BLOG: Virkeligheden kalder i integrationsdebatten

16x9
Sofie Carsten Nielsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Danmark

BLOG: Hediye Temiz er 19 år. Blev student i sommers. Og medlem af Albertslunds kommunalbestyrelse.

Hun har de seneste måneder været en slags mentee hos mig. Fulgt mit arbejde nogle dage om ugen. Deltaget til møder. Og hjælper til med en rundtur til ungdomsuddannelser i Københavns Omegns Storkreds, hvor vi snakker om frihed og frihedsrettigheder med eleverne. Sandheden er dog, at jeg lærer mindst lige så meget af hende, som hun lærer af mig. 

Hediyes oplevelser i debatten om danskhed er desværre langt fra fremmed for mig. Hediye er født og opvokset på Vestegnen. Hun elsker Danmark. Hun er dansker. Desværre skal jeg fra tid til anden forsikre hende om det. For Hediye har tyrkiske rødder. Hendes forældre og bedsteforældre kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men bor i dag i Danmark. Det resulterer i, at hun gang på gang får at vide, at hun ikke er dansk. På sociale medier. Men også i direkte debatter i det offentlige rum. 

Gang på gang hører jeg om unge danskere, der mistænkeliggøres og får at vide, at de ikke er ”rigtigt danske”, fordi deres forældre eller bedsteforældre blev født i et andet land. Vi taler om medborgere, der på alle måder føler sig som og er danske. De er opvoksede i Danmark. Studenter. Skoleelever. Studerende. Forældre. Iværksættere. Håndværkere. Sygeplejersker. Pædagoger. Lærere. Læger. Buschauffører. Jeg kunne blive ved med at opremse. Men pointen er klar. Det gælder alle mulige medborgere. Danskere. 

Findes der så ikke integrationsudfordringer i Danmark? Jo! Og dem vil jeg aldrig ignorere. Men vores integrationspolitiske fokus udgør en forhindring for integrationen i sig selv. Hvad skal det nytte, at vi gang på gang fortæller danskere, at de ikke bør føle sig hjemme? Hvordan bidrager det til integrationen? Hvordan skal det motivere dem til fortsat at engagere sig i det danske samfund? Helt grundlæggende: Hvorfor skaber vi integrationsudfordringer og splitter os som folk, fremfor at skabe løsninger? 

I stedet skal vi da løse integrationsudfordringerne! For at det kan ske, er der behov for et skifte i integrationsindsatsen. Som Bengt Holst sagde i Debatten i sidste uge: ”Det er meget væsentligt, at man som politiker angriber frygten, frem for at angribe ulven”. Debatten handlede godt nok om ulve. Men det kunne lige så godt have været sagt om den danske integrationspolitik. Ja faktisk mange politiske emner i Danmark. 

Hvordan løser vi så integrationsudfordringerne? Vi skal ansætte en hær af pædagoger i vores daginstitutioner. Skabe blandede daginstitutioner, skoler og uddannelser, så vi møder hinanden på tværs. Og sikre at alle uddanner og arbejder i lige stort omfang. Samtidig skal vi være ærlige om udfordringerne. Selvfølgelig kan vi ikke lukke alle ind i Danmark. Og vi skal aldrig acceptere social kontrol, kvindeundertrykkelse eller kriminalitet. Jeg elsker Danmark. Derfor insisterer jeg på, at vi skal skabe løsninger, der bidrager til et bedre land. For selvfølgelig kan verdens bedste velfærdssamfund få integrationen til at virke. Hvorfor ikke?

For mig viser Hediye vejen, og jeg spørger hende til råds hver eneste uge. Sammen kan så meget.

I Radikale Venstres integrationspolitik har kun et mål: At skabe reel integration. Tage hånd om udfordringerne. Og finde løsninger. Vores bud på, hvordan vi sikrer det kan du læse mere om her: https://www.virkelighedenkalder.dk/