BLOG: Danske skolebørn har ikke brug for mere X-faktor

16x9
X Factor Foto: TV 2 Danmark

BLOG: DR-programmet ”Blachman på skemaet” møder kritik fra pædagogiske kredse. Og det med rette.

Mens man dårligt kan forestille sig, at en talentfuld musiker og TV-kendis sættes til at få personalet i Østre Landsret eller på en medicinsk afdeling til at tænke deres professionelle praksis ”ud af boksen” i bedste sendetid, er det, hvad man lader ske på en skole. Programmet reducerer med sit fravær af pædagogisk historie og systematik skolen til noget, den ikke er. Det bidrager ikke til den respekt, der bør stå om skolen og om lærergerningen. 

Derudover er programmet baseret på en forkert præmis. Kreativitet og innovation har med god grund en fremtrædende plads i OECD’s arbejde med de såkaldte 21st Century Skills. At være kritisk tænkende og problemløsende er vigtige kompetencer for borgere i moderne demokratier med høje vidensniveauer, teknologisk udvikling, konstante informationsstrømme og krav om deltagelse.

Når man diskuterer de emner i Danmark, og hvordan man styrker dem, er det vigtigt at tænke sig om. Man bør have et realistisk blik på eget udgangspunkt, skolesystem og dets historie med alle dets styrker og svagheder, inden man sender Blachman ind for at rode med folkeskolens virke.

Hvad er det, vi er gode til, og hvor er vi tynde i toppen? Danmark har ikke de samme styrker og svagheder som alle andre lande. Det gælder især lande med angelsaksiske skolesystemer, der ofte er genstand for OECD’s arbejde. Angelsaksiske skolesystemer har en grundlæggende anden tradition end de skandinaviske. De har også helt andre udfordringer end os. Angelsaksiske skolesystemer har fx oftest curriculumstruktur med fokus på, hvad eleverne skal læse. I Danmark har man siden 1975 holdt skole efter faglige mål med fokus på, hvad eleverne skal lære. Det er en grundlæggende pædagogisk forskel, som vi taler for lidt om.

Mens man i fx Storbritannien har defineret behov for at nedbryde strukturer og afprøve pædagogiske metoder, der er hverdag på vores breddegrader, er der i Danmark behov for at styrke det faglige fundament. I Danmark har man i en årrække ladet fagene, kundskaberne, erkendelsen og dannelsen (måske også fantasien og virkelysten?) vige for metode- og styringsdiskussioner. Det er der, vi står i dag.

Hvad er kreativitet og innovation? Mens kreativitet er at tænke nyt, lege, skabe, bryde reglerne, dekonstruere og rekonstruere, er innovation at oversætte kreativitet til værdiskabelse: At skabe et produkt, der kan afsættes, at forbedre et produkt eller at udnytte ressourcer bedre.

Man sjusker i debatten om kreativitet og innovation, hvis man reducerer den til et fag på skoleskemaet. Atsætte innovation på skoleskemaet lærer ikke børn en dyt. Kreativitet og innovation hviler på bestanddele, der spiller sammen og tilsammen er en forudsætning.

Skolen spiller en rolle, når man taler om kreativitet og innovation. Man skal ikke længere end til folkeskolens formålsparagraf for at finde ord som virkelyst og fantasi, som det er skolens og lærernes opgave hver dag at dyrke hos eleverne.  I dansk skolehistorie er der også en række væsentlige byggestene, som skolen står på i dag. Her blot eksempler på, hvad der er værd både at huske og bygge videre på:

  • Nyt børnesyn i oplysningstiden (ca. 1690 til ca. 1800)
  • Undervisning som samtale, fortælling og glæde (Grundtvig, 1783-1872) og løbende opgør med Luthers lille Katekismus (1739 og frem)
  • Opgør med revselsesretten (1967 og frem)
  • Undervisning som medborgerskab og folkeoplysning (Hal Koch, 1904-1963)
  • Indførelse af projektundervisning og reformpædagogisk tænkning (fra begyndelsen af 1900-tallet)
  • Indførelse af praktisk-musiske fag (hhv. 1814, 1880’erne og 1899)
  • Udbredelse af emneorganiseret undervisning og tema- og featureuger (1970’erne)
  • Indførelse af valgfag (1975, dog kommunale forsøgsordninger tilbage i 1960’erne)

