Politik

Frygten for politisk kaos er reel, mener ekspert – og dronningen kan komme på overarbejde

Det kan blive svært for både Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) at danne regering efter næste folketingsvalg.

Ifølge flere politiske kommentatorer er der lagt op til det mest spændende folketingsvalg længe.

Der er risiko for, at der efter næste folketingsvalg bliver politisk kaos i Danmark, som i sidste ende kan få vælgerne til at vende demokratiet ryggen.

Det mener folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og hun får nu opbakning fra professor og historiker Thorsten Borring Olesen.

Han har skrevet flere bøger om emnet og har et indgående kendskab til de mest kaotiske valg i Danmarkshistorien. Ifølge ham kan det kommende folketingsvalg og tiden efter blive det mest kaotiske siden begyndelsen af 1970’erne. Måske endda værre.

- Jeg kan godt være lidt være bange for, at den nye generation af politikere ikke på samme måde som tidligere føler sig forpligtet til at få det demokratiske system til at fungere, siger Thorsten Borring Olesen til TV 2.

- Og det, tror jeg, kan være farligt.

Minder om jordskredsvalget

For at forstå Thorsten Borring Olesens bekymring er det nødvendigt at spole tiden tilbage til 1973.

Her fandt det såkaldte jordskredsvalg sted, og det er den politiske uro i årene efter det valg, historieprofessoren fra Aarhus Universitet sammenligner med i dag.

Jordskredsvalget i 1973 har fået sit navn, fordi det indvarslede en ny og mere ustabil tid i dansk politik. Her blev antallet af partier i Folketinget fordoblet fra fem til 10, næsten halvdelen af vælgerne stemte på et andet parti end sidst, og en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet.

Mogens Glistrups (tv) Fremskridtspartiet og Erhard Jakobsens (th) CD kom begge i Folketinget ved Jordskredsvalget i 1973, Føstnævnte endda som landets næststørste parti. Begge partier var med til at vende op og ned på den parlamentariske situation.

Valget resulterede i et opgør med de klassiske magtstrukturer, hvor især Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre før hen havde domineret. Og samtidig blev det startskuddet til en mere ustabil parlamentarisk situation med smalle regeringer, flere valg og mindre loyale vælgere.

Poul Hartling (V) stod efter jordskredsvalget i 1973 i spidsen for en ren V-regering. Den sad kun i lidt over et år, indtil han udskrev valg i begyndelsen af 1975.

Poul Hartlings smalle Venstre-regering med bare 22 mandater måtte fra 1973 finde flertal til politiske aftaler blandt vidt forskellige partier som Socialdemokratiet og det borgerlige protestparti Fremskridtspartiet. Og det var ikke nogen holdbar situation.

Store Bededagsforliget fra maj 1974 faldt først på plads efter flere døgns uafbrudte forhandlinger. Det tog tilsyneladende hårdt på CD's Arne Melchior.

Efter kun lidt over et år ved magten udskrev Poul Hartling derfor valg i begyndelsen af 1975. Her gik Venstre markant frem, men efter et mistillidsvotum måtte hans regering træde tilbage. Efter det fulgte de nok længste regeringsforhandlinger i Danmarkshistorien, hvor der over mere end 14 dage blev gjort fire forskellige forsøg på at danne en ny regering.

Jeg siger ikke, at det her er demokratiets undergang i Danmark, men jeg er bekymret

Thorsten Borring Olesen

Til sidst lykkedes det for Socialdemokratiets Anker Jørgensen at danne en ren S-regering, men det ændrede ikke ved, at årene fra især 1973 til 1975 var nogle af de absolut mest tumultariske i nyere dansk politisk historie.

Når historiker Thorsten Borring Olesen sammenligner den kaotiske tid omkring jordskredsvalget med nutiden, skyldes det, at der igen er tegn på opbrud i dansk politik.

Et mudret politisk billede

Den traditionelle inddeling i rød og blå blok synes for øjeblikket at være under afvikling. Det skyldes blandt andet, at Radikale Venstre truer med at trække støtten til Mette Frederiksen (S). I den normale blå lejr vil Dansk Folkeparti på flere områder hellere arbejde sammen med Socialdemokratiet end Liberal Alliance. Og som noget helt nyt har både Alternativets Uffe Elbæk og Enhedslistens Pernille Skipper meldt sig som statsministerkandidater.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

- Jeg tror, det her gør det meget vanskeligt for vælgerne at orientere sig politisk. Og i virkeligheden også vanskeligere end i 70’erne, siger Thorsten Borring Olesen.

Han vender for en kort stund igen blikket mod jordskredsvalget for at forklare sin pointe.

