BLOG: Regeringen vil give 4,5 milliarder til Danmarks rigeste, og de nyuddannede skal betale regningen
BLOG: Det er som om regeringen gentager sig selv.
For nu tales der igen om at give store skattelettelser til de danskere, der i forvejen har mest. Det drejer sig denne gang om arveafgiften, som flere i regeringspartierne vil have fjernet helt.
Det koster 4,5 milliarder kroner om året at sløjfe arveafgiften. Hvem skal betale for det? Det skal de unge og nyuddannede, må man forstå. Det kom nemlig i denne uge frem, at regeringens hemmelige plan er, at sænke dagpengesatsen for de nyuddannede med et nogenlunde tilsvarende beløb.
Lad os lige slå fast med det samme, at det er en ufattelig dårlig byttehandel.
Mange danskere arver ganske lidt eller ingenting. Omvendt efterlader den rigeste procent af danskerne sig i gennemsnit 16 mio. kroner.
I borgerlige kredser korser man sig over arveafgiften og påpeger, at man jo allerede har betalt skat af pengene en gang. Det argument lyder godt, men rammer ved siden af. For de efterladte formuer kommer typisk fra gevinster på fast ejendom, som især er kommet de større byer og især København til gode.
Det er altså en indtægt, som ikke er beskattet, og som de ikke selv har gjort noget for at tjene. De har ikke gjort sig umage eller taget en ekstra time på jobbet.
Jeg synes regeringen savner at svare på, hvorfor det er retfærdigt, at alle almindelige lønmodtagere skal betale både arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat af vores lønindkomst, når arbejdsfrie gevinster, som systematisk modtages af velhavere, skal have en skatteprocent på 0?
Det danske samfund er misundt verden over, og det succesen skyldes i høj grad, at vi er et land, hvor der ikke er stor ulighed. Det er derfor, vi har et progressivt skattesystem, så de bredeste skuldre betaler lidt mere. Det gælder også for arveskatten. Hvis man sænker arveafgiften, vil det være en skattelettelse til de allerrigeste.
Derfor er det også først, når arven overstiger ca. 300.000 kr., at der betales skat. Derudover kan man allerede i dag hvert år skattefrit overføre 64.000 kroner til hvert barn og barnebarn. Har man f.eks. to børn, så kan man i løbet af bare fem år altså overføre mere end 600.000 skattefrit til børnene.
Det er altså i forvejen kun de store arveindtægter, som beskattes. Dermed er sænkelser af arveafgiften i virkeligheden at lukke topskattelettelser ind af bagdøren.
Det er ikke første gang danskere med enorme formuer slår sig sammen med regeringen i en kampagne mod arveafgiften. I 2016 lykkedes det ejerne af store familieejede virksomheder at give sig selv en skattelettelse på 1 milliard kroner ved at få regeringen til at sænke arveafgiften på overdragelse af familieejede virksomheder. Nu er kampagnemaskinen sat i gang med at få yderligere 4,5 milliarder kroner i skattelettelse.
Det bliver et nej tak herfra.