Politik

Regeringen vil ikke give statsborgerskab til ansøgere på dagpenge

Regeringen vil endnu engang skærpe kravene til det danske statsborgerskab.

Står det til regeringen, skal det ikke være muligt at erhverve sig et dansk statsborgerskab, så længe man er på dagpenge. Det skriver Berlingske.

Man skal være i stand til at forsørge sig selv, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at bliver dansker, lyder det fra Liberal Alliances indfødsretsordfører.

- Vi synes, det er rimeligt, at de borgere, som bliver danske statsborgere kan forsørge sig selv. Og man forsørger ikke sig selv, når man er på dagpenge. Derfor skal reglerne ændres, siger Laura Lindahl til TV 2.

Forslaget om stramningerne af reglerne for statsborgerskab kommer i forbindelse med de forestående forhandlinger om en ny indfødsretsaftale.

Lindahl: Dagpenge er også offentlig forsørgelse

I dag må man have været på offentligt forsørgelse, såsom kontanthjælp og integrationsydelse, i seks måneder ud af de seneste fem år, hvis man vil have dansk statsborgerskab.

Den periode vil regeringen forkorte til fire måneder.

- Der er mulighed for at være ledig i en kort periode, men man skal lynhurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, siger Laura Lindahl.

Hidtil har dagpenge dog ikke talt med som en offentlig forsørgelse. Derfor er det i dag muligt at få fingrene i det rødbedefarvede pas, selvom man er på dagpenge. Men det skal være slut nu.

Er man ledig og på dagpenge, skal muligheden for statsborgerskab udskydes i den tilsvarende periode, skriver Berlingske.

- Man skal ikke belønnes, hvis man står udenfor arbejdsmarkedet, da vi mener, at man skal kunne forsørge sig selv, siger Lindahl.

Strammer endnu en gang

Det er ikke første gang, at regeringen lægger op til stramninger på kravene til statsborgerskab. Blandt andet blev kravene til ansøgernes danskkundskaber strammet i 2015.

- Det at blive dansk statsborger er et kæmpe privilegium, det er en gave, og derfor synes jeg, det er rimeligt, at vi stiller meget høje krav. En ting er, at vi stiller krav til sprog og uddannelse, og at man ved noget om det danske samfund, men det er også helt afgørende, at vi stiller krav til, at man kan forsørge sig selv, siger Laura Lindahl.

I 2015 blev også kravet om selvforsørgelse skærpet, men det omfattede dengang ikke dagpenge.

- Jeg har altid troet, at når man har sagt, at man skal være selvforsørgende for at blive dansk statsborger, så betød det, at man var selvforsørgende. Nu er jeg så blevet ordfører på det her område, og så er det gået op for mig, at det at være selvforsørgende inkluderer, at man kan være på dagpenge. Og det synes jeg overhovedet ikke giver mening.

Så I havde ikke sat jer ind i jeres egne regler tilbage i 2015, når I først gør det nu?

- I Liberal Alliance har vi hele tiden gerne villet det her, og nu ser det ud til, at der er et flertal for det, og det er vi rigtig glade for, siger Laura Lindahl.

DF sikrer et flertal

Stemmes forslaget igennem kommer det til at gælde både barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, oplyser til Berlingske, at partiet står bag regeringens forslag. Dermed har den allerede forud for forhandlingerne et flertal bag sig.

Der er derimod ikke meget begejstring at spore hos Enhedslistens indfødsretsordfører Stine Brix. 

- Vi har et dagpengesystem, der gør det forholdsvis let for arbejdsgiver at afskedige medarbejdere, fordi folk gribes af dagpengene. Det så vi blandt andet under finanskrisen. At binde yderligere sanktioner op på det, mener jeg, er meget uheldigt. Vi risikerer en situation, hvor en udenlandsk medarbejder vil gøre hvad som helst for ikke at blive fyret, fordi konsekvenserne er så store, siger hun til Berlingske.

Formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, advokat Jytte Lindgård, siger til Berlingske, at man risikerer at straffe udlændinge dobbelt hårdt, fordi mange ofte kan stå yderst på arbejdsmarkedet.