Politik

Nu skal alle kinesiske statsbesøg undersøges - de gamle ministre husker ingenting

Tibetkommissionen skal nu undersøge, hvordan politiet gennem tiden har behandlet demonstranter.

Justitsminister Søren Pape Poulsen vil genoptage og udvide Tibetkommissionen, så den skal kigge på alle kinesiske statsbesøg i Danmark helt tilbage til 1995.

Men hans forgængere på posten som justitsminister og tidligere udenrigsministre kan tilsyneladende ikke hjælpe med at kaste lys over, hvad der skete under tidligere statsbesøg fra Kina.

De tidligere ministre, som TV 2 har talt med, siger alle sammen, at de intet har kendt til sagen, at de ikke kan huske noget fra dengang – eller at de ikke har nogen kommentarer.

Søren Pape Poulsen nye, udvidede Tibet-undersøgelse kommer, efter flere pensionerede politichefer er stået frem og har fortalt Berlingske og DR, at det i mange år har været fast rutine for politiet at afskærme demonstranter ved statsbesøg af højtstående kinesiske politikere.

Forklaringen er, at det ville fornærme de kinesiske gæster at møde demonstranter mod deres besøg.

- Det har altid været en uskreven regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter, siger eksempelvis pensioneret politikommissær Ole Kahr til Berlingske.

Det vil Søren Pape Poulsen nu have undersøgt til bunds:

- Hvis det her er noget generelt, er det en helt grotesk kultur, siger han til TV 2.

1995

I 1995 var en højtstående kinesisk delegation med daværende premierminister Li Peng i spidsen i København i forbindelse med det sociale topmøde.

Den daværende justitsminister Bjørn Westh (S) siger, at han ikke længere husker noget om sagen.

2002

I 2002 var den daværende kinesiske premierminister Zhu Rongji i København i forbindelse med et EU-Kina-topmøde, der havde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen som vært.

Det siger grundloven

§ 77 
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. 

§ 79 
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Dengang var Per Stig Møller (K) udenrigsminister og Lene Espersen (K) justitsminister.

Per Stig Møller siger, at han ikke husker noget om en eventuel anmodning fra Udenrigsministeriet til politiet om at holde demonstranter væk fra de kinesiske ledere.

- Jeg har ingen som helst erindring om det. Det siger mig ingenting, siger han til TV 2.

TV 2 har også mødt Lene Espersen på Folkemødet på Bornholm. Den tidligere konservative leder, der i dag har forladt politik, har dog ingen kommentarer til den gamle sag.

- Jeg har ikke nogen kommentarer til det, der skete, da jeg var justitsminister, siger hun.

2011 og 2012

I 2011 var den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi i København, og året efter – i 2012 - kom så det besøg, der startede hele Tibet-sagen, nemlig den kinesiske præsident Hu Jintaos officielle besøg i Danmark. Under besøget demonstrerede en lille gruppe danskere til fordel for Tibet, men deres tibetanske flag blev konfiskeret af politiet, og demonstranterne blev omhyggeligt skjult for de kinesiske gæster bag politiets mandskabsvogne. 

Kritik af politiets opførsel førte senere til oprettelsen af Tibetkommissionen, der skulle afdække, hvem der stod bag politiets taktik over for demonstranterne.

Under besøgene var Morten Bødskov (S) justitsminister og Villy Søvndal (SF) var udenrigsminister.

Morten Bødskov har ikke været til at træffe for en kommentar , men Villy Søvndal siger, at han aldrig har sanktioneret eller foreslået, at politiet skulle gøre det besværligt for Tibet-demonstranter at komme inden for synsvidde af den kinesiske præsident.

- Jeg er jo som udenrigsminister ikke rodet ind i anbefalingerne til politiet. Og hvis jeg havde været, så havde jeg selvfølgelig sagt, at Danmark er et demokratisk land, hvor vi ikke forbyder de ting, der er fastsat i Grundloven som lovlig aktivitet, blandt andet at demonstrere og udtrykke sig, siger Villy Søvndal.