Aftale om ungdomskriminalitet: 10-årige kriminelle kan stilles for nævn

Den kriminelle lavalder er fastholdt på 15 år, men et nyt nævn skal behandle kriminelle unge mellem 10 og 17.

Regeringen, DF og S er enige om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre sager, der involverer børn og unge mellem 10 og 17 år.

Det sker som del af en ny pakke, der skal styrke indsatsen for unge kriminelle. Den kriminelle lavalder er fastholdt på 15 år, understreger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale om en ny ramme omkring indsatsen mod ungdomskriminalitet.

- Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år. Men der er en gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet. Dem skal vi sætte ind overfor, sagde Søren Pape Poulsen foran Justitsministeriet fredag.

Det såkaldte ungdomskriminalitetsnævn skal bestå af både en dommer og repræsentanter fra kommunernes sociale indsats. Aftaleteksten fokuserer på, at børn og unge skal mærke en konsekvens af deres handlinger.

Ønsker større fokus på kriminalitet

Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år – og i særlige tilfælde fire år.

Forbedringsforløbene kan blandt andet bestå af, at barnet eller den unge forpligtes til at deltage i behandling for hashmisbrug, eller at der stilles krav om, at folkeskolen gennemføres.

I alvorlige sager, hvor vurderingen er, at problemerne ikke kan løses i hjemmet, kan nævnet anbringe barnet eller den unge i både åbne, delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner.

I det nuværende kommunale system kan børn ned til 10 år også anbringes uden for hjemmet. Men partierne bag aftalen mener ikke, at kommunerne har nok fokus på børns kriminalitet, men fokuserer for meget på den sociale indsats.

- Det betyder, at barnet eller den unge ikke ansvarliggøres i tilstrækkelig grad for sin kriminelle adfærd, står der i aftalen.

Bekymring i rød blok

Forud for aftalen blev Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF efter eget udsagn "smidt ud" af forhandlingerne.

Partierne bag aftalen, afviser, at der er tale om straf for børn ned til 10 år, men Alternativet er ikke enig.

- Jeg er alvorligt bekymret for, at man vil nedprioritere den sociale indsats. Så bliver de straffet i stedet for det, som i virkeligheden virker - nemlig forebyggelse, sagde retsordfører for Alternativet Josephine Fock.

Her er hovedpunkterne i aftalen

Ungdomskriminalitetsnævn

Der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, der begår alvorlig kriminalitet som voldtægter og voldelige overfald.
Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år - og i særlige tilfælde fire år.

Ungekriminalforsorg skal føre tilsyn

Der oprettes en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves.

Ungepålæg udvides

Ungepålægget - der kan fastsætte konkrete handlepligter for en ung - udvides til at omfatte børn på 10-11 år og ændrer navn til børne- og ungepålægget.
 

Bedre sikkerhed ved anbringelse

Der sættes ind for "at sikre kvaliteten" af indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist åbne institutioner. Sikkerheden i anbragte unges dagligdag og indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer styrkes.
Der igangsættes en undersøgelse af behovet for at styrke den eksisterende ydre sikring af og sikkerhed på nogle af de sikrede eller delvist lukkede døgninstitutioner, herunder udendørs videoovervågning, så det sikres, at de unge ikke forlader institutionen uden tilladelse.

Bedre mulighed for fysisk magtanvendelse

Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides på de sikrede institutioner. Der indføres pligt til at anmelde vold og trusler på sikrede og delvist lukkede institutioner.

Styrkelse af SSP

Den brede forebyggende indsats for alle børn og unge får "et markant løft" med blandt andet en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet og en ny uddannelse til alle SSP-konsulenter i kriminalitetsforebyggelse med fokus på rekruttering af børn og unge til banderne.

Kortlægning af kriminalitet

Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne døgninstitutioner. Kortlægningen skal blandt andet afdække, hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe.