Partier: Alle skal give hånd for at få dansk statsborgerskab
Når ansøgere om statsborgerskab fremover skal møde op til ceremoni, skal de give hånd, mener S, DF og K.
Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man vil være dansk.
Det mener Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative, der i juni var med til at lave en ny aftale om at stramme kravene for at få dansk statsborgerskab.
Et af kravene fra aftalen er, at ansøgere skal deltage i en ceremoni i sin bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgere skrive under på at ville overholde Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Som aftalen er nu, står det ikke specifikt, at man skal give hånd ved ceremonien. Men det bør være et krav, lyder det fra partierne.
- Vi rejste fra DF’s side ønske om, at det skulle stå i aftaleteksten, men det var regeringen ikke klar til på daværende tidspunkt. Derfor endte det med et kompromis og formuleringen om at respektere danske værdier, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til TV 2.
Forventer opbakning fra regeringen og S
Han sammenligner et krav om at give hånd med tildækningsforbuddet, der trådte i kraft den 1. august.
- Det er sådan vi gør i Danmark. Vi kan se hinanden, og håndtryk er en normal omgangsform, når man møder nogen for første gang. Mange opfatter det som en fornærmelse og manglende respekt, hvis man ikke tager imod en fremstrakt hånd, og det er det også efter min opfattelse, siger Martin Henriksen.
- Så vil der sikkert være nogen, som synes, at det er voldsomt ligefrem at lovgive om det, men det er bare ikke alle, der forstår det, og så er man nødt til at markere med lovgivning.
Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, bakker op om, at man som ansøger til statsborgerskab skal give hånd.
- Når en kvindelig borgmester stikker hånden frem til ceremonien og ønsker tillykke med statsborgerskabet er det helt naturligt, at den nye statsborger giver hånden retur, siger hun til Ritzau.
Flere sager om håndtryk i udlandet og Danmark
Manglende håndtryk har flere gange de seneste år vakt debat.
Lørdag kunne flere medier fortælle, at et muslimsk par i Schweiz havde fået afvist statsborgerskab, efter de to nægtede at give hånd til personer af det modsatte køn, da de skulle interviewes af myndighederne. Ifølge schweiziske embedsmænd lå manglende respekt for lighed mellem kønnene og manglende evne til integration til grund for afvisningen.
Tilsvarende skete det i Frankrig i april, hvor en algerisk kvinde blev nægtet statsborgerskab, fordi hun ikke ville give hånd til en embedsmand.
Til gengæld afgjorde en svensk domstol tidligere på ugen, at en arbejdsgiver i Sverige må acceptere, at en muslimsk kvinde ikke giver hånd til en fremmed mand. Arbejdsgiveren skal betale kvinden en erstatning på omkring 28.500 danske kroner, fordi jobinterviewet blev afbrudt.
Herhjemme har det tidligere vakt debat, da den kontroversielle samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid af religiøse årsager ikke ville give hånd til mænd, selvom hun var ansat som brobygger hos Fyns Politi. Men det skal man som ansat i politiet, fastslog både justitsminister Søren Pape Poulsen fra de konservative og Venstres udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, dengang.
Sidste fik den iranske ambassadør i Danmark kritik for ikke at ville give hånden til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Han forklarede senere, at det var religiøst begrundet, da det er "muslimsk skik ikke at have fysisk kontakt med medlemmer af det modsatte køn uden for familien".
I 2014 var det en muslimsk censor, der ikke ville give hånd til en kvindelig HF-studerende ved en eksamen. Det fik dengang Dansk Folkeparti til at kræve, at alle offentligt ansatte skulle være forpligtede til at strække hånden frem og sige goddag.
K: Man skal tage imod hele pakken
I Danmark er det regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der står bag indfødsretsaftalen fra juni, som gør det sværere at blive dansk statsborger.
- Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i Danmark, siger de konservatives udlændinge- og indfødsretsordfører, Naser Khader, til Ritzau.
Han påpeger dog, at det næppe bliver et problem, at folk ikke vil give hånd:
- For nogle af dem, der vil have statsborgerskab, er det så stort, at de vil give deres højre arm. Mon ikke også, de vil give deres hånd?
Aftalen står nu over for blive omsat til praksis, og på baggrund af de seneste udmeldinger fra de konservative og Socialdemokratiet, forventer Dansk Folkeparti, at både regeringen og socialdemokraterne vil bakke op om at gøre håndtrykket til et lovkrav.
Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, mener også, at ansøgeren bør give hånd, men han kan endnu ikke sige, om det skal være et konkret krav.
Liberal Alliance oplyser til Ritzau, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab.