Lærernes arbejdstid er en af de store knaster - men i 72 kommuner er der allerede aftaler

16x9
På kortet i artiklen kan du se, hvilke kommuner, der har indgået lokalaftaler med lærerne. Foto: Scanpix

Vil lærerne tage hele Danmark som gidsel, selvom der allerede er indgået arbejdstidsaftaler i rigtige mange kommuner? Bliv klogere på kampen her.

Vi har efterh√•nden h√łrt det mange gange. En aftale om l√¶rernes arbejdstid er en af de helt store knaster i overenskomstforhandlingerne for de omkring 745.000 offentligt ansatte.

Budskabet blev gentaget af FOA-formand Dennis Kristensen, efter forligsmanden tidligt tirsdag morgen besluttede at udskyde deadline endnu en gang.

Men selvom parterne altså fortsat ikke er blevet enige, er der i langt de fleste kommuner allerede lokale aftaler, som regulerer lærernes arbejdstid.

Kun 26 kommuner har ikke en aftale, men n√•r det ikke er flere, hvorfor s√• risikere en konflikt med lockout af op mod 440.000 offentligt ansatte?

TV 2 har taget en snak med både lærerne og deres arbejdsgiver, kommunerne, for at blive klogere på, hvad der er op og ned.

Aftalerne er meget forskellige, men de har en enorm værdi.

Gordon √ėrskov Madsen, Danmarks L√¶rerforening

Hvad er en lokal arbejdstidsaftale?

Indtil 2013 sikrede en arbejdstidsaftale, at lærerne ikke kunne komme til at undervise mere end 25 lektioner om ugen, og at der var et bestemt antal timer til forberedelse.

Den aftale blev dog afskaffet, efter et politisk indgreb endte l√¶rerkonflikten i for√•ret 2013. Siden den gang har en lov givet skolelederne ret til at tilrettel√¶gge l√¶rernes arbejdstid, men det¬†har l√łbende v√¶ret muligt for kommunerne at lave aftaler med de lokale l√¶rerforeninger om arbejdstiden.

Det er sket i 72 kommuner, men der er stor forskel på aftalernes indhold. Nogle indskrænker reelt skolelederens ledelsesret, mens andre er mere kosmetiske.

I Ballerup har kommunens folkeskolel√¶rere eksempelvis et loft over undervisningstiden, ligesom de ikke har pligt til at v√¶re p√• skolen i mere end 33 timer om ugen. Andre steder har aftalerne et meget mere sparsomt omfang ‚Äď eksempelvis ved at sikre, at l√¶rerne ved, hvorn√•r de har fri.

På kortet kan du se, hvilke kommuner, der har indgået en arbejdstidsaftaler med den lokale lærerforening.

I disse kommuner er der lokalaftaler om lærernes arbejdstid

Hvad hjælper de lokale arbejdstidsaftaler?

B√•de arbejdsgiveren, Kommunernes Landsforening, og Danmarks L√¶rerforening er glad for muligheden for de lokale aftaler. De er dog uenige om, hvorvidt der beh√łver at v√¶re lokalaftaler i hver eneste kommune.

Gordon √ėrskov Madsen, der er er formand for overenskomstudvalget i Danmarks L√¶rerforening vil have flere:

- Aftalerne er meget forskellige, men de har en enorm v√¶rdi. De skaber tryghed og rammer om l√¶rernes arbejde, og det g√łr, at opgaverne kan l√łses kvalificeret og professionelt, siger Gordon √ėrskov Madsen til TV 2.

Kommunernes chefforhandler i de igangværende forhandlinger, Michael Ziegler (K), var også forhandler under konflikten i 2013. Han ser det ikke som et succeskriterie, at alle kommuner får en aftale.

- Jeg tror ikke p√• den der ‚Äôone size fits all‚Äô-model i forhold til skolesystemerne i Danmark. S√• jeg synes, det er helt naturligt, at man i den enkelte kommune finder ud af, hvad det er for rammer, der giver det bedst mulige skolev√¶sen. Men jeg er ikke sikker p√•, at det er de samme rammer, der skal bruges i Horsens, Holstebro og i H√łje-Taastrup, siger Michael Ziegler til TV 2.

Hvorfor er det n√łdvendigt med mere?

Med lokalaftaler i 72¬†ud af 98 kommuner er det n√¶rliggende at sp√łrge Danmarks L√¶rerforening, hvorfor emnet fylder s√• meget i de igangv√¶rende forhandlinger.

