BLOG: Danske skoleb√łrn har ikke brug for mere X-faktor

16x9
X Factor Foto: TV 2 Danmark

BLOG: DR-programmet ‚ÄĚBlachman p√• skemaet‚ÄĚ m√łder kritik fra p√¶dagogiske kredse. Og det med rette.

Mens man d√•rligt kan forestille sig, at en talentfuld musiker og TV-kendis s√¶ttes til at f√• personalet i √ėstre Landsret eller p√• en medicinsk afdeling til at t√¶nke deres professionelle praksis ‚ÄĚud af boksen‚ÄĚ i bedste sendetid, er det, hvad man lader ske p√• en skole. Programmet reducerer med sit frav√¶r af p√¶dagogisk historie og systematik skolen til noget, den ikke er. Det bidrager ikke til den respekt, der b√łr st√• om skolen og om l√¶rergerningen. 

Derudover er programmet baseret p√• en forkert pr√¶mis. Kreativitet og innovation har med god grund en fremtr√¶dende plads i OECD‚Äôs arbejde med de s√•kaldte 21st Century Skills. At v√¶re kritisk t√¶nkende og probleml√łsende er vigtige kompetencer for borgere i moderne demokratier med h√łje vidensniveauer, teknologisk udvikling, konstante informationsstr√łmme og krav om deltagelse.

N√•r man diskuterer de emner i Danmark, og hvordan man styrker dem, er det vigtigt at t√¶nke sig om. Man b√łr have et realistisk blik p√• eget udgangspunkt, skolesystem og dets historie med alle dets styrker og svagheder, inden man sender Blachman ind for at rode med folkeskolens virke.

Hvad er det, vi er gode til, og hvor er vi tynde i toppen? Danmark har ikke de samme styrker og svagheder som alle andre lande. Det gælder især lande med angelsaksiske skolesystemer, der ofte er genstand for OECD’s arbejde. Angelsaksiske skolesystemer har en grundlæggende anden tradition end de skandinaviske. De har også helt andre udfordringer end os. Angelsaksiske skolesystemer har fx oftest curriculumstruktur med fokus på, hvad eleverne skal læse. I Danmark har man siden 1975 holdt skole efter faglige mål med fokus på, hvad eleverne skal lære. Det er en grundlæggende pædagogisk forskel, som vi taler for lidt om.

Mens man i fx Storbritannien har defineret behov for at nedbryde strukturer og afpr√łve p√¶dagogiske metoder, der er hverdag p√• vores breddegrader, er der i Danmark behov for at styrke det faglige fundament. I Danmark har man i en √•rr√¶kke ladet fagene, kundskaberne, erkendelsen og dannelsen (m√•ske ogs√• fantasien og virkelysten?) vige for metode- og styringsdiskussioner. Det er der, vi st√•r i dag.

Hvad er kreativitet og innovation? Mens kreativitet er at tænke nyt, lege, skabe, bryde reglerne, dekonstruere og rekonstruere, er innovation at oversætte kreativitet til værdiskabelse: At skabe et produkt, der kan afsættes, at forbedre et produkt eller at udnytte ressourcer bedre.

Man sjusker i debatten om kreativitet og innovation, hvis man reducerer den til et fag p√• skoleskemaet. Ats√¶tte innovation p√• skoleskemaet l√¶rer ikke b√łrn en dyt. Kreativitet og innovation hviler p√• bestanddele, der spiller sammen og tilsammen er en foruds√¶tning.

Skolen spiller en rolle, når man taler om kreativitet og innovation. Man skal ikke længere end til folkeskolens formålsparagraf for at finde ord som virkelyst og fantasi, som det er skolens og lærernes opgave hver dag at dyrke hos eleverne.  I dansk skolehistorie er der også en række væsentlige byggestene, som skolen står på i dag. Her blot eksempler på, hvad der er værd både at huske og bygge videre på:

  • Nyt b√łrnesyn i oplysningstiden (ca. 1690 til ca. 1800)
  • Undervisning som samtale, fort√¶lling og gl√¶de (Grundtvig, 1783-1872) og l√łbende opg√łr med Luthers lille Katekismus (1739 og frem)
  • Opg√łr med revselsesretten (1967 og frem)
  • Undervisning som medborgerskab og folkeoplysning (Hal Koch, 1904-1963)
  • Indf√łrelse af projektundervisning og reformp√¶dagogisk t√¶nkning (fra begyndelsen af 1900-tallet)
  • Indf√łrelse af praktisk-musiske fag (hhv. 1814, 1880‚Äôerne og 1899)
  • Udbredelse af emneorganiseret undervisning og tema- og featureuger (1970‚Äôerne)
  • Indf√łrelse af valgfag (1975, dog kommunale fors√łgsordninger tilbage i 1960‚Äôerne)

Kreativitet og innovation handler ogs√• om egenskaber og karaktertr√¶k. Hvad skal en person have og kunne for at arbejde kreativt og oms√¶tte det til v√¶rdi? Her nogle faktorer, der g√łr sig g√¶ldende:

  • Faglig viden. For at kunne bryde reglerne, skal man f√łrst kende dem.
  • Probleml√łsning. Man skal besidde evnen til at oms√¶tte viden til praksis.
  • Samarbejde. Man skal v√¶re i stand til at ops√łge viden og kompetencer, man ikke selv har.
  • Mod og selvv√¶rd. Man skal rumme en vis portion eget-initiativ og risikovillighed.
  • Vedholdenhed. Man skal kunne rejse sig ved nederlag og udst√• kedsomhed og nederlag.
  • Kritisk t√¶nkning. Man skal kunne s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved det eksisterende.
  • Analytisk kapacitet. Man skal kunne analysere markeder, afs√¶tning, eftersp√łrgsel mv.

