Forhandlinger om en ny udligningsreform er brudt sammen
Den nuværende ordning får kritik fra både kommuner i hovedstadsområdet og i provinsen. Begge parter mener, at de bliver uretfærdigt behandlet.
Forhandlingerne om et nyt udligningssystem for landets 98 kommuner er brudt sammen.
Det bekræfter økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), efter både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens tilbud.
Det kommunale udligningssystem fordeler milliarder af kroner mellem landets kommuner, så de fattigste bliver kompenseret af de rigeste. Men rimeligheden i den nuværende fordeling er stærkt omdiskuteret, og både kommuner i hovedstadsområdet og i provinsen mener, at de er tabere i det nuværende system.
Det bliver der dog ikke gjort noget ved nu.
- Jeg synes, det er ærgerligt, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til TV 2.
Han tilføjer, at regeringen ikke kommer til at gøre mere på denne side af et folketingsvalg, og derfor kommer det nuværende system som udgangspunkt til at køre videre i 2019.
S efterlyser flere penge
Ifølge Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, vil regeringen ikke tilføre udligningssystemet nok ekstra penge. Oppositionspartiet frygter, at større jyske kommuner som Horsens, Frederikshavn og Sønderborg må skære i velfærden.
- Vi har hele tiden arbejdet for, at der kommer en aftale. Og derfor er det også dybt beklageligt, at regeringen ikke har magtet opgaven, og at den ikke har været parat til at finde en fornuftig løsning, siger Nicolai Wammen til TV 2.
Den udlægning giver Simon Emil Ammitzbøll-Bille dog ikke meget for.
- Jeg kan jo ikke tvinge Folketinget til noget, Folketinget ikke vil. Regeringen har tilbudt Socialdemokratiet i omegnen af 700 millioner kroner for at hjælpe kommunerne varigt. Men det har Socialdemokratiet ikke været interesseret i at tage imod, siger han.
DF: Andre krav når S ikke er med
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) havde sat tirsdag som sidste frist for en aftale, hvis ændringerne skulle træde i kraft fra 2019. Ellers kører det nuværende system som udgangspunkt videre i 2019.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, siger til TV 2, at hans parti hele tiden har arbejdet for en bred aftale.
Han tilføjer, at regeringens støtteparti i forhandlingerne har givet "mange indrømmelser" – også til Socialdemokratiet. Men når det store oppositionsparti ikke vil være med, skal der flere indrømmelser fra regeringen til, før Dansk Folkeparti vil lave en smal aftale.
Han opfordrer nu regeringen til hurtigst muligt at indkalde til nye forhandlinger, så der kan landes en aftale gældende fra 2020.
Udlændinges uddannelse skal tælle med
Selvom politikerne ikke skulle få ændret det kommunale udligningssystem fra 2019, vil der automatisk ske ændringer.
Danmarks Statistik har indtil nu ikke registreret udlændinges uddannelsesbaggrund, og derfor er kommuner med velintegrerede udlændinge blevet kompenseret for en social belastning, de ikke nødvendigvis har haft.
Dette ændres dog fra 2019, hvor Danmarks Statistik skifter opgørelsesmetode, så der tages højde for, hvor stor en økonomisk belastning udlændingene udgør. Det vil især komme kommuner i provinsen til gode, hvilket glæder Dansk Folkeparti. Alligevel er det ikke nok til, at støttepartiet vil lave en aftale med regeringen.
Hvad betyder det nuværende udligningssystem i landets 98 kommuner? Hvem skal af med penge, og hvem får? Det kan du se på dette kort.
Nedenunder kan du blive klogere på, hvad udligningsordningen går ud på.
Sådan fungerer ordningen
Kort fortalt går udligningsordningen ud på, at alle kommuner i landet skal have økonomisk råderum til at sikre, at de kan levere kommunale opgaver som eksempelvis børnepasning, ældrepleje og kultur.
Det sker – lidt forenklet sagt – ved at samle penge fra alle kommunerne i en pulje og så udligne forskellene i udgifter og indtægter på tværs af kommunerne. De største bidragydere i systemet er kommuner i hovedstadsområdet.
Hvor meget kommunerne får eller skal af med, beregnes ud fra to faktorer. Det handler om indtægter versus udgifter.
Har en kommune – det kunne være Gentofte – store indtægter fra personskatter og grundværdier, men relativt få udgifter til eksempelvis arbejdsløse og socialt udsatte, vil den typisk skulle af med penge.
Forholder det sig omvendt, vil kommunen typisk modtage penge.
I februar gik 34 hovedstadskommuner sammen om et opråb til politikerne på Christiansborg. De mener, at der bliver sendt alt for mange milliarder fra København til provinsen.
Umuligt at gøre alle tilfredse
Projektchef hos kommunernes forsknings- og analysecentertinstitut, VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen er ekspert på området.
Han tror ikke, det er muligt at lave en model, hvor alle er tilfredse.
Kommuner i Jylland eller i det sydlige Danmark har nemlig også luftet utilfredshed med den nuværende fordeling.
- Uanset hvordan ordningen er, vil der ikke være nogen kommuner, der vil sige, at de er tilfredse. For de vil være bekymrede for, at det bliver opfattet, som om de afleverer for lidt eller modtager for meget, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.