Politik

Fire tiltag og en milliard kroner skal gøre børns første 1000 dage bedre

Selvom Danmark er et rigt land, er der børn, der ikke får en god start på tilværelsen, lyder det fra statsministeren.

Små børn fra udsatte familier skal have flere besøg fra sundhedsplejersken og mere støtte fra pædagoger i daginstitutionerne.

Det mener regeringen, der fredag har præsenteret sine bud på, hvordan børns første 1000 dage kan blive bedre.

I udspillet er der særligt fokus på små børn fra sårbare familier, og formålet er blandt andet at sætte ind med mere vejledning om eksempelvis søvn, opdragelse og sund kost.

Der afsættes samlet én milliard kroner over fire år til forskellige tiltag. De fleste af pengene går til flere pædagoger i institutioner med mange sårbare børn.

- Langt de fleste børn og familier har det godt. Men alligevel har vi i et af verdens rigeste lande det dilemma, at der er nogle, der ikke får en god start. Og gør man ikke det, sætter det sig senere i tilværelsen, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Her er hovedpunkterne

Her kan du få et overblik over de vigstigste tiltag i regeringens plan.

Sådan skal barnets første 1000 dages gøres bedre

  1. Flere pædagoger

    Regeringen vil øremærke 750 millioner kroner til flere pædagoger i dagtilbud med mange 0-2 årige fra sårbare familier. Det svarer til cirka 460 fuldtidsstillinger. 

    Pengene går til institutioner, der har mindst 25 procent børn, hvis forældre modtager mindst 80 procentfripladstilskud. Ifølge Socialministeriet svarer det til, at forældrene har en årsindtægt på mindre end 235.000 kroner.

  2. Besøg fra sundhedsplejersken

    Sundhedsplejersken skal på flere besøg hos små børn i udsatte familier, og det vil regeringen samlet afsætte 45 millioner kroner til. Pengene skal blandt andet gå til en forsøgsordning, hvor der eksempelvis kan være tale om hjemmebesøg af både sundhedsplejerske og pædagog, når barnet er halvandet eller tre år. Det kan også være tættere samarbejde mellem daginstitutionen og sundhedsplejen.

    Regeringen vurderer, at pengene rækker til forsøg i cirka hver tredje kommune. Pengene gives til kommuner med gode idéer til forsøg.

     

  3. Vejledning til familien i hjemmet

    Der skal også mere fokus på hjælp i hjemmet. Regeringen afsætter 115 millioner kroner til screening, dialog og vejledning af forældrene samt uddeling af materiale om sund kost og barnets udvikling.

  4. Mere efteruddannelse af personalet

    Der skal afsættes 75 millioner kroner til en pulje til efteruddannelse af pædagoger og dagplejere, der arbejder med de helt små børn. Det svarer til, at 2500 pædagoger og 1000 dagplejere skal på et femdages læringsforløb.

Pædagoger: Kan ikke kompensere for besparelser

I pædagogernes fagforening BUPL mener formand Elisa Bergmann, det er tiltrængt, at der gøres noget for de yngste og mest sårbare børn.

Hun mener, at et tættere samarbejde mellem daginstitutionerne og sundhedsplejen vil give de sårbare familier mere tryghed. Men ifølge BUPL er der alene på daginstitutionerne blevet sparet to milliarder kroner de sidste ti år, og derfor mener Elisa Bergmann ikke, at det er nok.

- Det er positivt som et første skridt, men det er klart, at det ikke kan kompensere for de mange besparelser, der har været, siger hun.

Elisa Bergmann, formand for BUPL.

Socialdemokratiets børne- og socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, nævner også, at der over de seneste 10 år er forsvundet to milliarder fra daginstitutionerne. I den periode har Socialdemokratiet dog også haft regeringsmagten i knap fire år, men børne- og socialordføreren mener alligevel, at regeringen burde gøre mere.

- Det her dækker ikke på nogen måde de huller, der er i den tidlige indsats, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og socialordfører for Socialdemokratiet.

Organisationen Mødrehjælpen har dagligt kontakt med udsatte småbørnsfamilier. Her fortæller direktør Ninna Thomsen, at det er meget vigtigt at have en tillidsfuld kontakt til familierne, og det har pædagoger og sundhedsplejersken ofte, siger hun.

Til gengæld lukker mange af forældrene til de udsatte børn af, når de bliver kontaktet af eksempelvis den kommunale socialarbejder eller jobcenteret af frygt for sanktioner. Og derfor er det godt, at der kommer flere penge til både sundhedsplejen og pædagoger.

- Udspillet tænker ikke kun velfærdsinstitutionerne ind, men det handler også om, hvordan vi kan understøtte familierne, når de er hjemme, siger Ninna Thomsen.

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

Sundhedsplejerskerne er glade for udspillet og den rolle, de kommer til at spille.

- Vi kender familierne og kommer der, fra barnet er født, og vi vil rigtig gerne fortsætte med dem hele vejen op. Så det giver god mening, at der bliver sat fokus på de første 1000 dage, og at vi som sundhedsplejersker skal have flere hjemmebesøg, siger Dorte Fischer, næstformand i Fagligt Fællesskab for Sundhedsplejersker.