Mette Bock fører kniven mod sin tidligere arbejdsplads - og det er nødvendigt, siger hun
Den tidligere erhvervsleder synes, det går alt for langsomt i politik. Hun glæder sig dog over, det er lykkes at barbere DR, hvor hun selv var chef.
Da Mette Bock (LA) en fredag i marts gik ud af glasdøren i Finansministeriet, havde hun netop tændt et kæmpe bål under sin tidligere arbejdsplads.
Omgivet af et par andre ministre og politikere fra Dansk Folkeparti kunne en tilfreds kulturminister fortælle pressen, at DR over de kommende fem år skal spare 20 procent.
En historisk stor besparelse Mette Bock selv betegnede som en ”brændende platform” under DR.
Fra 2008 til 2009 var hun selv ansat som programdirektør i DR, og da hun forlod statsradiofonien, lovede hun at blive ”en engageret ambassadør for DR i de kommende år”. Men denne martsdag var hun en af hovedkræfterne bag en aftale, der uundgåeligt vil koste fyringer.
Hun førte kniven mod sin tidligere arbejdsplads.
Da TV 2 møder hende for at blive klogere på, hvordan hun har oplevet sine første 20 måneder som minister, sidder hun tilbagelænet i en stol på sit kontor i Kulturministeriet og fortæller om en af de største aftaler i sin ministertid.
- Det er jo en del af en udvikling. Det er en smertefuld del, men det kan være nødvendigt, hvis organisationen skal overleve på længere sigt, siger Mette Bock.
En omdiskuteret mail
Der er ikke nogen tøven, når den 61-årige politiker taler om DR. Ingen tænkepauser, ”hmmm” eller væven i ordene.
Svarerne kommer prompte. Hun ved præcist, hvad hun siger.
Vi behøver ikke engang spørge om en meget omdiskuteret mail, før hun selv tager fat i den.
Mailen er fra 2009 og skrevet af Mette Bock. Den blev sendt til DR’s medarbejdere, da hun i slutningen af 2009 forlod medievirksomheden. Her skriver den afgående programchef blandt andet, at ”det går den rigtige vej”, og at DR er ”Danmarks vigtigste kulturinstitution”.
Kritikere har brugt mailen som billede på, at Mette Bock har lavet et stort holdningsskifte, når det kommer til DR. Før var hun fortaler, nu er hun bøddel.
Men det er slet ikke tilfældet, lader kulturministeren forstå.
Da hun forlod DR, havde hun et håb om, at planlagte organisationsændringer ville reformere DR, men det er ikke sket, siger hun. Og så har mediemarkedet siden udviklet sig hastigt. Udbuddet af kvalitetsindhold er blevet større, og derfor skal DR gentænke sig selv, mener Mette Bock.
Hun vil ændre statsradiofonien fra at være en ”bred mediemastodont” til en ”fokuseret” kulturinstitution, hvor der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Og det skal blandt andet ske ved at reducere udbuddet af tv-kanaler fra seks til fire.
- Jeg har præcis den samme holdning, jeg havde, da jeg var i DR. Nu har jeg bare mulighed for at påvirke det på en anden måde, siger Mette Bock.
DR er mere end de nuværende medarbejdere
Hun har mange års erfaring som chef i blandt andet mediebranchen og ved godt, at nedskæringer som dem, der snart venter DR, får konsekvenser for mange medarbejdere. Det er hun afklaret med.
- Det har jeg også prøvet før, de andre steder, jeg har siddet på lederposter, siger hun.
Du lyder meget professionel og nøgtern, når du snakker om det på den her måde. Har du nogle gange tænkt over, at det kommer til at gå ud over mennesker, du kender?
- Det skal man tænke over hver eneste gang, og det er uanset, om man gør det som politiker, eller hvis man sidder som leder ude på en virksomhed. Det må aldrig nogensinde bare blive rutine, og et eller andet man ser som streger på et stykke papir, siger Mette Bock og fortsætter:
- Men en kulturinstitution som DR er jo andet og mere end de mennesker, der aktuelt er der. Det er jo en samfundsinstitution, som har betydning for hele det danske samfund. Og selv når vi er færdige med de besparelser, vil det jo stadig være den kulturinstitution i Danmark, som suverænt modtager flest penge. Nemlig over tre milliarder om året.
Fuld fart ind i en mur
Selv om Mette Bock nu kommer igennem med sit ønske om gøre et stort indhug DR’s budget, går det langtfra altid, som hun ønsker i det nuværende job.
Tålmodighed er ikke en dyd, kulturministeren er født med. Og det er en udfordring i politik.
Som chef hos blandt andet JyskeVestkysten har Mette Bock været vant til, at der er relativt kort tid fra idé til handling. Men sådan er det ikke i politik, siger hun.
Mange parter skal blive enige, og det kan tage lang tid for politikere at få deres ønsker igennem.
- Da jeg kom i Folketinget i 2011, var det som om, jeg kørte med fuld fart lige ind i en mur. Demokratiet er jo virkelig langsomt i sin natur, siger Mette Bock.
Dengang var hun menigt folketingsmedlem, men efter hun i november 2016 indtrådte i regeringen og blev minister for første gang, er trægheden næsten bare blevet større.
I VLAK-regeringen skal tre forskellige partier blive enige, før regeringens politik kan fremlægges. Og selv når det lykkes, kan der opstå problemer. Det oplevede Mette Bock i begyndelsen af 2018.