Det er oftest den enkeltes karaktertræk, der har betydning for evnen til at arbejde innovativt. Og så har vi slet ikke talt om, hvilke strukturer i samfundet, der virker fremmende eller det modsatte for forekomsten af kreativitet og innovation.

Gode rammer for kreativitet og innovation handler om at fremme og fodre de egenskaber og karaktertr√¶k, der vil g√łre eleverne i stand til at arbejde kreativt, kritisk og probleml√łsende. Ja, innovativt.

N√•r man arbejder med kreativitet og innovation i skolen, er det vigtigt at g√łre det p√• en realistisk m√•de og tage tingene i r√¶kkef√łlge. De fleste b√łrn har en naturlig skabertrang og tiltro til egne ideer. Det g√¶lder helt ned (og m√•ske is√¶r) i indskolingen. Det er egenskaber, skolen skal n√¶re. Men eleverne har f√łrst brug for et fundament.

F√łrst og sidst skal eleverne blive fagligt dygtige. Faglighed er foruds√¶tningen for at kunne analysere, tilrettel√¶gge og probleml√łse. Og politikerne gennemf√łrte i parentes bem√¶rket folkeskolereformen i 2013, blandt andet fordi de vurderede, at det faglige niveau ikke var h√łjt nok. Uden et fagligt fundament vil ethvert fors√łg p√• kreativitet og innovation v√¶re √łrkesl√łst. Hvordan skal man finde nye l√łsninger, hvis man ikke kender de eksisterende?

Dern√¶st skal eleverne l√¶re at forholde sig kritisk. Til information, de m√łder. Til eksisterende dogmer. Eleverne skal l√¶re probleml√łsning og at bringe viden i spil i forhold til virkelige problemstillinger. De skal kunne stille gode, kvalificerede sp√łrgsm√•l.

Eleverne skal l√¶re at samarbejde og at s√łge ny viden. Skolen skal fremme deres mod ved at udfordre dem, ogs√• deres egne tanker og analyser. Og skolen skal dyrke deres vedholdenhed ved at l√¶re dem at blive ved, ogs√• n√•r det er sv√¶rt, kedeligt og h√•rdt.

For at kreativitet kan blive til innovation, m√• den kommercielle dimension ogs√• t√¶nkes med. Grundl√¶ggende viden om v√¶rdiskabelse, marked, afs√¶tning og √łkonomi. Det betyder ikke, at kreativitet og innovation alene skal ses i en √łkonomisk sammenh√¶ng. For viden, egenskaber og karaktertr√¶k har som n√¶vnt ogs√• almendannende karakter og v√¶rdi i sig selv.

Man kan ogs√• med fordel rette sin opm√¶rksomhed mod elevernes karakterdannelse. Elevernes mod, risikovillighed og vedholdenhed er egenskaber, der prim√¶rt udvikles i familien og civilsamfundet, men kan ogs√• styrkes i skolen. Elevernes karakter og skolens rolle i dens udvikling var eksplicit n√¶vnt i folkeskolens form√•lsparagraf indtil 1975. Om end fornyet fokus p√• vedholdenhed, kritisk t√¶nkning og kreativitet vil v√¶re godt, m√• vi ogs√• erkende, at store dele af elevens personlighed, dr√łmme og tanker m√• og skal undslippe statens og skolens virke.

Vi b√łr v√¶re meget opm√¶rksomme p√• de rammer, skolen skaber for barndommen, og derved ogs√• for kreativitet. Har man i Danmark for eksempel v√¶ret grundige nok med at holde traditioner for skoleteater, praktik og lejrskoler i h√¶vd? Traditioner, der bringer eleverne ud af deres vante rammer og stiller andre krav til deres situationsfornemmelse og omgang med hinanden.

Danske elever er signifikant bedre til i samarbejde at l√łse problemorienterede opgaver sammenlignet med andre lande(PISA 2015).¬† Men i jagten p√• ‚ÄĚinnovationen‚ÄĚ og i vores iver for at v√¶re ‚ÄĚmoderne‚ÄĚ har vi m√•ske glemt nogle af de rammer og foruds√¶tninger, der bet√łd, at vi har klaret os godt.

Jeg mener ikke, at ‚ÄĚBlachman p√• skemaet‚ÄĚ bidrager til at genopfriske vores hukommelse.