BLOG: Nej, LA - børn skal ikke til afgangsprøve i 0. klasse
For alle forældre er det særligt at sende sine børn i skole på første skoledag. Nu skal de virkelig ud i livet, dannes, vokse, dygtiggøre si
For alle forældre er det særligt at sende sine børn i skole på første skoledag. Nu skal de virkelig ud i livet, dannes, vokse, dygtiggøre sig. Jeg er hver dag taknemlig for, at mine sønner på 9 og 11 næsten altid går glade i skole, fordi de lærer, leger og lever i skolen. Fagligt, socialt, menneskeligt. Dén ånd lever stadig i folkeskolens små klasser. Det er stort for børn at starte i skole i Danmark. Noget særligt. Heldigvis.
Men står det til undervisningsminister Merete Riisager (LA), skal børn til stopprøver i 0. klasse på en række skoler i udsatte boligområder.
Forslaget kommer fra partiet med den svævende fugl som symbol. LA ønsker mere af det, som vi er mange forældre, børn og lærere, der døjer med i de lidt større klasser. Vi får mere mistillid. Flere skøre kan-du-dele-følgende-ord-op-i-tre-fremmedord-test. ”Immatrikulationsfest”, ”kalksandsten”, ”indstiksbog” var de tre ord man skulle finde i den seneste test, jeg så i en 4. klasse. Det virker helt bims.
En lærer, Bine Mathiasen, fortæller til Politiken den 13. april, at hun oplever, at flere børn får ondt i maven eller bliver hjemme de dage, hvor der er nationale test i de lidt større klasser.
Med stopprøverne bliver små børn dumpet, før de overhovedet har lært, hvad skolelivet handler om. Er det rimeligt?
Og til hvilken nytte? Lærerne kan jo godt se, hvilke elever der har sproglige problemer. Pædagogerne ved jo godt allerede i børnehaven, hvor der er udfordringer, og hvor der skal sættes ind.
Folkeskolens små klassetrin bør først og fremmest udvikle vores børn som mennesker, mener jeg. 0. klasse handler for mig om at give børn troen på sig selv og lysten til læring. Den ånd fremmer vi ikke med stopprøver og beskeder til en 6-årig om at ”du er dumpet”.
Jeg er klar over, at Merete Riisager vil indføre stopprøver, så ingen børn rejser videre i skolesystemet uden basale færdigheder. Det mål deler jeg.
Men tror Merete Riisager virkelig, at flere tests og mere mistillid løser børns sproglige udfordringer? Har man hørt det fra Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening eller for eksempel BUPL? Næppe. Regeringens ghettoudspil er mere et produkt af brainstorming i regeringstoppen. Virkelighedens stemmer er ikke blevet hørt.
Børns sproglige udfordringer vokser i øvrigt ikke ud af det blå.
Jeg har besøgt vuggestuer med mange tosprogede børn. Sproglige udfordringer er nemme at spotte, når børnene er små. Virkeligheden er også, at børn bliver langt bedre til dansk, jo tidligere de får dansk ind under huden. Det er derfor, at vi skal kaste vores kræfter i ressourcer i vuggestuen i stedet for test i 0. klasse.
For det første skal vi have flere pædagoger. Det er ulykkeligt, at en pædagog ofte står med flere børn, end han kan tælle på hænderne. Der er alt for lidt tid til omsorg og sprogstimulering. Forskning fra nobelprisvinder James Heckman viser, at man kan opnå fantastiske resultater med børns sprog, så længe man starter tidligt. Konkret vil Radikale Venstre derfor hyre 4.500 flere pædagoger på landsplan.
For det andet må vi sørge for, at børn vokser op under samme tag. Konkret vil Radikale Venstre forpligte kommunerne på at sikre, at sammensætningen af børn i daginstitutionen afspejler befolkningssammensætningen i kommunen. Så børn knytter venskaber på tværs, fra de er små og taler dansk med hinanden.
Min drøm er, at børn får vinger fra vuggen. Børn i udsatte boligområder skal ikke mødes med mistillid og dumpes, før livet er begyndt. Det er udansk. Børn skal have lige muligheder, fra vuggen, og mod på at lære nyt i folkeskolen. Sådan får de en god start på livet.