BLOG: Glem tidligere Trump-rådgivers erindringer – sæt kryds i kalenderen 11. september

16x9
Knap otte mĂĄneder efter, at hun fik fyresedlen i Det Hvide Hus, udkommer den tidligere Trump-rĂĄdgiver Omarosa Manigault Newmans erindringer om tiden med Trump i dag. Foto: Scanpix Danmark

BLOG: Det er Bob Woodwards nye bog, og ikke Omarosas kulørte erindringer, der udgør den litterære trussel for præsident Trump.

For tre år siden kaldte han hende ”en loyal ven”. Nu er hun ”et udskud”.

Man kan roligt sige, at den tidligere reality-stjerne og Trump-rådgiver Omarosa Manigault Newman er faldet i præsidentens gunst. Knap otte måneder efter hun fik fyresedlen i Det Hvide Hus, udkommer hendes erindringer om tiden med Trump i dag.

Den kamp, vi har set sig udspille de seneste dage – og som vil tage til i styrke nu, hvor bogen lanceres – er en kamp, der i sidste ende handler om troværdighed.

En utroværdig kilde

På den front står begge parter svagt. I Trumps tilfælde, fordi listen af udtalte usandheder er alenlang. I Omarosas tilfælde, fordi eksrådgiveren gentagne gange har skiftet forklaring i forhold til en række centrale anklager i bogen. Ligeledes har en lang række (mere troværdige) personer hurtigt tilbagevist markante påstande i bogen.

En af dem er Frank Luntz, en kendt republikansk strateg, der mildest talt ikke er vild med Trump.

En anden er Trumps mangeårige advokat, Michael Cohen, der lige for tiden heller ikke har det bedste forhold til præsidenten. Ligesom Luntz tager Cohen skarpt afstand fra bogen – i det her tilfælde fra en episode, hvor præsidenten angiveligt skulle have spist et stykke papir, der indeholdt hemmelige informationer.

Generelt har det været påfaldende, at der selv langt inde i de Trump-kritiske dele af Det Republikanske Parti er en konsensus om, at Omarosa er en utroværdig kilde. Det taler ikke ligefrem til forfatterens fordel.

Diskrediteringen er i gang

Efter et mislykket forsøg på at købe sig til Omarosas tavshed i form af en velbetalt (proforma) stilling i Trumps næste præsidentkampagne, er Trump og hans folk gået i diskrediteringsmode.

Mønstret er velkendt. Ifølge præsidenten er der tale om endnu en forsmået og ubetydelig og ubegavet medarbejder, der knapt nok var tilstede i Det Hvide Hus. I Omarosas tilfælde er der ifølge Trump endda tale om en medarbejder, der blev ansat efter grædende at have tigget om et job i Det Hvide Hus.

Lad os for en kort stund forestille os - selvom det er usandsynligt -, at historien er sand. I så fald er det ikke særligt betryggende, at USA's præsident uddeler jobs i Det Hvide Hus af ren medlidenhed - om end de fleste nok gerne ville have hævet Omarosas årlige hyre på knap 1,2 millioner danske kroner for knapt nok at møde op på arbejde i Det Hvide Hus.

Ifølge et andet tweet fra præsidenten var rådgiveren nemlig ikke mødestabil og udeblev konstant fra vigtige møder.

Igen kan man spørge sig selv, om præsident Trump forstår, i hvor høj grad disse anklager rammer ham som en boomerang. For hvis man sætter sin lid til præsidentens udlægning, må man samtidig spørge sig selv, hvordan Trumps Hvide Hus overhovedet kunne ansætte sådan en uprofessionel og ustabil person i en ledende stilling for dernæst at være elleve måneder om at fyre vedkommende.

Det ikke særlig betryggende svar – som ogsĂĄ indirekte fremgĂĄr af Trumps tweets i gĂĄr -, er nok, at præsidenten har en forkærlighed for folk, der er loyale og udtaler sig i rosende vendinger om ham. Man gør i hvert fald ikke den tidligere reality-stjerne fortræd ved at spekulere i, at det nok var loyaliteten snarere end de faglige kvalifikationer, der sikrede hende den tunge kommunikationsstilling i Det Hvide Hus.

Trump ansætter amatører

Et af Trumps centrale budskaber under præsidentvalgkampen var, at han som forretningsmand havde den nødvendige erfaring til at samle et kompetent hold af rådgivere og ministre, der ville kunne hjælpe ham med at ”Make America Great Again”.

Ser man på det historisk høje antal af rådgivere og ministre, der har forladt deres poster under Trumps regi, samt hvor nedladende Trump efterfølgende taler om disse mennesker, mister salgstalen hurtigt sin gennemslagskraft. Tværtimod udstiller præsident Trump med sine 'afskedssvinere', at ansættelser åbenbart ikke er hans spidskompetence. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvor ofte præsidenten enten har hyret amatører eller folk med mildest talt spegede – hvis ikke direkte kriminelle – forbindelser.

Hvis man skulle være i tvivl, kan man spørge hans tidligere kampagnechef Paul Manafort, der for tiden sidder på anklagebænken i Virginia. Alternativt kan man også forhøre sig hos Trumps tidligere advokat Michael Cohen, eller hos præsidentens første sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, der begge i et eller andet omfang nu samarbejder med det amerikanske justitsministerium for at mindske deres strafferamme.

Den egentlige trussel venter

Under normale omstændigheder burde en bog som Omarosas ikke have fået den store opmærksomhed. Dertil er mange af påstandene for fantasifulde og allerede blevet tilbagevist. For bare at nævne ét andet eksempel, så påstår Omarosa også, at præsident Trump kun er en marionet, og at det i realiteten er stabschefen John Kelly, der styrer landet. Som om.

Når bogen alligevel har formået at bryde igennem mediemuren – om end langt fra så effektivt som Michael Wolff gjorde det tidligere på året med sin bog ”Fire and Fury” -, skyldes det nok, at Omarosa optog en række af sine samtaler med topfolk i Det Hvide Hus, herunder præsidenten og stabschefen.

Apropos ”Fire and Fury”. Omarosas bog bliver næppe så skelsættende, som Michael Wolffs bog blev det. Men i forhold til, hvad der venter næste måned, tør jeg godt spå, at både Wolffs og Omarosas skildringer kommer til at blegne. Det er først i næste måned, at det for alvor sker.

Den 11. september udkommer årets mest ventede publikation i kategorien 'Livet i Trumps Hvide Hus'. Her udkommer den legendariske Washington Post journalist Bob Woodward med sin bog ”Fear – Trump in The White House”. Og modsat Wolff og Omarosa, så har Woodward et pletfrit renomme, som Trump næppe kan få undergravet - uanset hvor meget han kommer til at prøve.