Politik

Efter ministers ultimatum: Nu er S også ude af medieforhandlinger

Det kommende medieforlig tegner til at blive forhandlet på plads af det smallest mulige flertal.

Samtlige oppositionspartier har nu forladt forhandlingerne om en ny medieaftale. Dermed tegner det kommende medieforlig til alene at blive en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Kulturminister Mette Bock (LA) oplyser onsdag eftermiddag, at også Socialdemokratiet nu er ude af forhandlingerne: 

- 30. maj fremlagde vi et aftaleudkast om den økonomiske ramme for Socialdemokratiet. Der er nu gået tre uger, og vi er ikke kommet det videre. Der er en hel mediebranche, der går og venter på, at vi får lavet en ny aftale, så de ved, hvad de har at indrette sig efter. Og derfor fortsætter vi nu forhandlingerne med Dansk Folkeparti, siger hun til TV 2.

Forud er gået et langstrakt forhandlingsforløb, hvor alle Folketingets partier i månedsvis har forsøgt at nå til enighed om en aftale, som alle kan se sig selv i. Tirsdag satte Mette Bock så en deadline for de videre forhandlinger: Oppositionspartierne havde et døgn til at beslutte sig for, om de ville acceptere den økonomiske ramme, som er forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti, eller forlade forhandlingerne. Både Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Radikale og Enhedslisten har altså tilsyneladende valgt det sidste. 

Den økonomiske ramme indebærer blandt andet, at Danmarks Radio skal beskæres med 20 procent over fem år, og at dele af TV 2 skal sælges.

Aldrig oplevet noget lignende

Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen kalder forhandlingsforløbet kaotisk.

- Jeg har aldrig i de mange år, jeg har forhandlet forlig, oplevet noget lignende. Det er kaotisk, siger han og påpeger, at der sideløbende med forhandlingerne hos kulturministeren har været forhandlinger mellem finansminister Kristian Jensen (V) og S-formand Mette Frederiksen. Derfor undrer Mogens Jensen sig over, at han er blevet "smidt ud" af Mette Bock. 

- Vi er blevet smidt ud af de her forhandlinger, fordi vi i dag har sagt, at vi ikke accepterer det, som kulturministeren har lagt på bordet. Men det, kulturministeren har lagt på bordet, er stadig genstand for forhandlinger ovre i Finansministeriet, hvor Mette Frederiksen deltager. Og derfor kan vi jo ikke konkludere noget, før de forhandlinger er afsluttet. Det har jeg sagt til kulturministeren, og så var svaret, at så var vi ikke velkomne ved forhandlingsbordet, siger Mogens Jensen til TV 2. 

Mogens Jensen kalder medieforhandlinger for kaotiske.

Den udlægning afviser Mette Bock: 

- Jeg talte med Kristian Jensen kort før jeg gik ind til det her forhandlingsmøde. Og vi var helt enige i, at nu fortsætter vi på basis af det aftalepapir, som er blevet fremlagt, siger hun.

Et nyt medieforlig skal træde i kraft 1. januar 2019 og være gældende frem 2023.

Regeringens medieudspil blev præsenteret i begyndelsen af april. Her kan du se hovedpunkterne.

Overblik: Hovedpunkter i regeringens medieudspil

  1. Radio24syv beskæres med en tredjedel

    Radio24syv skæres ned med en tredjedel, når radiokanalen genudbydes. Den nuværende sendetilladelse udløber ved udgangen af oktober 2019. En kommende ejer får mulighed for reklameindtægter, sådan er det ikke i dag.

  2. Dele af TV 2 sættes til salg

    40 procent af TV 2 skal sættes til salg. I dag er TV 2 en statsejet public service-station.

  3. TV 2-regionerne skal spare

    TV 2-regionerne skal spare to procent om året de næste fem år. Det er ikke første gang, de otte regionale tv-stationer er blevet pålagt sparekrav. I 2015 skulle de spare to procent.

  4. Public service-pulje udvides

    I dag er der en såkaldt public service-pulje, hvor ikke-licens-finansierede medievirksomheder kan søge til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentar og børne- og ungdomsprogrammer. Der er 35 millioner kroner i puljen årligt.

    Det beløb vil regeringen hæve gradvist frem mod 2022, så der sidst i aftaleperioden er cirka 220 millioner kroner årligt.

    Fremover vil alle platforme (dog ikke print) med audiovisuelt indhold kunne få støtte. Foruden drama, dokumentar og børne- og ungdomsprogrammer vil dansk kulturindhold i fremtiden også kunne få støtte. Ansøgerne skal selv bidrage med mindst 50 procent af produktionsomkostningerne.

    DR kan fortsat ikke søge om midler fra puljen.

  5. DR mister to tv-kanaler

    DR skal skære to af de nuværende seks tv-kanaler væk.

  6. Ny tv-kanal i udbud

    Der skal sættes en ny tv-kanal i udbud, der skal indeholde kultur, oplysning og musik.

  7. Ny radio-kanal i udbud

    Der skal sættes en ny digital radiokanal med klassisk musik i udbud.

  8. Ophæver forpligtelse til at købe dansk film

    DR's og TV 2s nuværende forpligtelse til at købe dansk film ophæves. Samtidig øges den øvrige filmstøtte med i alt 120 millioner kroner årligt.

  9. Digitale medier fritages for moms

    Regeringen vil reagere på det, den ser som en skævvridning af mediemarkedet. Derfor vil den fritage digitale medier fra moms. Iværksætterstøtten for nye trykte og elektroniske medier øges desuden for at bidrage til udviklingen af nye formater og forretningsmodeller.

     

  10. DR skal stille produktioner til rådighed for andre medier

    Alle DR's digitaliserede programarkiver skal stilles til rådighed for borgerne inden aftaleperiodens udløb. DR skal også stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender eller aktuelt planlægger at anvende, til rådighed for andres medieplatforme mod betaling, lyder det i udspillet.

     

  11. FM-radio forsvinder

    Senest i 2021 vil der blive slukket for FM-signalet, så der kun er digitale (DAB) kanaler. I Norge er der allerede slukket for FM-signalet.

  12. Støtte til lokalmedier

    Der etableres en pulje med henblik på støtte til distrikts- og ugeaviser på grund af mediernes betydning for nyhedsformidlingen i de lokale områder.