Regeringens ghettoplan har skabt stor uenighed - nu er finansieringen på plads
S og DF havde frygtet, at den almene boligsektor ville komme til at holde for hårdt for. Nu er der enighed om et kompromis.
Hvem skal betale for en styrket indsats mod de udsatte boligområder?
Det spørgsmål har fyldt meget, siden regeringen i begyndelsen af marts lancerede sin såkaldte ghettoplan.
Nu er der kommet en afklaring, som betyder, at der tages lidt færre penge fra den almene boligsektor, end der var udsigt til.
Lejerne slipper billigere
Regeringen havde lagt op til, at en del af midlerne til indsatsen mod parallelsamfund skulle findes i Landsbyggefonden, som er hele den almene boligsektors opsparing til eksempelvis nybyggeri og renoveringer.
Her ville regeringen bruge 12 milliarder af den samlede ramme på 21 milliarder kroner på renoveringer i udsatte boligområder frem mod 2026, men især Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har været imod. De mener, at det vil gå får hårdt ud over den del af den almene boligsektor, som ikke er socialt belastet.
Nu er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF så blevet enige om en aftale, hvor der bruges lidt mindre. Konkret skal cirka 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden bruges på renoveringer i udsatte boligområder.
- Vi har nu en finansieret ramme, der gør, at man kan komme videre i de decentrale forhandlinger og lukke aftaler, der sikrer, at vi får gennemført vores parallelsamfundsstrategi, siger finansminister Kristian Jensen (V).
Tilfredshed hos S og DF
Regeringen havde også ønsket, at penge fra Landsbyggefonden skulle være med til at finansiere nye tiltag rettet mod blandt andet skoler og daginstitutioner i socialt belastede områder, men her er parterne enige om at finde en alternativ finansiering.
Det skal blandt andet ske ved at hente penge i satspuljen, som hvert år fordeler midler til socialt udsatte samt fra beskæftigelsesindsatsen.
Parterne er også blevet enige om, at der fortsat skal være statsstøtte til opførslen af almene boligbyggerier.
Regeringen - og især Liberal Alliance - ville ellers spare en halv milliard kroner om året, men det bliver ikke til noget. Det glæder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
- Mange af de mennesker, der bor i den almene boligsektor, er ikke dem med de højeste lønninger. Det er det mest afgørende, som vi har fået blokeret, siger Kristian Thulesen Dahl.
Hos Socialdemokratiet er formand Mette Frederiksen glad for, at der nu tages færre penge end planlagt fra Landsbyggefonden.
- Cirka 90 procent af dem, der bor i den almene boligsektor, bor slet ikke i ghettoområder. Vi skulle sikre en ordentlig balance, siger Mette Frederiksen.
Forhandlinger om ghettoplanens indhold fortsætter i den kommende tid. Mette Frederiksen forventer, at Socialdemokratiet er med i en samlet ghettoaftale.
Lyn-analyse
Det her et kompromis, hvor socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har vist, at de står sammen, og hvor Liberal Alliance gerne ville have nået længere. Man har lavet det kompromis, som alle kan leve med, og der er ikke nogen, det her for alvor gør ondt på. Det er ikke sådan, at regeringen har skullet gøre vold på sig selv for at få det til at gå op. Nu har man altså den økonomiske ramme på plads, og så skal de enkelte elementer forhandles på plads.
Problemer med stopprøver og fængselsstraf
Selvom der nu er enighed om den økonomiske ramme, har regeringen udfordringer på indholdssiden.
TV 2 har tidligere beskrevet, at regeringens forslag, om at børn i 0. klasse på udvalgte skoler skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse, ikke ser ud til at blive gennemført.
Forslaget kræver nemlig, at samtlige partier bag folkeskolereformen fra 2013 bakker op om det. Men det vil Radikale Venstre ikke, og derfor ser forslaget ud til at falde.
En anden udfordring handler om, at regeringen kan få svært ved at gennemføre sit forslag om at skærpe straffen for fagpersoner, der ikke underretter om mistrivsel blandt udsatte børn.
I april sagde både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til TV 2, at de ikke vil være med til at sende medarbejdere i fængsel, og derfor står også det forslag til at løbe ud i sandet.
Derudover må regeringen også vinke farvel til sin plan om at give kommuner en bonus, når de får indvandrere i job eller uddannelse.
Til Altinget fortalte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i sidste uge, at det ikke giver mening at give en integrationsbonus, fordi det er mislykkedes at lave en ny aftale om økonomisk udligning mellem kommunerne.