Politik

Rapport: Ikkevestlige indvandrere koster 33 milliarder årligt

Dårlig integration er for dyrt, siger finansministeren om regning for ikkevestlig indvandring de næste 82 år.

Den årlige regning for ikkevestlig indvandring tegner ikke til at blive mindre de næste mange år.

Det fremgår af en fremskrivning fra Finansministeriet, der går helt frem til år 2100.

Den viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere medfører en varig nettoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 33 milliarder kroner om året.

Det skyldes i høj grad en lav beskæftigelsesgrad, vurderer finansminister Kristian Jensen (V).

Minister: Dyrt for Danmark

Rapporten vidner ifølge ministeren om, at det er dyrt for Danmark, at vi har en dårlig integration.

- Når for mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere ikke kommer i beskæftigelse, så ender de med at blive en udgift for samfundet i stedet for at blive en indtægt.

- Opgaven foran os - den ligger i at få flyttet folk fra offentlig forsørgelse, ind i beskæftigelse, for så ved vi, at vi forbedrer dansk økonomi, siger han.

Indvandrere fra vestlige lande giver indtægt

På den anden side står indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere til at give en varig nettoindtægt på op mod 15 milliarder.

Men skal tallene holde stik, kræver det visse forudsætninger. Blandt andet at beskæftigelsesgraden skal fortsætte som i dag.

Bliver forskellen i beskæftigelsen for personer af ikkevestlig oprindelse til tilsvarende personer af dansk oprindelse reduceret med 20 procent, vil den varige nettoudgift reduceres med seks milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet. Og der er grund til at være optimistisk, vurderer ministeren.

- I løbet af få år har det faktisk lykkedes os at få langt flere flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Forbundet med usikkerhed

Når man ser på en fremskrivning frem til 2100, er tallene selvfølgelig forbundet med usikkerhed, erkender Kristian Jensen.

- Men omvendt er det også sådan, at hvis vi kigger på de niveauer, vi har nu, og den evne, vi har til at få folk i beskæftigelse og fremskrive den, i takt med at folk de bliver ældre og ældre, så vil vi stå med en stor regning.

- Bliver vi ikke bedre til at få folk i beskæftigelse, så er det den regning, der vil lægge på det danske samfund, siger finansministeren.

Østergaard: Virkeligheden kalder på andre løsninger

Morten Østergaard, der er formand for De Radikale, anerkender tallene men ikke løsningen. 

- Tallene burde få en finansminister, hvis parti har haft magten 13 af de sidste 17 år, til at overveje, om man skal slå ind på en ny kurs. For det er reelt, at der er for mange, der er ledige. Men virkeligheden kalder på nogle andre løsninger end den symbolpolitik, som er møllet ud fra Christiansborg – også i denne uge – og som alligevel ikke har gjort nogen forskel, og åbenbart ifølge finansministeriet heller ikke vil gøre det de næste 80 år.

Morten Østergaard fortæller, at hans egne erfaringer, når han har talt med unge i udsatte boligområder, viser, at der er for mange unge, der får lov til at gå rundt, uden at der er en forventning om, at de bidrager. 

- Hvis man sidder på kontanthjælp og ikke har folkeskolens afgangsprøve, så skal man i opskoling – ikke aktiveres en gang imellem rituelt – men hver dag skal man gå i skole for i det mindste at få de mest grundlæggende kompetencer. Og så skal ingen kunne være på kontanthjælp i mere end tre år, uden at der sker noget andet, siger han til TV 2.