Her er den nye indfødsretsprøve: Test dig selv - kan du få dansk statsborgerskab?

Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Test dig selv her.

Onsdag blev flere tusinde håbefulde statsborgerskabsaspiranter testet i deres viden om det danske samfund, kultur og historie.

En bestået indfødsretsprøve er et af flere krav, som udlændinge skal opfylde for at blive dansk statsborger. Mindst 32 af de 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Læs mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger her og nederst i artiklen.

Prøven, der varer 45 minutter, er uden hjælpemidler. 35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, som deltagerne på forhånd har fået udleveret, og derfor er der mulighed for at læse op inden. Det er der til gengæld ikke ved de sidste fem, som handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

Kritiseret for at være for svær

Indfødsretsprøven bliver afholdt to gange om året og blev lavet om med virkning fra juni 2016, hvor den blev gjort sværere.

Ved prøven i juni 2016 bestod kun omkring en tredjedel, hvilket affødte kritik om, at prøven var for svær. Integrationsminister Inger Støjberg nægtede at gøre prøven lettere.

I december 2016 var beståelsesprocenten steget til 67,5 procent.

- Jeg er glad for, at de fleste har fået læst på lektien, sagde Inger Støjberg efterfølgende.

Her kan du teste dig selv i den nye prøve. Nedenunder kan du læse mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?

  1. Hvor gammel skal man mindst være i Danmark for at blive gift uden nogen særlig tilladelse?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvor ofte afholdes der regional- og kommunalvalg i Danmark?

  3. Hvilken af følgende personer forbinder man i særlig høj grad med folkehøjskolerne?

  4. Hvilken dag er det Grundlovsdag i Danmark?

  5. I hvilket årti blev Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland indviet?

  6. Hvor mange af medlemmerne til Folketinget vælges på Færøerne?

  7. Hvilke tre lande samlede Margrete 1. i 1397 i Kalmarunionen?

  8. Radikale Venstre blev i 1905 dannet som udbryder af partiet Venstre. Hvilken af følgende befolkningsgrupper repræsenterede partiet i særlig høj grad?

  9. Hvem har den dømmende magt i Danmark?

  10. Hvor længe kan politiet tilbageholde en person, der er anholdt, før personen skal stilles for en dommer?

  11. Hvad blev muligt for Danmark i 1920 efter 1. Verdenskrig?

  12. Danmark var ét af 51 lande, der var med til at grundlægge De Forenede Nationer (FN). I hvilket år blev FN grundlagt?

  13. I 1933 indgik regeringen og de gamle politiske partier Kanslergadeforliget. Hvad ville regeringen opnå med forliget?

  14. Hvilket af følgende områder har staten normalt ansvaret for?

  15. Hvilket parti blev dannet som en udløber af Fremskridtspartiet i 1995?

  16. Hvad medførte Reformationen i Danmark blandt andet?

  17. Hvilken dansk arkitekt er kendt for at have tegnet Operahuset i Sydney?

  18. Hvor høj er valgdeltagelsen normalt ved valg til Folketinget?

  19. Må en dommer bære religiøse eller politiske symboler i en retssal?

  20. I hvilket år bombarderede England København og erobrede Danmarks flåde?

  21. Hvor stor en andel af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere?

  22. Hvem kan være primære aftaleparter, når der skal indgås kollektive overenskomster om fx løn, pension og arbejdsforhold?

  23. Hvor stor en andel af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken?

  24. Har homoseksuelle samme rettigheder og pligter ved indgåelse af ægteskab som alle andre borgere?

  25. Hvilken rettighed er sikret i grundloven?

  26. Hvad hedder kongefamiliens residens i København?

  27. Hvornår blev den kristne danske kirke grundlagt?

  28. Hvad stemte danskerne ja til ved en folkeafstemning i 1972?

  29. Hvad kaldes den bevægelse, hvor bønderne slog sig sammen om at oprette mejerier og brugsforeninger?

  30. Skal en minister være medlem af Folketinget?

  31. Hvad begyndte mange unge at stille spørgsmålstegn ved i løbet af 1960’erne?

  32. Hvornår endte Den Kolde Krig?

  33. Hvilket af følgende lande er i rigsfællesskab med Danmark?

  34. Hvornår skete der sidst en ændring af grundloven?

  35. Hvad fik videnskabsmanden Niels Bohr Nobelprisen for i 1922?

  36. I hvilken sportsgren blev der afholdt verdensmesterskab i maj 2018 i Danmark?

  37. DR 1 har i begyndelsen af 2018 vist 4. sæson af en populær tv-serie. Hvilken?

  38. Hvilket parti er Søren Pape Poulsen formand for?

  39. Hvilket af følgende partier er en del af regeringen?

  40. Hvilken royal person fyldte 50 år i maj 2018?

Afstemning

Bestod du indfødsretsprøven

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)
Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix