Politik

Sprogprøver indføres i 0. klasse i udvalgte områder

Ifølge undervisningsministeren er det nødvendigt med mere konsekvenspædagogik.

Der skal indføres sprogprøver i 0. klasse i udvalgte områder, så børn med dårlige danskkundskaber får forbedret deres sprog.

Det er et af hovedpunkterne i en delaftale om en styrket indsats mod parallelsamfund, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet onsdag eftermiddag har indgået.

Sprogprøverne skal være på skoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder, og de skal kombineres med intensiv sprogundervisning, så eleverne bliver bedre. De indføres fra skoleåret 2019/2020.

Her kan du få overblik over elementerne i aftalen. 

Opgør med parallelsamfund på undervisningsområdet

  1. Obligatoriske sprogprøver i 0. klasse

    Der bliver indført obligatoriske sprogprøver i dansk i 0. klasse på skoler med mere end 30 procent børn fra udsatte boligområder.

    Der vil som udgangspunkt være tre sprogprøver i løbet af året. De skal kombineres med intensiv støtte og en sommerskole, hvis det er nødvendigt. Består eleven prøven, skal vedkommende ikke igennem flere, men hvis de tre prøver dumpes, vil der være mulighed for et fjerde forsøg inden skolestart i 1. klasse.

    Dumper eleven alle forsøg, skal 0. klasse gås om, men det kan kun ske en gang. Efter endnu et år i 0. klasse rykker eleven automatisk op i 1. klasse. Skolens rektor vil dog have mulighed for at dispensere for at gå om, hvis vurderingen er, at eleven alligevel er meget tæt på at være god nok.

    Underministeren vil ikke sætte tal på, hvor mange hun forventer kommer til at gå om.

    Radikale Venstre har tidligere modsat sig de obligatoriske sprogprøver, og da partiet er med er med i det nuværende folkeskoleforlig, vil prøverne først træde i kraft fra skoleåret 2019/2020 og dermed efter næste folketingsvalg.

  2. Fravær kan koste børnecheck

    Hvis børn i folkeskolen har et fravær på mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal, skal der foretages underretninger, så der kan gribes tidligt ind. Børnechecken kan blive frataget, og forældrene risikerer dermed en økonomisk straf.

  3. Skoler skal kunne straffes

    Der indføres nye sanktionsmuligheder over for skoler, der igennem længere tid leverer dårlige faglige resultater. Det kan eksempelvis være på grund af udfordringer med at løfte elverne fagligt og dårlig trivsel.

    Sanktionerne kan bestå af nye krav til kommunerne, og i sidste ende kan skoler blive lukket.

    På ungdomsuddannelsesområdet får undervisningsministeriet mulighed for at pålægge en institution at stoppe med at optage elever med lav faglighed. Det kan betyde, at eleven må søge et andet sted hen. Det bliver også muligt for ministeriet at beslutte at lukke en institution.

Det siger politikerne

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at der i dag er for mange børn, der ikke kan dansk, når de skal i 1. klasse. Derfor er det nødvendigt at gå hårdere til værks.

- Der er meget konsekvenspædagogik i det her udspil, og det er sådan set også meningen. Danmark er et lille land, og vi har haft svært ved at tage imod så mange migranter, som vi har og sørge for, at de kommer ind i samfundet, siger Merete Riisager. 

Hun afviser, at trusler om at gå 0. klasse om og fratagelse børnechecken er for meget pisk.

- Vi kan se i Danmark, at de børn, der for eksempel kommer med en ikke-vestlig baggrund og bor i nogle af de her boligområder, klarer sig relativt ringere end børn med lignende baggrund i mange af de lande, vi sammenligner os med.Det er blandt andet fordi, vi kun har haft den bløde indsats, siger Merete Riisager.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) under præsentationen onsdag.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er glad for, at der øremærkes 32 millioner kroner til de 45 skoler, som bliver omfattet af de nye sprogprøver.

- Nu bliver det virkelig muligt at hjælpe de børn, der desværre kommer i skole uden at kunne tale ordentligt dansk. De er så langt bagud på point, at de risikerer aldrig rigtig at indhente det. Det er de børn, Socialdemokratiet har kæmpet for, og som vi giver et kæmpe løft med den her aftale. 

Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye.

Dansk folkepartis undervisningsordfører, Alex Arendtsen, siger:

- For Dansk Folkeparti har det været vigtigt med et nybrud i tilgangen til børn og unge med ikke-vestlig baggrund i undervisningssystemet. Udfordringerne i skoler og på uddannelsesinstitutioner med mange elever med ikke-vestlig baggrund er desværre vokset sig så store, at der er behov for en meget konsekvent tilgang for at kunne løse dem.

Dansk Folkepartis undersningsordfører, Alex Arendtsen.

Ghettolisten udvides

Tidligere på dagen blev regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF enige om den første delaftale i den nye ghettoplan. Aftalen handler om nye initiativer på boligområdet.

Her er det blandt andet besluttet, at ghettolisten udvides fra 22 til 30 boligområder, der skal være færre almene familieboliger i 2030 og flere ressourcestærke beboere i de udsatte boligområder.

Pengene blev fundet i en aftale mandag, hvor regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre blev enige om at bruge 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden, som er hele den almene boligsektors opsparing til eksempelvis nybyggeri og renoveringer.

Der forventes aftaler om en styrket indsats mod parallelsamfund på beskæftigelses- og socialområdet den kommende tid.