Politik

BLOG: Hvorfor skal kassedamen fra Lolland betale for renovering af gårdanlæg på Frederiksberg?

decms://eb73cb7d76d73b66df0e449e2b010ff919cedc14 Mandag aften vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg bestående af samtlige partier bortset fra Liberal Alliance at sige JA til en ansøgning om støtte til renovering af et gårdanlæg på Frederiksberg. Det drejer sig om en gård der tjener som fælles gård for 2 andelsboligforeninger, i alt 17 lejligheder og 2 erhvervsmål.  Jeg ved ikke hvad de konkrete lejligheder koster, men vi ved, at kvadratmeterpriserne på Frederiksberg er blandt landets højeste og at friværdierne på Frederiksberg generelt 

Mandag aften vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg bestående af samtlige partier bortset fra Liberal Alliance at sige JA til en ansøgning om støtte til renovering af et gårdanlæg på Frederiksberg.

Det drejer sig om en gård der tjener som fælles gård for 2 andelsboligforeninger, i alt 17 lejligheder og 2 erhvervsmål. 

Jeg ved ikke hvad de konkrete lejligheder koster, men vi ved, at kvadratmeterpriserne på Frederiksberg er blandt landets højeste og at friværdierne på Frederiksberg generelt er høje. Alligevel mener alle partierne, fra Enhedslisten til Venstre, at det er ganske rimeligt at bruge en lille million af Frederiksbergborgernes penge og en lille million af resten af de danske skatteyderes penge på at renovere disse 17 lejligheders gårdanlæg, det koster nemlig 1.780.780 og staten giver halvdelen. 

Det er mig en gåde at man finder det rimeligt. 

Hvorfor i al verden skal andre end de 17 andelsboliger og de 2 erhvervsmål der vil nyde godt af en nyrenoveret gård betale for projektet? 

Så længe man mener at der er penge til denne slags overflødigheder, vil jeg ikke høre et ord om, at man mener der spares på kernevelfærden. Hvis det stod til mig skulle man enten bruge de 1,7 mio skattekroner på kernevelfærd som daginstitutioner, ældrepleje, folkeskole eller infrastruktur i byen eller også skulle man give dem tilbage til borgerne. 

Det her er ikke blot en skæv prioritering, det er også total mangel på respekt overfor skatteyderne.