BLOG: Hvor meget nærhed får yderområderne?

16x9
Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Socialdemokraterne er kommet med et såkaldt nærheds-udspil, som skal skabe mere liv i landdistrikterne. Det er godt, at Socialdemokratiet vil sætte fokus på yderområderne og gøre op med den centraliseringstanke, der har hersket i dansk politik de sidste 10-15 år. Det har vi i Enhedslisten jo tordnet mod i mange år, og Socialdemokratiets fornyede iver efter at tage livtag med affolkningen af yderområderne, kan jeg kun hilse velkommen. Men der er en del problematikker, Socialdemokratiet glemmer i sit udspil.

Men roserne først. Det glæder os i Enhedslisten, at socialdemokraterne vil flytte hele uddannelser uden for de større byer. For det er nu en gang sådan, at flere unge uddanner sig, hvis der er lokale uddannelsesmuligheder i nærheden af, hvor de bor. Og det er også sådan, at de unge i højere grad bosætter sig og stifter familie dér, hvor de har taget en uddannelse. Så på den måde er en mere decentral placering af uddannelsesinstitutioner et godt skridt på vejen.

Mette Frederiksen har ret, når hun siger, at ”uden en folkeskole er der ingen børn i lokalområdet”. Men jeg savner, hun forklarer, hvordan hun i fremtiden vil stoppe de mange lukninger af folkeskoler, som jo i høj grad affolker landsbyer rundt om i landet. Virkeligheden er jo, at folkeskoler på stribe lukker pga. det økonomiske jerngreb kommunerne holdes i. Derfor savner jeg konkret svar på, om Socialdemokratiet vil lempe grebet om kommunernes økonomi for at give plads til, at kommunerne kan opretholde folkeskoler i de små bysamfund?

I samme ombæring vil jeg også gerne vide, om Mette Frederiksens erkendelse af de små folkeskolers betydning for lokalområderne betyder, at Socialdemokratiet vil stemme for Enhedslistens forslag, om at genindfører lokale folkeafstemninger om skolenedlæggelser, så borgerne i de lokale samfund i det mindste har en chance for at udskyde beslutningen om skolelukning?

Mens vi er ved større indflydelse på det nære liv i de lokale samfund, så skøjter socialdemokraternes nærheds-udspil ret let hen over dem, der bor i landsbyerne. 

Nærhed må først og fremmest handle om at lytte til folk. Når lokale f.eks. etablerer friskoler som erstatning for de nedlagte folkeskoler, så er det et signal om, at politikerne ikke hører efter, og en protest mod en politik, som kører hen over yderområderne og gør afstanden til rådhuset og Christiansborg længere. Det modsatte af nærhed. 

Nærhed hænger for os uløseligt sammen med lokal forankring. Det handler i særlig grad om at få de små samfund til at fungere, så beboerne ikke ser sig nødsaget til at flytte. Derfor har vi i Enhedslisten tidligere foreslået at afsætte 75 mio. kr. til en pulje, som kan understøtte, at borgerne i en landsby overtager og driver den lokale købmand, vi har også foreslået en ordning af ’landsbypedeller’, der kører landsbyens beboere rundt i landbybussen, når de skal rende ærinder. 

Og vi mangler i udspillet fra Socialdemokratiet tillige svar på vores eget udspil om, at landbylaug eller lokalråd skal have stillet selvstændig økonomi til rådighed på de kommunale budgetter. Midler, som kun laugene og rådene kan disponere over efter demokratiske processer og beslutninger. Som det faktisk sker i f.eks. Sønderborg Kommune. 

Nærheds-udspillet fra Socialdemokratiet er bestemt en drøftelse værd. Kombineret med Enhedslistens bud på støtten til landsbyerne har vi noget at samles om ved forhandlingsbordet, hvis der dannes en ny regering – hvad enten det så er Mette Frederiksen eller Pernille Skipper, der sidder for bordenden.