Politik

Flertal i fare: S og DF afviser regeringens forslag om fængselsstraf til medarbejdere

Regeringen vil hjælpe udsatte børn, men det gøres ikke ved, at medarbejderne risikerer at komme i fængsel, lyder det fra Socialdemokratiet og DF

Regeringen kan få svært ved at gennemføre sit forslag om at skærpe straffen for fagpersoner, der ikke underretter om mistrivsel blandt udsatte børn.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti siger mandag til TV 2, at de ikke vil sende medarbejdere i fængsel, og derfor kan det blive vanskeligt for regeringen at finde et flertal.

Forslaget, som er en del af regeringens udspil mod parallelsamfund fra marts, går på, at der skal gøres mere for at hjælpe udsatte børn.

Det her er et ledelsesansvar, og jeg synes, at regeringen med sit forslag sparker nedad

Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet

S: Regeringen sparker nedad

Konkret ønsker regeringen at hæve straffen for eksempelvis lærere, socialarbejdere og pædagoger, der ”forsætteligt” eller ”groft uagtsomt” bryder den særligt udvidede underretningspligt, de har over for kommunen.

Gennemføres forslaget, kan fagmedarbejdere risikere bødestraffe eller fængsel i op til fire måneder – under særligt skærpende omstændigheder op til et år – men det er den forkerte vej at gå, lyder det fra Socialdemokratiet.

- Det her er et ledelsesansvar, og jeg synes, at regeringen med sit forslag sparker nedad, siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, til TV 2.

Vil hellere straffe ledelsen

En af årsagerne til regeringens forslag er, at der er stor forskel på, hvor mange underretninger der er ude i kommunerne.

Det anerkender Pernille Rosenkrantz-Theil som et stort problem, men løsningen er ikke at straffe de enkelte medarbejdere, mener hun.

Socialdemokratiets socialordfører siger, at der i stedet skal kigges på, om der i bestemte kommuner eller institutioner er en særlig kultur, der gør, at medarbejderne ikke indberetter problemer i tilstrækkeligt omfang.

Er det tilfældet, skal der sættes ind over for ledelsen, lyder det.

- Vi vil gerne diskutere, at der skal strammes gevaldigt op på det her område, vi synes bare ikke, at de metoder, regeringen har lagt op til, er de rigtige. Hvis vi skal straffe nogen som helst, skal vi straffe den politiske ledelse eller den, der er i den pågældende institution eller forvaltning, hvor der ikke underrettes nok, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

DF frygter for mange underretninger

Hos Dansk Folkeparti kan socialordfører Karin Nødgaard heller ikke se, at regeringens støtteparti kommer til at støtte forslaget.

Det er en alvorlig sag

Mai Mercado (K), socialminister

Hun siger, at der allerede i dag er mange underretninger, som ikke bliver behandlet, og derfor mener hun, at der bør ses på dem først.

Derudover frygter hun, at skærpede straffe kan presse medarbejderne til at bruge megen arbejdstid på at sende en masse underretninger af frygt for at misse en af dem.

- Jeg har en masse bekymringer i forhold til dem, som går på arbejde og formentlig gør det med et godt hjerte, fordi de gerne vil undervise og støtte børn og unge, siger Karin Nødgaard til TV 2.

Minister: En alvorlig sag

Selvom det altså kan se svært ud for regeringen at få opbakning til forslaget, er det allerede sendt i høring og på vej til afstemning i folketingssalen.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få svar på, hvorfor regeringen har valgt den lidt utraditionelle fremgangsmåde, men i en mail skriver børne- og socialminister Mai Mercado (K), at hun er klar til at lytte til ”gode argumenter” i de igangværende forhandlinger om en indsats mod parallelsamfund.

Hun holder dog fast i, at en skærpet straf er en god idé.

- Langt de fleste pædagoger og lærere har et godt og konstruktivt samarbejde med kommunen og underretter, når der er behov for det. Regeringens udspil er rettet mod dem, der bevidst eller groft uagtsomt ikke underretter, selv om de burde gøre det, skriver Mai Mercado i en mail til TV 2.

- Det er en alvorlig sag, hvis man lukker øjnene for eksempelvis vold i hjemmet på grund af et misforstået hensyn til en anderledes kultur eller til børnenes forældre, tilføjer hun.

Ikke det eneste forslag, der er i problemer

Forslaget er ikke den eneste del af regeringens udspil mod parallelsamfund, der ser ud til at blive svært at få gennemført.

Tidligere på måneden beskrev TV 2, at Radikale Venstre vil blokere for et forslag om obligatoriske stopprøver i 0. klasse på socialt belastede skoler.

Det kan partiet gøre, fordi tiltaget kræver, at samtlige partier bag folkeskolereformen fra 2013 bakker op om det. Men det vil Radikale Venstre ikke, og derfor ser forslaget ud til at falde.