Lærernes arbejdstid er en af de store knaster - men i 72 kommuner er der allerede aftaler

16x9
På kortet i artiklen kan du se, hvilke kommuner, der har indgået lokalaftaler med lærerne. Foto: Scanpix

Vil lærerne tage hele Danmark som gidsel, selvom der allerede er indgået arbejdstidsaftaler i rigtige mange kommuner? Bliv klogere på kampen her.

Vi har efterhånden hørt det mange gange. En aftale om lærernes arbejdstid er en af de helt store knaster i overenskomstforhandlingerne for de omkring 745.000 offentligt ansatte.

Budskabet blev gentaget af FOA-formand Dennis Kristensen, efter forligsmanden tidligt tirsdag morgen besluttede at udskyde deadline endnu en gang.

Men selvom parterne altså fortsat ikke er blevet enige, er der i langt de fleste kommuner allerede lokale aftaler, som regulerer lærernes arbejdstid.

Kun 26 kommuner har ikke en aftale, men når det ikke er flere, hvorfor så risikere en konflikt med lockout af op mod 440.000 offentligt ansatte?

TV 2 har taget en snak med både lærerne og deres arbejdsgiver, kommunerne, for at blive klogere på, hvad der er op og ned.

Aftalerne er meget forskellige, men de har en enorm værdi.

Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening

Hvad er en lokal arbejdstidsaftale?

Indtil 2013 sikrede en arbejdstidsaftale, at lærerne ikke kunne komme til at undervise mere end 25 lektioner om ugen, og at der var et bestemt antal timer til forberedelse.

Den aftale blev dog afskaffet, efter et politisk indgreb endte lærerkonflikten i foråret 2013. Siden den gang har en lov givet skolelederne ret til at tilrettelægge lærernes arbejdstid, men det har løbende været muligt for kommunerne at lave aftaler med de lokale lærerforeninger om arbejdstiden.

Det er sket i 72 kommuner, men der er stor forskel på aftalernes indhold. Nogle indskrænker reelt skolelederens ledelsesret, mens andre er mere kosmetiske.

I Ballerup har kommunens folkeskolelærere eksempelvis et loft over undervisningstiden, ligesom de ikke har pligt til at være på skolen i mere end 33 timer om ugen. Andre steder har aftalerne et meget mere sparsomt omfang – eksempelvis ved at sikre, at lærerne ved, hvornår de har fri.

På kortet kan du se, hvilke kommuner, der har indgået en arbejdstidsaftaler med den lokale lærerforening.

I disse kommuner er der lokalaftaler om lærernes arbejdstid

Hvad hjælper de lokale arbejdstidsaftaler?

Både arbejdsgiveren, Kommunernes Landsforening, og Danmarks Lærerforening er glad for muligheden for de lokale aftaler. De er dog uenige om, hvorvidt der behøver at være lokalaftaler i hver eneste kommune.

Gordon Ørskov Madsen, der er er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening vil have flere:

- Aftalerne er meget forskellige, men de har en enorm værdi. De skaber tryghed og rammer om lærernes arbejde, og det gør, at opgaverne kan løses kvalificeret og professionelt, siger Gordon Ørskov Madsen til TV 2.

Kommunernes chefforhandler i de igangværende forhandlinger, Michael Ziegler (K), var også forhandler under konflikten i 2013. Han ser det ikke som et succeskriterie, at alle kommuner får en aftale.

- Jeg tror ikke på den der ’one size fits all’-model i forhold til skolesystemerne i Danmark. Så jeg synes, det er helt naturligt, at man i den enkelte kommune finder ud af, hvad det er for rammer, der giver det bedst mulige skolevæsen. Men jeg er ikke sikker på, at det er de samme rammer, der skal bruges i Horsens, Holstebro og i Høje-Taastrup, siger Michael Ziegler til TV 2.

Hvorfor er det nødvendigt med mere?

Med lokalaftaler i 72 ud af 98 kommuner er det nærliggende at spørge Danmarks Lærerforening, hvorfor emnet fylder så meget i de igangværende forhandlinger.

