Forhandlinger om en ny udligningsreform er brudt sammen

Den nuværende ordning får kritik fra både kommuner i hovedstadsområdet og i provinsen. Begge parter mener, at de bliver uretfærdigt behandlet.

Forhandlingerne om et nyt udligningssystem for landets 98 kommuner er brudt sammen.

Det bekr√¶fter √łkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzb√łll-Bille (LA), efter b√•de Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens tilbud.

Det kommunale udligningssystem fordeler milliarder af kroner mellem landets kommuner, s√• de fattigste bliver kompenseret af de rigeste. Men rimeligheden i den nuv√¶rende fordeling er st√¶rkt omdiskuteret, og b√•de kommuner i hovedstadsomr√•det og i provinsen mener, at de er tabere i det nuv√¶rende system.

Det bliver der dog ikke gjort noget ved nu.

- Jeg synes, det er √¶rgerligt, siger Simon Emil Ammitzb√łll-Bille til TV 2.

Han tilf√łjer, at regeringen ikke kommer til at g√łre mere p√• denne side af et folketingsvalg, og derfor kommer det nuv√¶rende system som udgangspunkt til at k√łre videre i 2019.

S efterlyser flere penge

If√łlge Socialdemokratiets politiske ordf√łrer, Nicolai Wammen, vil regeringen ikke tilf√łre udligningssystemet nok ekstra penge. Oppositionspartiet frygter, at st√łrre jyske kommuner som Horsens, Frederikshavn og S√łnderborg m√• sk√¶re i velf√¶rden.

- Vi har hele tiden arbejdet for, at der kommer en aftale. Og derfor er det ogs√• dybt beklageligt, at regeringen ikke har magtet opgaven, og at den ikke har v√¶ret parat til at finde en fornuftig l√łsning, siger Nicolai Wammen til TV 2.

Den udl√¶gning giver Simon Emil Ammitzb√łll-Bille dog ikke meget for.

- Jeg kan jo ikke tvinge Folketinget til noget, Folketinget ikke vil. Regeringen har tilbudt Socialdemokratiet i omegnen af 700 millioner kroner for at hjælpe kommunerne varigt. Men det har Socialdemokratiet ikke været interesseret i at tage imod, siger han.

DF: Andre krav når S ikke er med

√ėkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzb√łll-Bille (LA) havde sat tirsdag som sidste frist for en aftale, hvis √¶ndringerne skulle tr√¶de i kraft fra 2019. Ellers k√łrer det nuv√¶rende system som udgangspunkt videre i 2019.

Dansk Folkepartis finansordf√łrer, Ren√© Christensen, siger til TV 2, at hans parti hele tiden har arbejdet for en bred aftale.

Han tilf√łjer, at regeringens st√łtteparti i forhandlingerne har givet "mange indr√łmmelser" ‚Äď ogs√• til Socialdemokratiet. Men n√•r det store oppositionsparti ikke vil v√¶re med, skal der flere indr√łmmelser fra regeringen til, f√łr Dansk Folkeparti vil lave en smal aftale.

Han opfordrer nu regeringen til hurtigst muligt at indkalde til nye forhandlinger, så der kan landes en aftale gældende fra 2020.

Udlændinges uddannelse skal tælle med

Selvom politikerne ikke skulle f√• √¶ndret det kommunale udligningssystem fra 2019, vil der automatisk ske √¶ndringer.

Danmarks Statistik har indtil nu ikke registreret udl√¶ndinges uddannelsesbaggrund, og derfor er kommuner med velintegrerede udl√¶ndinge blevet kompenseret for en social belastning, de ikke n√łdvendigvis har haft.

Dette √¶ndres dog fra 2019, hvor Danmarks Statistik skifter opg√łrelsesmetode, s√• der tages h√łjde for, hvor stor en √łkonomisk belastning udl√¶ndingene udg√łr. Det vil is√¶r komme kommuner i provinsen til gode, hvilket gl√¶der Dansk Folkeparti. Alligevel er det ikke nok til, at st√łttepartiet vil lave en aftale med regeringen.

Hvad betyder det nuværende udligningssystem i landets 98 kommuner? Hvem skal af med penge, og hvem får? Det kan du se på dette kort.

Udligning: Sådan ser det ud i din kommune

Den gennemsnitlige kommune f√•r 13.697 kroner per indbygger. Bel√łbet ud for hver kommune angiver, hvor meget den f√•r mere eller mindre end gennemsnittet per indbygger.

Nedenunder kan du blive klogere på, hvad udligningsordningen går ud på.

Sådan fungerer ordningen

Kort fortalt g√•r udligningsordningen ud p√•, at alle kommuner i landet skal have √łkonomisk r√•derum til at sikre, at de kan levere kommunale opgaver som eksempelvis b√łrnepasning, √¶ldrepleje og kultur.

Det sker ‚Äď lidt forenklet sagt ‚Äď ved at samle penge fra alle kommunerne i en pulje og s√• udligne forskellene i udgifter og indt√¶gter p√• tv√¶rs af kommunerne. De st√łrste bidragydere i systemet er kommuner i hovedstadsomr√•det.

Hvor meget kommunerne får eller skal af med, beregnes ud fra to faktorer. Det handler om indtægter versus udgifter.

Har en kommune ‚Äď det kunne v√¶re Gentofte ‚Äď store indt√¶gter fra personskatter og grundv√¶rdier, men relativt f√• udgifter til eksempelvis arbejdsl√łse og socialt udsatte, vil den typisk skulle af med penge.

Forholder det sig omvendt, vil kommunen typisk modtage penge.

I februar gik 34 hovedstadskommuner sammen om et opr√•b til politikerne p√• Christiansborg. De mener, at der bliver sendt alt for mange milliarder fra K√łbenhavn til provinsen.

Umuligt at g√łre alle tilfredse

Projektchef hos kommunernes forsknings- og analysecentertinstitut, VIVE, Niels J√łrgen Mau Pedersen er ekspert p√• omr√•det.

Han tror ikke, det er muligt at lave en model, hvor alle er tilfredse.

Kommuner i Jylland eller i det sydlige Danmark har nemlig også luftet utilfredshed med den nuværende fordeling.

- Uanset hvordan ordningen er, vil der ikke v√¶re nogen kommuner, der vil sige, at de er tilfredse. For de vil v√¶re bekymrede for, at det bliver opfattet, som om de afleverer for lidt eller modtager for meget, siger Niels J√łrgen Mau Pedersen.