Politik

Nu bliver det sværere at blive dansk statsborger

af

Længere domme for personfarlig kriminalitet vil fremover give livslang udelukkelse fra at få dansk statsborgerskab.

På flere områder bliver det nu sværere at få et dansk pas.

Det er resultatet af en aftale på indfødsretsområdet, regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fredag har indgået.

Centralt i aftalen står skærpede krav til selvforsørgelse og livslang udelukkelse ved begåelse af bestemte typer kriminalitet.

- Helt grundliggende betyder den her aftale, at der bliver strammet op og stillet væsentligt flere krav, siger udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Her kan du få overblik over aftalens indhold. I bunden af artiklen kan du tage den seneste indfødsretsprøve.

Sådan strammes reglerne for at få dansk statsborgerskab

  1. Selvforsørgelse

    Reglerne for selvforsørgelse strammes på flere måder:

    - Fremover skal ansøgere på dagpenge ikke længere kunne få dansk statsborgerskab, hvis ansøgeren har modtaget dagpenge ud over fire måneder. Har ansøgeren fået dagpenge i mere end fire måneder forlænges selvforsørgelsesperioden.

    - De nuværende regler siger desuden, at ansøgeren ikke må have modtaget offentlig forsørgelse inden for det seneste år. Det sættes op til to år. 

    - Reglerne for, hvor lang en periode ansøgeren tidligere må have været på offentlig forsørgelse, strammes også. I dag må ansøgeren ikke have modtaget offentlig forsørgelse i i en periode på sammenlagt mere end seks måneder. Det sættes ned til fire måneder inden for de seneste fem år.

  2. Kriminalitet

    Begåelse af bestemte typer kriminalitet udelukker fremover ansøgere fra dansk statsborgerskab:

    - Fremover vil ubetingede fængselsdomme over tre måneder for personfarlig kriminalitet - eksempelvis vold og trusler - give livslang udelukkelse fra at få dansk statsborgerskab.

    - Ansøgere skal fremover ikke have dansk statsborgerskab, hvis de er dømt for eksempelvis vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser. Ubetingede fængelsesstraffe over et år giver også permanent udelukkelse.

    Visse typer kriminalitet betyder allerede i dag, at ansøgeren ikke kan blive dansk statsborger. Det drejer sig blandt andet om ubetinget frihedsstraf på 1½ år eller mere og ubetinget frihedsstraf på 60 dage eller mere for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme og landsforræderi).

  3. Ceremoni med underskrivning af grundloven

    Ansøgere skal fremover deltage i en ceremoni, hvor de skriver under på at ville overholde grundloven, hvis de vil have dansk statsborgerskab. Ceremonierne skal finde sted ude i kommunerne.

    I dag skal ansøgeren love troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

  4. Lettere for dansksindede syd for grænsen

    Det skal være lettere for dansksindede sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig at få dansk statsborgerskab.

  5. Særlig lægefaglig instans

    De lægefaglige diagnoser i forbindelse med en ansøgning styrkes.

    Der oprettes en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som af Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmodes om en 'second opinion'. Det kan ske, hvis der i forbindelse med ansøgningen opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

DF ønskede loft på 1000 ansøgere

Dansk Folkeparti har længe kæmpet for at få et loft over antallet af årlige nye danske statsborgerskaber på 1000. Det er dog ikke lykkedes for regeringens støtteparti at få opbakning til det synspunkt.

Inger Støjberg vil ikke sætte tal på, hvor mange nye statsborgerskaber, der bliver uddelt i fremtiden. Men det bliver færre end i dag, fordi kravene skærpes, lyder det fra udlændingeministeren.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, kalder aftalen god, selvom han gerne vil have haft flere stramninger.

- Der er blevet uddelt alt for mange statsborgerskaber igennem tiden, så der nu er skabt parallelsamfund af statsborgere, som overhovedet ikke er danske, siger Christian Langballe og tilføjer:

- Samlet set vil man se, at antallet af statsborgerskaber vil falde som følge af denne aftale, siger Christian Langballe. 

Han ønsker dog ikke at sætte tal på.

Gransker mulighed for at fratage statsborgerskab

Også Socialdemokratiet kalder det en god aftale.

- Dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Man skal kunne forsørge sine egne, kunne sproget og overholde loven, siger stastsborgerskabsordfører Astrid Krag.

Og specielt det sidste var afgørende for Socialdemokraterne i disse forhandlinger. Derfor er Astrid Krag glad for, at man har set på mulighederne for at rejse sager mod de folk, der begår alvorlig kriminalitet, og dermed fratage dem deres statsborgerskab igen. 

- Det er vi vældigt godt tilfredse med, siger Astrid Krag.

Foruden de omtalte krav skal ansøgere også have mindst 35 ud af 40 rigtige i den såkaldte indfødsretsprøve.

Her kan du tage den seneste indfødsretsprøve fra juni 2018.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?

  1. Hvor gammel skal man mindst være i Danmark for at blive gift uden nogen særlig tilladelse?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvor ofte afholdes der regional- og kommunalvalg i Danmark?

  3. Hvilken af følgende personer forbinder man i særlig høj grad med folkehøjskolerne?

  4. Hvilken dag er det Grundlovsdag i Danmark?

  5. I hvilket årti blev Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland indviet?

  6. Hvor mange af medlemmerne til Folketinget vælges på Færøerne?

  7. Hvilke tre lande samlede Margrete 1. i 1397 i Kalmarunionen?

  8. Radikale Venstre blev i 1905 dannet som udbryder af partiet Venstre. Hvilken af følgende befolkningsgrupper repræsenterede partiet i særlig høj grad?

  9. Hvem har den dømmende magt i Danmark?

  10. Hvor længe kan politiet tilbageholde en person, der er anholdt, før personen skal stilles for en dommer?

  11. Hvad blev muligt for Danmark i 1920 efter 1. Verdenskrig?

  12. Danmark var ét af 51 lande, der var med til at grundlægge De Forenede Nationer (FN). I hvilket år blev FN grundlagt?

  13. I 1933 indgik regeringen og de gamle politiske partier Kanslergadeforliget. Hvad ville regeringen opnå med forliget?

  14. Hvilket af følgende områder har staten normalt ansvaret for?

  15. Hvilket parti blev dannet som en udløber af Fremskridtspartiet i 1995?

  16. Hvad medførte Reformationen i Danmark blandt andet?

  17. Hvilken dansk arkitekt er kendt for at have tegnet Operahuset i Sydney?

  18. Hvor høj er valgdeltagelsen normalt ved valg til Folketinget?

  19. Må en dommer bære religiøse eller politiske symboler i en retssal?

  20. I hvilket år bombarderede England København og erobrede Danmarks flåde?

  21. Hvor stor en andel af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere?

  22. Hvem kan være primære aftaleparter, når der skal indgås kollektive overenskomster om fx løn, pension og arbejdsforhold?

  23. Hvor stor en andel af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken?

  24. Har homoseksuelle samme rettigheder og pligter ved indgåelse af ægteskab som alle andre borgere?

  25. Hvilken rettighed er sikret i grundloven?

  26. Hvad hedder kongefamiliens residens i København?

  27. Hvornår blev den kristne danske kirke grundlagt?

  28. Hvad stemte danskerne ja til ved en folkeafstemning i 1972?

  29. Hvad kaldes den bevægelse, hvor bønderne slog sig sammen om at oprette mejerier og brugsforeninger?

  30. Skal en minister være medlem af Folketinget?

  31. Hvad begyndte mange unge at stille spørgsmålstegn ved i løbet af 1960’erne?

  32. Hvornår endte Den Kolde Krig?

  33. Hvilket af følgende lande er i rigsfællesskab med Danmark?

  34. Hvornår skete der sidst en ændring af grundloven?

  35. Hvad fik videnskabsmanden Niels Bohr Nobelprisen for i 1922?

  36. I hvilken sportsgren blev der afholdt verdensmesterskab i maj 2018 i Danmark?

  37. DR 1 har i begyndelsen af 2018 vist 4. sæson af en populær tv-serie. Hvilken?

  38. Hvilket parti er Søren Pape Poulsen formand for?

  39. Hvilket af følgende partier er en del af regeringen?

  40. Hvilken royal person fyldte 50 år i maj 2018?