Aftale på plads: Børn fra ghettoer skal tvinges i institution
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er netop blevet enige om endnu en delaftale i regeringens ghettoplan.
Børn fra udsatte boligområder skal i vuggestue eller dagpleje, uanset om forældrene ønsker det.
Det har regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti netop indgået aftale om som led i regeringens indsats mod parallelsamfund.
- I dag er det allerede sådan, at forældre kan blive pålagt en pligt til at sende deres børn i dagtilbud, når de er tre år. Men det er for sent, siger socialminister Mai Mercado (K).
Parterne ser dagtilbuddene som en vigtig isbryder mellem forældrene og den danske kultur, som børnene automatisk bliver en del af i institutionslivet.
- Vi kan se, at det at komme i en institution betyder, at vi kan ændre på børnenes livsbane og rette op, så de får et sprog, der gør, at de kan klare sig i skolen, siger social- og børneordfører i Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil.
25 vågne timer med danske værdier
Parterne har besluttet, at børn fra udsatte boligområder, der fylder ét år, skal ind i et såkaldt "obligatorisk læringstilbud" 25 timer om ugen, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i vuggestue. Alternativt ryger børnechecken.
Særligt Dansk Folkeparti har arbejdet for, at der i aftaleteksten står, at tilbuddet skal ske i barnets vågne timer.
- Vi har ønsket et fokus på, at børnene netop skal integreres. Vi vil gerne sikre, at børnene får et dansk værdisæt og kommer ind i nogle danske traditioner. Og det er jo lidt begrænset, hvad de kan lære, når de sover, siger Karin Nødgaard, der er socialordfører i Dansk Folkeparti.
Ordningen skal være gratis og betyder blandt andet, at børnene skal lære om grundlovsdag.
Det vil koste 94 millioner kroner om året at indføre tilbuddet, der ventes at træde i kraft 1. juli 2019. Pengene skal tages fra satspuljen. I 2019 er det forventningen, at 500 børn vil komme i det obligatoriske læringstilbud. Det tal vil stige til 700 året efter.
- Det er politisk makværk
Ud over Socialdemokratiet har alle partier i rød blok sagt nej tak til at støtte op om aftalen.
Indtil weekenden sad SF med ved forhandlingsbordet, men valgte at trække sig.
- Det er simpelthen et tilbud, der ikke hænger sammen. Det er politisk makværk, siger børneordfører Jacob Mark.
Partiet så gerne, at alle børn blev obligatorisk opskrevet til daginstitution, men hele grundtanken om læringstilbud, kan SF ikke stå inden for.
- Med det her læringstilbud, der ændrer man fuldstændig måden at tænke pædagogik på. Så handler det ikke længere om, at barnet skal op og lege, men om at barnet allerede fra ét år, mens det er baby, skal op og lære om den danske grundlov, siger han til TV 2.
Men socialministeren mener ikke, at læringspunkterne skal forstås så firkantet.
Men hvordan lærer man et 1-årigt barn om grundlovsdag?
- Det skal jo forstås i børnehøjde. Hvis man forstår demokratiske traditioner og demokratiforståelse som noget højpandet, hvor man skal sidde og have en filosofisk samtale, så tager man fejl. Demokrati handler jo om ligeværd, siger socialminister Mai Mercado til TV 2.
- Når børn indgår i en frokostsituation i en institution, så lærer de, at alle omkring bordet er lige meget værd uanset køn for eksempel.
Kattelem i aftalen
Forældre, der kan give deres børn samme sproglige stimulering og viden om danske traditioner og værdier, som barnet ville få i institutionerne, har dog mulighed for at holde barnet hjemme.
Aftalen indeholder mulighed for hjemmeundervisning, "så længe den står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud", som der står i aftalen.
Kommunerne skal inden for den første måned være på tilsynsbesøg for at vurdere, om indsatsen er god nok.
Skoleledere kan risikere fængselsstraf
Som del i aftalen har parterne også besluttet at skærpe straffen, hvis ledere i dagtilbud eller skoler ikke overholder deres underretningspligt om at indberette mistanke om mistrivsel i hjemmet, for eksempel til myndighederne.
- Det skal simpelthen tages alvorligt. Og tilsidesætter man det groft eller systematisk, så kan man blive straffet med fængsel i op til et år, siger Mai Mercado.
I dag kan straffen være op til fire måneder. Ændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.
Regeringens ghettoplan falder langsomt på plads
Aftalen er blot den seneste del af regeringens ghettoplan, der blev præsenteret i et større udspil i marts. Målet er at afskaffe Danmarks ghettoområder frem mod 2030.
Først på måneden faldt en række aftaler på plads inden for bolig-, beskæftigelses- og undervisningsområdet:
- Regeringen, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti har blandt andet aftalt, at ghettoområder, der har været på ghettolisten i fire år i træk, højst må have 40 procent familieboliger. Det kan for eksempel ske ved at sælge eller rive boligerne ned.
- Derudover skal boligerne blive udlejet ud fra særlige kriterier, som for eksempel giver fortrinsret til boligsøgende i job, ligesom kommunerne ikke skal kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
- Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har aftalt, at der fremover skal indføres tre sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor elever fra udsatte boligområder udgør mere end 30 procent. Det træder i kraft fra skoleåret 2019/20. Elever kan således gå 0. klasse om én gang, inden de går videre til 1. klasse.
- Derudover vil forældre til elever med et ulovligt fravær på mere end 15 procent i kvartalet blive frataget retten til børnecheck.
- Fremover skal Undervisningsministeriet desuden kunne tvinge en institution til at stoppe med at optage elever med lav faglighed, og i sidste ende kan ministeriet lukke en institution.