Folk kan blive trætte af demokratiet

Trods den tumultariske politiske situation i 1970’erne formåede de folkevalgte ifølge Thorsten Borring Olesen alligevel at lave regeringer og politiske aftaler. Det skyldtes blandt andet frygten for den økonomiske krise i 30’erne og for diktaturer som Hitlers Nazi-Tyskland eller Stalins Sovjetunionen, der lå i forholdsvis frisk erindring, lyder det.

Det bliver et af de mest spændende valg i rigtig mange år

Hans Engell, politisk kommentator

Han understreger, at det sagtens kan være, at politikerne efter næste folketingsvalg hurtigt får lavet en regering, og at der vil blive indgået mange og brede politiske aftaler. Han føler sig dog ikke overbevist.

- Jeg siger ikke, at det her er demokratiets undergang i Danmark, men jeg er bekymret over, at Folketingets politikere - når vi ser på den brede udvikling i Europa - ikke er lidt mere principfaste omkring vigtigheden af at få det politiske system til at fungere, siger Thorsten Borring Olesen.

Han henviser til, at flere europæiske lande som eksempelvis Tyskland og Italien har haft store problemer med at danne nye regeringer. Den udvikling skal helst ikke nå til Danmark, mener han.

- Hvis der er noget, historien har lært os, så er det, at hvis vi ikke får de parlamentariske demokratiske systemer til at fungere, så bliver folk trætte af demokratiet, og det kan være farligt.

Hård kritik af Pia K

Historikeren fra Aarhus Universitet lægger sig dermed op ad bekymringen fra Pia Kjærsgaard, der i søndagens udgave af Berlingske gav udtryk for nogle af de samme synspunkter.

Venstre mangeårige folketingsmedlem Bertel Haarder bakkede hende op i, at det er meget afgørende, at politikerne efter et valg meget hurtigt finder en måde at lede landet på.

Det kan meget vel ende med, at dronningen kommer på overarbejde

Kaare R. Skou, forhenværende politisk redaktør på TV 2

Men hos Alternativet, der er medvirkende til det nuværende opbrud i blokkene, mener politisk ordfører Carolina Magdalena Meier, at Pia Kjærsgaard er helt galt på den, når hun taler om frygten for større afstand mellem politikere og befolkningen.

- Det er dybt kritisabelt, at hun går ud med sådan nogle udtalelser. Hun skal samle Folketinget og respektere, at partierne handler demokratisk på den måde, de har valgt at gøre det på. At hun så kritiserer nogle partier, der ligger på den anden fløj end den, hun er en del af, er i høj grad politiserende. Det skal man holde sig for god til, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Og nej, vi leger overhovedet ikke. Vi tager det dybt alvorligt, at Danmark er i demokratisk krise. Jeg tror, at danskerne rigtig gerne vil have et større udbud af politiske partier, der toner rent flag og snakker politik og ikke alliancer.

Folketingets formand advarer mod, at den politiske situation i Danmark netop nu kan give politikerlede. Video: Kasper B. Andreasen

Politisk kommentator Hans Engell mener heller ikke, at der er grund til at frygte for demokratiet.

- Jeg ser det mere som et udtryk for, at vælgerne ikke længere identificerer sig med de gamle partier. Det her er ikke en krise for demokratiet, det er en krise for de gamle politiske partier, siger Hans Engell.

Dronningen kan komme på overarbejde

Men selvom han altså ikke frygter for demokratiet, tror han, at det kommende folketingsvalg bliver særdeles interessant at følge.

- Det bliver et af de mest spændende valg i rigtig mange år, siger Hans Engell.

Han peger på, at meningsmålingerne spår næsten dødt løb og hæfter sig ligesom historiker Thorsten Borring Olesen ved, at der er opbrud i blokkene.

- Billedet er meget, meget mere uoverskueligt, end det vi har oplevet i mange, mange år. Vi skal nok tilbage til jordskredsvalget i begyndelsen af 70’erne for at finde noget, hvor vi har den samme form for opbrud.

TV 2s forhenværende politiske redaktør Kaare R. Skou, der blandt har skrevet bogen ”Dramatiske døgn i folkestyret”, er enig.

- Som det ser ud i dag, kan det blive et rimelig kaotisk valg. Det kan meget vel ende med, at dronningen kommer på overarbejde, siger Kaare R. Skou med henvisningen til, at det er dronningen, der formelt udnævner en ny regering.

- Regeringsdannelsen kan blive vanskeligere, end det har været i mands minde. Men der er ingen risiko for, at vi ikke kan få dannet en regering. Systemet skal nok kunne håndtere det, det bliver bare lidt mere bøvlet, tilføjer han.

Der skal senest være folketingsvalg den 17. juni 2019.