Her var hun efter over et års forberedelse helt klar til at præsentere regeringens længe ventede medieudspil med netop en plan for fremtidens DR. Men fordi der blandt andet også skulle være plads til et ghettoudspil fra regeringen, måtte kulturministeren vente.
- Det blev skubbet igen og igen. Sådan noget udfordrer min tålmodighed rigtig meget, siger Mette Bock.
Hun måtte hen til slutningen af juni, før den del af medieforliget, der ikke havde noget at gøre med DR’s økonomiske ramme, faldt på plads. Det blev en smal aftale kun støttet af Dansk Folkeparti. De andre partier mente, besparelserne var for voldsomme.
Lysten til at kortslutte
Mette Bock kan godt lide at være chef. Og det med at tænke langsigtet og være ansvarlig for store beslutninger tiltaler hende.
Men embedsværket, der står for den konkrete udformning af regeringens lovgivning, er næsten for grundige, mener hun. Det udfordrer også tålmodigheden.
- Der er en meget, meget omhyggelig kultur. Nogle gange tror jeg – og det er ikke kun Kulturministeriet - at man i det offentlige har en meget veludviklet nulfejlskultur. At man for alt i verden skal undgå, at der sker fejl, siger Mette Bock og fortsætter:
- Det er selvfølgelig en god norm at have som vejledende, men nogle gange kan det også betyde, at tingene går virkelig, virkelig langsomt, og der kan jeg godt en gang i mellem tænke, at det ville være dejligt, hvis vi var lidt hurtigere.
Hun understreger, at hun har stor respekt for embedsmændenes faglighed.
- Men nogle gange kunne jeg da godt have lyst til at prøve at kortslutte nogle systemer for at få tingene til at gå hurtigere, siger Mette Bock.
Men sådan en kultur er vel svær at gøre op med?
- Det er ikke noget, jeg kan gøre op med, siger Mette Bock resolut.
Hun har tidligere været administrerende direktør for JydskeVestkysten og Syddanske Medier, hvor hun kunne tage administrative beslutninger. Men som kulturminister er hun kun politisk chef.
Det er hun meget bevidst om.
Har ikke brug for en spindoktor
Mette Bock er også meget bevidst om sit forhold til pressen. Hun har arbejdet i branchen i mange år som både journalist og chef, og hun ved, hvordan medierne arbejder.
Derfor har hun i sit nuværende job besluttet, at hun ikke vil have en særlig rådgiver.
En særlig rådgiver kaldes populært en spindoktor og rådgiver blandt andet om pressehåndtering og politik. Sådan en har alle ministre ret til, men som den eneste i regeringen har hun fravalgt det.
- Jeg ville faktisk ikke rigtig vide, hvad jeg skulle bruge vedkommende til, siger hun og understreger, at hun har forståelse for, at andre ministre har en.
Men hvor Mette Bock er helt vant til pressen, har hun i det politiske arbejde skullet vænne sig til noget, hun selv beskriver som benspænd og drillerier.
Et frustrerende demokrati
Som et eksempel nævner hun en sag fra sin egen verden. Det handler om statsstøtte til museer.
Mette Bock fortæller, at mange kulturministre før hende forgæves har forsøgt at lave en reform af statens støtte til de mange museer rundt om i landet. Årsagen til sammenbrudne er ifølge hende, at der i ændringer altid er vindere og tabere, og ofte vil der være en folketingspolitiker med bopæl i nærheden af et af de tabende museer, der kan få det hele til at falde til jorden. Også selv om alle er utilfredse med den nuværende ordning.
- Sådan noget handler udelukkende om, hvem der skal have magten, og hvem der kan drille hvem. Det bryder jeg mig simpelthen ikke om, siger Mette Bock.
Hun er grundlæggende glad for at være minister, men betegner eksemplet med museumsstøtten som et billede på irrationalitet i politik. Det er stik modsat af, hvordan det foregår på en virksomhed. Her er vejen til en løsning langt kortere, lyder det.
Opvokset i en familie, hvor faderen Ole Samuelsen sad i Folketinget for Radikale Venstre, og broderen Anders Samuelsen er leder af Liberal Alliance og har været mange år i politik, vidste Mette Bock godt, at politik kan være langsommeligt. Men det har alligevel overrasket hende, at det er så markant, siger hun.
- Jeg synes, vi som politikere en gang i mellem bør have modet til at løfte os op over det partipolitiske og finde løsninger, som er fornuftige, siger Mette Bock, der selv vil forsøge at ændre museumsstøtten til efteråret.
Kan du forstå, hvis folk synes, du fremstår meget hellig og idealistisk, når de læser det her?
- Det er jeg ikke i virkeligheden, jeg indgår masser af kompromisser, og der er masser af ting, jeg gerne vil lave, men hvor jeg bare må sige, at det ikke kan lade sig gøre, siger Mette Bock.
Hvorfor ikke bare stoppe?
Men hvorfor går Mette Bock ikke bare tilbage til det private, hvis politik alligevel er besværligt?
- Jeg gik ind i politik, fordi jeg i mange, mange år havde blandet mig i diskussioner og kritiseret den måde, tingene foregik på på Christiansborg. Og på et eller andet tidspunkt når man jo også dertil, at man må spørge sig selv, om det ikke er på tide, at man prøver at se, om man kan ændre nogle ting, siger hun.
Den 61-årige politiker udelukker ikke, at hun på et tidspunkt skal arbejde i det private igen, men det bliver ikke nu. Mette Bock genopstiller ved det kommende folketingsvalg.