Politik

Nyt forslag fra LA kan få store konsekvenser for ledige, hvis de ikke opfylder krav

Flere sanktioner efterspørges, men det er stadig uklart, om de har en effekt.

Tusindvis af ledige leder reelt ikke efter et job, lyder det i en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Og det skal have omfattende konsekvenser, hvis man er kontanthjælpsmodtager og jobparat, men siger nej til et job, man bliver tilbudt. Det mener Laura Lindahl, som er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance:

- Man skal udelukkes fra at modtage kontanthjælp i et år, medmindre man får et job i mellemtiden, siger hun til TV 2.

DA: Det er alarmerende

I den nye analyse, som bringes i Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, er de ledige blevet spurgt, hvorvidt de rent faktisk søger et arbejde, om de er parate til at tiltræde et arbejde inden for 14 dage, og om de decideret ønsker sig et arbejde.

Hvis den ledige så svarer nej til et eller flere af de spørgsmål, vurderes det i analysen, at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det gør 33,7 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere i analysen altså ikke.

Den administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening kalder tallene alarmerende. Her mener man, at der skal indføres nye, strengere økonomiske sanktioner over for de ledige, hvis de ikke står til rådighed for job.

- I en situation med mangel på arbejdskraft og historisk gode muligheder for at finde arbejde er det fuldkomment uacceptabelt, at så mange ledige vender arbejdsmarkedet ryggen, siger administrerende direktør Jacob Holbraad.

Intet klart svar på sanktioners effekt

Derfor foreslår organisationen, som repræsenterer over 24.000 private virksomheder, at der skal indføres en sanktion på et fast beløb, hvis de ledige siger nej til et job, de bliver tilbudt. Og den sanktion skal være højere end de nuværende sanktionsmuligheder.

- Systemet skal være gennemskueligt, og sanktionen skal ligge på et niveau, hvor den kan mærkes, siger Jacob Holbraad.

Imens fortsætter antallet af kontanthjælpsmodtagere med at falde herhjemme.

Fra april 2016 til februar 2018 blev der 22.700 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp, når der tages højde for sæsonudsving. I februar 2018 er der 133.900 fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet, viser de nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Som systemet er nu, så er der allerede en række muligheder for at sanktionere kontanthjælpsmodtagere, hvis de ikke tager imod et job. For eksempel kan man gøre brug af en punktsanktion, som svarer til at fratage modtageren tre dagssatser, hvis vedkommende siger nej til et job uden en rimelig grund. 

I et regneeksempel fra Hedensted Kommune i 2016 fremgår det, at sanktionen i kroner og øre vil svare til 2019 kroner per hændelse for en forsørger eller 1518 kroner per hændelse for en enlig.

Der findes ikke noget klart svar på, om sanktioner virker. Lidt firkantet kan man sige, at sanktioner hjælper for dem, der kan arbejde, og ikke har en effekt for dem, der ikke kan arbejde, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet:

- Nogle af de svageste, der i dag er på kontanthjælp, men som også vurderes som jobparate, ville man tidligere have sendt på førtidspension. Reelt er de meget langt fra arbejdsmarkedet. Og hos den gruppe er det ikke min erfaring, at sanktioner hjælper, siger han.

Også hos Rådet for Socialt Udsatte advarer formand Jann Sjursen mod at tro, at man kan straffe de sidste ledige ind på arbejdsmarkedet:

- Der er meget få arbejdsløse i Danmark i dag. Derfor fylder den gruppe, som reelt ikke er klar til at passe et fuldtidsjob, mere i statistikkerne end tidligere. Og helt generelt skal man jo tage et job, hvis der findes et. Men hvis vi vil have, at alle har et job, skal vi også indrette systemet sådan, at der findes jobs – også til dem, som ikke kan klare kravet om at arbejde effektivt 37 timer om ugen.