Ghettolisten udvides med otte områder - se dem her

Flere af de nye områder er i København, hvor bandekonflikten har ramt hårdt.

Den såkaldte ghettoliste udvides fra de nuværende 22 boligområder til 30.

Det er resultatet af en ny aftale på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund.

Aftalen er den første, der er faldet på plads, siden regeringen i marts præsenterede sit ghettoudspil. Bag den står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Flere af kriterierne for at komme på regeringens såkaldte ghettoliste bliver ændret. Det betyder, at antallet at ghettoområder vil vokse fra 22 i dag til 30 fremover.

Fem af de nye er i Københavns Kommune, som har været hårdt ramt af bandekonflikten. Der er også et nyt i både Aarhus, Odense og Høje Taastrup.

På kortet kan du se alle 30 områder heriblandt de otte nye.

Ghettoer i Danmark

Her kan du få overblik over indholdet (artiklen fortsætter under listen):

Sådan skal boligområderne forandres

Nye ghettokriterier

Der vil fortsat være fem ghettokriterier. To af dem ændres, mens tre forbliver, som de er. Her kan du se hvilke:
1) Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse
Kriterie: Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år).
Status: Ingen ændringer.
2) Gennemført uddannelse
Kriterie: Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
I dag: Selvrapporterede og skønnede data for uddannelse medregnes, når der bliver set på, hvor mange i et ghettoområde der har en uddannelse.
Fremover: Det vil kun være uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller. Formålet er at sikre, at uddannelserne kan bruges til at få arbejde i det danske samfund. Derudover ændres kriterieværdien, så det skal være minimum 60 procent, der har en grundskoleuddannelse.
3) Indkomst
Kriterie: Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusiv uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Status: Ingen ændringer.
4) Kriminalitet
Kriterie: Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).
I dag: Der tages ikke højde for udviklingen i kriminalitet på landsplan.
Fremover: Kriteriet gøres dynamisk, så der tages højde for udviklingen af kriminalitet på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.
Derfor lyder det justerede kriterie: ”Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år".
5) Ikke-vestlige beboere
Kriterie: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Status: Ingen ændringer.
For at komme på ghettolisten skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes. Det femte kriterie skal opfyldes. De ”hårde ghettoer” er dem, der har stået på listen i minimum de seneste fire. Det drejer sig for øjeblikket om 16 områder.
Der vil også være en liste for udsatte boligområder. Her skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes. Listen tæller 55 boligområder.

Færre almene familieboliger

Andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030. De hårde ghettoområder er dem, der har stået på ghettolisten i de seneste fire år. Det er for øjeblikket 16 områder (se kortet).
Opfylder boligområderne ikke kravet inden 2030, kan de ikke få støtte fra Landsbyggefonden, som er hele den almene boligsektors opsparing til eksempelvis nybyggeri og renoveringer.
Nedbringelsen af almene familieboliger kan blandt andet ske ved privat byggeri af ejerboliger, andelsboliger, private udlejningsboliger, nedrivning eller ved omdannelse til andre almene boligformer som eksempelvis ældre- eller ungdomsboliger.
Enkelte områder kan dog undtages for reglen om højst 40 procent almene familieboliger inden 2030. De kan blandt andet ske, hvis de udgør en betydelig del af det almene byggeri i kommunen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at Motalavej (Korsør), Korskærparken (Fredericia) og Munkebo (Kolding) sandsynligvis vil være undtaget for reglen.

Mulighed for nedrivning

Det skal være muligt helt at afvikle et eller flere af de ghettoområder, som har været på ghettolisten i minimum de seneste fire år. Formålet er at skabe et mere attraktivt sted at bo, og der kan maksimalt være 25 procent almene boliger i det nye boligområde.
Det er boligministeren og aftaleparterne, der skal vurdere, om der er behov for afvikling.

Ændret beboersammensætning

Der skal være en mere "balanceret" beboersammensætning med flere ressourcestærke beboere i de udsatte boligområder. Derfor er parterne blevet enige om fire tiltag:
- Der skal sættes en stopper for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i de seneste seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.
- I dag kan boligselskaberne via fleksibel udlejning stille krav til nye lejere. Det skal fremover gøres obligatorisk efter kriterier om beskæftigelse eller uddannelse.
- Boligselskaberne skal kunne nægte kriminelle at bosætte sig i udsatte boligområder.
- Lejere og medlemmer af husstanden, der får en ubetinget straf for bestemte typer af "utryghedsskabende kriminalitet" begået inden for en radius af en kilometer fra ejendommen, skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud.

Det siger politikerne

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) mener, at aftalen vil være med til at vende udviklingen i ghettoområderne.

- Fortidens fejl står stadigvæk derude, og det er det, som vi nu i fællesskab vil gøre noget ved. Vi siger, at i de hårdeste ghettoområder, der skal man nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 procent for at få en mere blandet bolig- og beboersammensætning, siger Ole Birk Olesen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA). Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet har også lagt vægt på, at der skal være en mere blandet beboersammensætning.

- Det er afgørende, at vi i Danmark lever sammen, og at rengøringsassistentens søn spiller fodbold sammen med direktørens datter. Derfor ønsker vi, at der kommer flere ejerboliger i de udsatte boligområder, og vi ønsker, at der kommer flere almene boliger i dyre kvarterer. Det tager vi et første skridt mod med den her aftale, siger Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad.

Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad.
Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Hos Dansk Folkeparti mener finansordfører René Christensen ikke, at kommunerne og boligforeningerne har været gode nok til at dæmme op for utryghed. Derfor glæder han sig over, at det nu bliver lettere at udvise kriminelle og nægte dem at bosætte sig.

- Vi har i dag nogle områder, hvor man ikke kan færdes frit, hvor posten ikke kan komme ud, og hvor der kastes sten efter brandbiler. Og med det, vi nu er blevet enige om, håber vi, at vi med hårdere redskaber kan slå ned på det her, siger René Christensen.

René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti.
René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Mathias Bojesen / Scanpix Denmark

Aftalen målretter 10 milliarder til udsatte boligområder i 2019-2026.

Pengene blev fundet i en aftale mandag, hvor alle aftaleparterne samt Radikale Venstre blev enige om at bruge 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden, som er hele den almene boligsektors opsparing til eksempelvis nybyggeri og renoveringer.

Forhandlinger om ghettoplanens indhold fortsætter i den kommende tid. 

Du kan læse mere om de øvrige forslag fra regeringen her.