Kreativitet og innovation handler også om egenskaber og karaktertræk. Hvad skal en person have og kunne for at arbejde kreativt og omsætte det til værdi? Her nogle faktorer, der gør sig gældende:

  • Faglig viden. For at kunne bryde reglerne, skal man først kende dem.
  • Problemløsning. Man skal besidde evnen til at omsætte viden til praksis.
  • Samarbejde. Man skal være i stand til at opsøge viden og kompetencer, man ikke selv har.
  • Mod og selvværd. Man skal rumme en vis portion eget-initiativ og risikovillighed.
  • Vedholdenhed. Man skal kunne rejse sig ved nederlag og udstå kedsomhed og nederlag.
  • Kritisk tænkning. Man skal kunne sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende.
  • Analytisk kapacitet. Man skal kunne analysere markeder, afsætning, efterspørgsel mv.

Det er oftest den enkeltes karaktertræk, der har betydning for evnen til at arbejde innovativt. Og så har vi slet ikke talt om, hvilke strukturer i samfundet, der virker fremmende eller det modsatte for forekomsten af kreativitet og innovation.

Gode rammer for kreativitet og innovation handler om at fremme og fodre de egenskaber og karaktertræk, der vil gøre eleverne i stand til at arbejde kreativt, kritisk og problemløsende. Ja, innovativt.

Når man arbejder med kreativitet og innovation i skolen, er det vigtigt at gøre det på en realistisk måde og tage tingene i rækkefølge. De fleste børn har en naturlig skabertrang og tiltro til egne ideer. Det gælder helt ned (og måske især) i indskolingen. Det er egenskaber, skolen skal nære. Men eleverne har først brug for et fundament.

Først og sidst skal eleverne blive fagligt dygtige. Faglighed er forudsætningen for at kunne analysere, tilrettelægge og problemløse. Og politikerne gennemførte i parentes bemærket folkeskolereformen i 2013, blandt andet fordi de vurderede, at det faglige niveau ikke var højt nok. Uden et fagligt fundament vil ethvert forsøg på kreativitet og innovation være ørkesløst. Hvordan skal man finde nye løsninger, hvis man ikke kender de eksisterende?

Dernæst skal eleverne lære at forholde sig kritisk. Til information, de møder. Til eksisterende dogmer. Eleverne skal lære problemløsning og at bringe viden i spil i forhold til virkelige problemstillinger. De skal kunne stille gode, kvalificerede spørgsmål.

Eleverne skal lære at samarbejde og at søge ny viden. Skolen skal fremme deres mod ved at udfordre dem, også deres egne tanker og analyser. Og skolen skal dyrke deres vedholdenhed ved at lære dem at blive ved, også når det er svært, kedeligt og hårdt.

For at kreativitet kan blive til innovation, må den kommercielle dimension også tænkes med. Grundlæggende viden om værdiskabelse, marked, afsætning og økonomi. Det betyder ikke, at kreativitet og innovation alene skal ses i en økonomisk sammenhæng. For viden, egenskaber og karaktertræk har som nævnt også almendannende karakter og værdi i sig selv.

Man kan også med fordel rette sin opmærksomhed mod elevernes karakterdannelse. Elevernes mod, risikovillighed og vedholdenhed er egenskaber, der primært udvikles i familien og civilsamfundet, men kan også styrkes i skolen. Elevernes karakter og skolens rolle i dens udvikling var eksplicit nævnt i folkeskolens formålsparagraf indtil 1975. Om end fornyet fokus på vedholdenhed, kritisk tænkning og kreativitet vil være godt, må vi også erkende, at store dele af elevens personlighed, drømme og tanker må og skal undslippe statens og skolens virke.

Vi bør være meget opmærksomme på de rammer, skolen skaber for barndommen, og derved også for kreativitet. Har man i Danmark for eksempel været grundige nok med at holde traditioner for skoleteater, praktik og lejrskoler i hævd? Traditioner, der bringer eleverne ud af deres vante rammer og stiller andre krav til deres situationsfornemmelse og omgang med hinanden.

Danske elever er signifikant bedre til i samarbejde at løse problemorienterede opgaver sammenlignet med andre lande(PISA 2015).  Men i jagten på ”innovationen” og i vores iver for at være ”moderne” har vi måske glemt nogle af de rammer og forudsætninger, der betød, at vi har klaret os godt.

Jeg mener ikke, at ”Blachman på skemaet” bidrager til at genopfriske vores hukommelse.