Det kan begynde at brede sig til andre faggrupper, som bliver stillet over for lignende ”ikke-regler

Gordon Ørskov Madsen

Gordon Ørskov Madsen forklarer, at Danmarks Lærerforening ikke kan leve med, at der er 26 kommuner, hvor lærerne ikke har en arbejdstidsaftale. Han frygter også, at nuværende aftaler kan blive opsagt.

Han håber på flere lokalaftaler, men i de igangværende overenskomstforhandlinger handler det ikke om at lande lokalaftaler i de resterende kommuner.

Hvad vil lærerne så?

Lærerne kræver en central arbejdstidsaftale for alle folkeskolelærere. Og i forsøget på at indfri det krav, har alle de faglige organisationer – på tværs af kommuner, regioner og stat – indgået en såkaldt musketered.

Den siger, at alle de tre overordnede knaster i forhandlingerne (løn, den betalte frokostpause og lærernes arbejdstid) skal være løst, før der bliver en aftale. Og dermed er udgangspunktet, at en aftale om lærernes arbejdstid er en forudsætning for, at der kan landes aftaler for de andre fagområder.

Et af de centrale elementer i lærernes krav er at få gjort op med den årsnorm, der betyder, at lærernes arbejdstid i dag regnes ud på årsbasis. Ved at opgøre arbejdstid en gang om året kan lærernes arbejdstid svinge meget fra måned til måned, uden at der bliver udbetalt overarbejde.

Ifølge TV 2s oplysninger foreslog arbejdsgiverne natten til tirsdag, at opretholde årsnormen, men give mulighed for en halvårlig evaluering. Noget tyder dog på, at det ikke er nok for lærerne, der ønsker en kvartalsnorm.

Det er klart, at det har udfordret de her forhandlinger helt vildt

Michael Ziegler

Gordon Ørskov Madsen må ikke referere fra de igangværende forhandlinger, men siger, at det er ”fuldstændig urimeligt”, at lærerne ikke har en central arbejdstidsaftale. Kampen er også principiel for hele fagbevægelsen, mener han.

- Det kan begynde at brede sig til andre faggrupper, som bliver stillet over for lignende ”ikke-regler” om arbejdstid, sådan at fleksibiliteten i dagligdagen alene ligger hos ledelsen og arbejdsgiveren. Så kan de dirigere rundt med medarbejderne, som de har lyst til, uden at vi har nogle rettigheder. Derfor er det helt principielt, også for andre end lærere, siger Gordon Ørskov Madsen.

Hos arbejdsgiveren advarer Michael Ziegler mod ”for vidtgående” centrale bestemmelser.

- Så ville vi jo i virkeligheden hægte den del af kommunerne af, som har valgt at lave lokalaftaler i den milde ende, eller dem som har valgt ikke at lave noget, siger Michael Ziegler.

Et helt land som gidsel?

Musketereden kan i sidste ende betyde, at Danmark kastes ud i en historisk storkonflikt med lockout af op mod 440.000 offentligt ansatte, hvis ikke lærerne indgår en aftale.

Det kan få stor betydning for eksempelvis børnepasning og transport, men Gordon Ørskov Madsen afviser, at lærerne tager et helt land som gidsel.

- Det er en fælles sag, og den vedrører alle, fordi det kan blive andres tur næste gang. Og det har de andre faggrupper set, siger Gordon Ørskov Madsen.

Michael Ziegler mener grundlæggende, at det er i orden at lave alliancer. Der komplicerer det dog, at musketereden går på tværs af stat, kommuner og regioner, siger han.

- Det er klart, at det har udfordret de her forhandlinger helt vildt, og det er jo specielt, fordi det går på tværs af bordene. Hvis det kun var en musketered inden for det kommunale område, så kunne vi jo håndtere det ved det kommunale forhandlingsbord, siger Michael Ziegler.

Hvad sker der med de lokale aftaler, hvis der kommer en aftale?

Hvis der kommer en central aftale om lærernes arbejdstid, vil der stadigvæk være mulighed for at indgå lokale aftaler. De nuværende aftale kan fortsætte eller forhandles igen lokalt.