Det kan begynde at brede sig til andre faggrupper, som bliver stillet over for lignende ‚ÄĚikke-regler

Gordon √ėrskov Madsen

Gordon √ėrskov Madsen forklarer, at Danmarks L√¶rerforening ikke kan leve med, at der er 26¬†kommuner, hvor l√¶rerne ikke har en¬†arbejdstidsaftale. Han frygter ogs√•,¬†at nuv√¶rende aftaler kan blive¬†opsagt.

Han håber på flere lokalaftaler, men i de igangværende overenskomstforhandlinger handler det ikke om at lande lokalaftaler i de resterende kommuner.

Hvad vil lærerne så?

L√¶rerne¬†kr√¶ver en central arbejdstidsaftale for alle folkeskolel√¶rere. Og i fors√łget p√• at indfri det krav, har alle de faglige organisationer ‚Äď p√• tv√¶rs af kommuner, regioner og stat ‚Äď indg√•et en s√•kaldt musketered.

Den siger, at alle de tre overordnede knaster i forhandlingerne (l√łn, den betalte frokostpause og l√¶rernes arbejdstid) skal v√¶re l√łst, f√łr der bliver en aftale. Og dermed er udgangspunktet, at en aftale om l√¶rernes arbejdstid er en foruds√¶tning for, at der kan landes aftaler for de andre fagomr√•der.

Et af de centrale elementer i l√¶rernes krav er at f√• gjort op med den √•rsnorm, der betyder, at l√¶rernes arbejdstid i dag regnes ud p√• √•rsbasis. Ved at opg√łre arbejdstid en gang om √•ret kan l√¶rernes arbejdstid svinge meget fra m√•ned til m√•ned, uden at der bliver udbetalt overarbejde.

If√łlge TV 2s oplysninger foreslog arbejdsgiverne natten til tirsdag, at opretholde √•rsnormen, men give mulighed for en halv√•rlig evaluering. Noget tyder dog p√•, at det ikke er nok for l√¶rerne, der √łnsker en kvartalsnorm.

Det er klart, at det har udfordret de her forhandlinger helt vildt

Michael Ziegler

Gordon √ėrskov Madsen m√• ikke referere fra de igangv√¶rende forhandlinger, men siger, at det er ‚ÄĚfuldst√¶ndig urimeligt‚ÄĚ, at l√¶rerne ikke har en central arbejdstidsaftale. Kampen er ogs√• principiel¬†for hele fagbev√¶gelsen, mener han.

- Det kan begynde at brede sig til andre faggrupper, som bliver stillet over for lignende ‚ÄĚikke-regler‚ÄĚ om arbejdstid, s√•dan at fleksibiliteten i dagligdagen alene ligger hos ledelsen og arbejdsgiveren. S√• kan de dirigere rundt med medarbejderne, som de har lyst til, uden at vi har nogle rettigheder. Derfor er det helt principielt, ogs√• for andre end l√¶rere, siger Gordon √ėrskov Madsen.

Hos arbejdsgiveren advarer Michael Ziegler mod ‚ÄĚfor vidtg√•ende‚ÄĚ centrale bestemmelser.

- Så ville vi jo i virkeligheden hægte den del af kommunerne af, som har valgt at lave lokalaftaler i den milde ende, eller dem som har valgt ikke at lave noget, siger Michael Ziegler.

Et helt land som gidsel?

Musketereden kan i sidste ende betyde, at Danmark kastes ud i en historisk storkonflikt med lockout af op mod 440.000 offentligt ansatte, hvis ikke lærerne indgår en aftale.

Det kan f√• stor betydning for eksempelvis b√łrnepasning og transport, men Gordon √ėrskov Madsen afviser, at l√¶rerne tager et helt land som gidsel.

- Det er en f√¶lles sag, og den vedr√łrer alle, fordi det kan blive andres tur n√¶ste gang. Og det har de andre faggrupper set, siger Gordon √ėrskov Madsen.

Michael Ziegler mener grundlæggende, at det er i orden at lave alliancer. Der komplicerer det dog, at musketereden går på tværs af stat, kommuner og regioner, siger han.

- Det er klart, at det har udfordret de her forhandlinger helt vildt, og det er jo specielt, fordi det går på tværs af bordene. Hvis det kun var en musketered inden for det kommunale område, så kunne vi jo håndtere det ved det kommunale forhandlingsbord, siger Michael Ziegler.

Hvad sker der med de lokale aftaler, hvis der kommer en aftale?

Hvis der kommer en central aftale om lærernes arbejdstid, vil der stadigvæk være mulighed for at indgå lokale aftaler. De nuværende aftale kan fortsætte eller forhandles igen lokalt.