Politik

BLOG: Du får 50 kroner, klimaet får intet

BLOG: Skal vi virkelig tale skattelettelser på 50 kroner om måneden...

...og slet ikke tale om, hvordan vi giver en klode i god stand videre til vores børnebørn?

”Det er helt sort, når de røde partier mener, at de blå partier ikke kan være grønne”, sådan indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen pressemødet om regeringen udspil forud for de kommende forhandlinger om et nyt energiforlig.

Alle partier kan i min optik være grønne, uanset om de er røde, blå eller magenta til dagligt. Så i det lys er alle partierne i Folketinget i en eller forstand en nuance af grøn. Spørgsmålet er så, hvor mange af partierne der vil føre politik, der er grønt nok. Det mener jeg ikke, mange af dem vil. Langt fra, faktisk. Og det er ikke, fordi jeg vil drille dem, men vi bør som minimum vedtage al ny politik ud fra det, vi har forpligtet os til i Parisaftalen, og dermed have det som målestok for, om noget er grønt nok. Med aftalen besluttede 200 lande blandt andet, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes "godt under" to grader - målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader. Det når vi ikke med regeringens mål om 100 procent vedvarende energi i 2050. Det når vi kun, hvis de lande der har råd, historisk ansvar for klimakrisen og mulighed for at omstille bliver fri for olie og gas hurtigst muligt. For Danmark betyder det 2035.

Jeg har i grunden været ret glad hele ugen. Endelig har den politiske debat handlet om Alternativets hjertebarn; grøn omstilling. Det har været skønt at høre både S, R, Ø og regeringspartierne fremlægge deres grønne ambitioner, og det har været fantastisk at kunne diskutere det. Nu skal der så bare handling bag ordene om, at Danmark skal ligge forrest i feltet mod en grøn omstilling. Desværre er regeringens udspil i dag langt, langt fra tilstrækkeligt. Jeg fristes næsten til at skrive, at det er et skatteudspil, og ikke et energiudspil. Et generationssvigt, der ikke står mål med den opgave, vi i klimakrisens tidsalder står overfor.

Regeringen vil som et af dens hovedpunkter sænke elafgiften og gøre danskernes elregning lavere. Erhvervslivet har allerede fået en stor skattelettelse, da man med afskaffelsen af PSO-afgiften afskaffede princippet om, at forureneren betaler, og nu er turen så kommet til alle os andre. Problemet er bare, at det ikke er klimapolitik. Det er skattepolitik, der endda i sig selv kan blive skidt for klimaet, hvis forbrugerne begynder at bruge mere sort el. Alternativet vil også gerne sænke elafgiften, men kun målrettet og med grøn mening, så vi får flere elbiler på gaderne og flere varmepumper i hjemmene. Forurening har en pris for samfundet, så indtil strømmen er grøn, skal den også koste derefter. 

Regeringens ambition om en enkelt vindmøllepark gør ikke udspillet bedre. Det er så uambitiøst og langt fra målet, at det ikke giver mening, at statsministeren og de øvrige ministre i samme åndedrag nævner Parisaftalen ved pressemødet. Med et så lavt ambitionsniveau når vi nemlig ALDRIG målene, som Danmark har sat med de øvrige 200 andre lande. Tempoet i udbygningen med vedvarende energi halveres i forhold til nu, og den utilstrækkelige indsats for energibesparelser vil betyde, at vi mister vores førerposition. Desværre med udsigt til, at Danmarks klimabelastning ikke vil falde i fremtiden.  

 ”Vi skal passe bedre på kloden, end vi gør i dag”, sagde statsministeren også til pressemødet. Det vil jeg holde klima- og energiministeren op på til de kommende forhandlinger, og sætte ambitionsniveauet betydelig højere end én sølle vindmøllepark og en afgiftslettelse på 50 kroner om måneden.