Politik

Flere røde partier siger nej til ministers ultimatum i medieforhandlinger

Socialdemokratiet og SF mangler fortsat at svare på, om de vil fortsætte forhandlingerne med regeringen og Dansk Folkeparti. Deadline er klokken 18.

Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre siger nu nej til det ultimatum, kulturminister Mette Bock (LA) har stillet dem over for i de igangværende forhandlinger om et nyt medieforlig.

Ministeren havde givet folketingets partier en frist til tirsdag klokken 18 til at svare på, om de kan sige ja til den økonomiske ramme, regeringen har stillet op. Men den vil de tre røde partier altså ikke acceptere.

Det drejer sig blandt andet om, at DR skal beskæres med 20 procent over fem år og et delvist salg af TV 2.

- Et uhørt angreb på dansk public service

Forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig aftalte regeringen og Dansk Folkeparti allerede i marts besparelserne på DR. Og det er især dem, der er problemet, lyder det fra Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard.

Han mener, der er tale om "et uhørt angreb på dansk public service".

- Det er ikke noget, vi vil lægge stemmer til. Og selv her i 11. time efter mange forhandlinger, så fastholder regeringen og Dansk Folkeparti, at det er en del af aftalen, siger Morten Østerggard til TV 2.

Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, mener, at regeringens besparelser vil gå voldsomt ud over danskproducerede og dansksprogede udsendelser.

- Det kommer hele familien Danmark til at mærke, siger Søren Søndergaard til Ritzau.

Lyn-analyse

Det her er en ventet melding. Ikke kun på grund af det ultimatum, der er stillet, men også fordi regeringen meget langt hen ad vejen har en aftale med Dansk Folkeparti og dermed et flertal, omend det er smalt.

Vi har længe haft en fornemmelse af, at de tre partier ikke kunne acceptere det her. Så det er nok et tab, kulturministeren lever med.

S vigtig for stabiliteten

Socialdemokratiet og SF har endnu ikke meldt ud, om de vil fortsætte forhandlingerne med regeringen og Dansk Folkeparti. Begge partier siger til Ritzau, at der ikke nødvendigvis kommer svar inden klokken 18.

S-formand Mette Frederiksen har tidligere sagt, at regeringen lægger op til "meget voldsomme forringelser" og har krævet flere penge til public service.

Socialdemokratiets beslutning om at gå med eller ej er afgørende for, hvor stabilt et nyt medieforlig vil være på den anden side af et folketingsvalg, hvis flertallet skifter.

Forhandlinger om flere penge til public service

Regeringen har i sit udspil foreslået at forhøje den såkaldte public service-pulje, hvor ikke-licensfinansierede medievirksomheder kan søge til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentar og børne- og ungdomsprogrammer.

Den er i dag på 35 millioner kroner årligt, men foreslås hævet så den i 2022 bliver på 220 millioner kroner. 

I de igangværende forhandlinger er der ifølge TV 2s oplysninger lagt op til, at puljen kan blive væsentligt større, ligesom det nævnes som en mulighed, at DR skal have lov at søge dele af den.

Det, mener Morten Østergaard dog, svarer til at "sætte plaster på et åbent benbrud".

Regeringens medieudspil blev præsenteret i begyndelsen af april. Her kan du se hovedpunkterne.

Overblik: Hovedpunkter i regeringens medieudspil

  1. Radio24syv beskæres med en tredjedel

    Radio24syv skæres ned med en tredjedel, når radiokanalen genudbydes. Den nuværende sendetilladelse udløber ved udgangen af oktober 2019. En kommende ejer får mulighed for reklameindtægter, sådan er det ikke i dag.

  2. Dele af TV 2 sættes til salg

    40 procent af TV 2 skal sættes til salg. I dag er TV 2 en statsejet public service-station.

  3. TV 2-regionerne skal spare

    TV 2-regionerne skal spare to procent om året de næste fem år. Det er ikke første gang, de otte regionale tv-stationer er blevet pålagt sparekrav. I 2015 skulle de spare to procent.

  4. Public service-pulje udvides

    I dag er der en såkaldt public service-pulje, hvor ikke-licens-finansierede medievirksomheder kan søge til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentar og børne- og ungdomsprogrammer. Der er 35 millioner kroner i puljen årligt.

    Det beløb vil regeringen hæve gradvist frem mod 2022, så der sidst i aftaleperioden er cirka 220 millioner kroner årligt.

    Fremover vil alle platforme (dog ikke print) med audiovisuelt indhold kunne få støtte. Foruden drama, dokumentar og børne- og ungdomsprogrammer vil dansk kulturindhold i fremtiden også kunne få støtte. Ansøgerne skal selv bidrage med mindst 50 procent af produktionsomkostningerne.

    DR kan fortsat ikke søge om midler fra puljen.

  5. DR mister to tv-kanaler

    DR skal skære to af de nuværende seks tv-kanaler væk.

  6. Ny tv-kanal i udbud

    Der skal sættes en ny tv-kanal i udbud, der skal indeholde kultur, oplysning og musik.

  7. Ny radio-kanal i udbud

    Der skal sættes en ny digital radiokanal med klassisk musik i udbud.

  8. Ophæver forpligtelse til at købe dansk film

    DR's og TV 2s nuværende forpligtelse til at købe dansk film ophæves. Samtidig øges den øvrige filmstøtte med i alt 120 millioner kroner årligt.

  9. Digitale medier fritages for moms

    Regeringen vil reagere på det, den ser som en skævvridning af mediemarkedet. Derfor vil den fritage digitale medier fra moms. Iværksætterstøtten for nye trykte og elektroniske medier øges desuden for at bidrage til udviklingen af nye formater og forretningsmodeller.

     

  10. DR skal stille produktioner til rådighed for andre medier

    Alle DR's digitaliserede programarkiver skal stilles til rådighed for borgerne inden aftaleperiodens udløb. DR skal også stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender eller aktuelt planlægger at anvende, til rådighed for andres medieplatforme mod betaling, lyder det i udspillet.

     

  11. FM-radio forsvinder

    Senest i 2021 vil der blive slukket for FM-signalet, så der kun er digitale (DAB) kanaler. I Norge er der allerede slukket for FM-signalet.

  12. Støtte til lokalmedier

    Der etableres en pulje med henblik på støtte til distrikts- og ugeaviser på grund af mediernes betydning for nyhedsformidlingen i de lokale områder.