Politik

BLOG: Giv asylbørn ret til at være børn

BLOG: Integrationsministeren mener, at der på Udrejsecenter Sjælsmark skal leves på et minimum. Men børn skal have mulighed for at være børn – også selvom de vokser op på et asylcenter.

Alt for mange børn mistrives i det danske asylsystem, og særligt forholdene på udrejsecenter Sjælsmark har fået kritik. Da SF i går på et samråd spurgte til forholdene, svarede integrationsminister Inger Støjberg desværre, at der ikke er en finger at sætte på forholdene på Sjælsmark.

Rapporten Trivsel og udvikling hos børn på asylcentre fra Dansk Flygtningehjælp giver ellers et andet billede. Mange børn har levet i årevis på centrene, og langt de fleste kastes fra center til center flere gange i deres liv. Krigstraumer og en omskiftelig hverdag betyder, at de aldrig finder fodfæste i livet og får svært ved at indgå i sociale relationer. Det kan og skal vi gøre bedre.

For nylig forsøgte SF at samle opbakning til et forslag om at sikre bedre forhold for børn på danske asylcentre. De partier, der stemte imod, begrundede det med, at forældrene, der typisk har fået afslag på asyl, bare kunne rejse hjem. Jeg mener ikke, vi på den måde kan tage børn til indtægt for forældrenes valg. Børn, der opholder sig i Danmark, skal have plads til at være børn.

I dagens asylpolitiske univers er børn alt for ofte klienter og asylansøgere, før de er børn. Børnekonventionen burde sikre de helt basale rettigheder og et ordentlig liv også for dem, der er fanget i det ingenmandsland, der hersker på landets asylcentre.

Levestandarderne skal åbenbart være på et minimum, var svaret også fra udlændingeministeren på gårsdagens samråd. Men jeg nægter at tro på, at det er retten til at lave mad selv, der afgør, om udviste familier bliver eller rejser ud. Opholdet på et udrejsecenter er under alle omstændigheder ikke et eftertragtet liv – og det vil retfærdige minimumsstandarder for behandlingen af børn ikke ændre på.

Det handler ikke om, at vi ikke skal stille krav i integrationspolitikken eller udlændingepolitikken. SF mener endda, at der er brug for en reform af asylsystemet. Men vi kan ikke acceptere, at asylsystemet rykker rodløse børn rundt et utal af gange. Vi kan ikke acceptere, at vi forsømmer børns skolegang. Og vi kan ikke acceptere, at familier ikke engang kan spise aftensmad sammen.

Lad mig derfor stille det samme spørgsmål, som SF’s integrationsordfører Holger K. Nielsen stillede i Folketingssalen, da beslutningsforslaget var til debat, og understregede på samrådet i går: ”Hvor småt kan det blive?”

Det ærgrer mig, at man ikke, selvom man er fortaler for en meget stram flygtningepolitik, kan anerkende, at børn skal have lov til at være børn – også selvom de vokser op på et asylcenter.