Folketinget vil tage magten tilbage – her er otte forslag, der skal hjælpe
Foruden mere magt skal forslagene også gøre noget ved politikerleden og den demokratiske kontrol. Få overblikket her.
Det er Folketingets opgave at kontrollere regeringen, men som årene er gået, er det arbejde blevet sværere og sværere.
Derfor er det nødvendigt med nye tiltag, der kan tage noget af magten tilbage.
Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe, der i over et år har set på Folketingets arbejdsvilkår. I arbejdsgruppen er der repræsentanter fra alle Folketingets partier, og de er nu klar med otte anbefalinger, der skal gøre noget ved sagen.
Det er i en kronik i torsdagens udgave af Berlingske, at Socialdemokratiets Christine Antorini, der står i spidsen for arbejdsgruppen, samt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), fortæller om de otte forslag.
- Det er vigtigt for mig som formand, at det er Folketinget, der kontrollerer regeringen og hele tiden er opmærksom på, som lovgivende magt, hvordan regeringen handler, uddyber Pia Kjærsgaard over for TV 2.
Hun mener, at der over en årrække er forsvundet magt fra Folketinget.
- Det er ikke noget, som er alarmerende, men så gælder det netop om i god ro og orden at få det tilbage på det helt rette spor, siger hun.
Her kan du få overblik over de otte forslag, der foruden magt også handler om at gøre noget ved politikerleden. Nedenunder forklarer Christine Antorini og Pia Kjærsgaard, hvorfor de er nødvendige.
Embedsværket skal hjælpe
Et af de mest opsigtvækkende forslag er det om folketingspolitikernes brug af regeringens embedsværk.
Siden 2002 har ministeren skullet være til stede, hvis embedsmænd skal deltage i eksempelvis Folketingets offentlige høringer. Det betyder, at folketingsmedlemmerne ikke kan trække på embedsfolkenes viden, uden ministeren er der. Og det kan i mange tilfælde ikke lade sig gøre på grund af en travl kalender.
Derfor går forslaget på, at en embedsmand - hvis både ministeren og vedkommende selv accepterer det – skal kunne øse ud af sin viden, uden ministeren er til stede.
Christine Antorini (S), der selv har været undervisningsminister, mener det er en god idé at sætte embedsværket mere frit.
- I langt de fleste tilfælde syntes jeg, det ville have været en gave, hvis en af mine dygtige embedsmænd kunne forklare i en eksperthøring eller til et udvalg, hvad der er op og ned i en lovgivning. Det giver også en bedre politisk diskussion i udvalgene og hos ordførerne, der efterfølgende skal diskutere det i folketingssalen, siger Christine Antorini til TV 2.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere problematiseret det forslag, fordi det ifølge ham vil sløre ansvarsforholdene mellem embedsværk og politikere, og fordi embedsværket ifølge ham kan blive sat i en situation, hvor de reelt varetager politikerrollen.
Christine Antorini kan imidlertid ikke se problemet. Hun fremhæver, at der i forslaget er mulighed for at både minister og embedsmand kan sige nej, hvis der er tale om et højeksplosivt politisk område. Det kunne være på miljøområdet.
Hvorfor ikke ansætte dem selv?
I slutningen af 2016 besluttede et flertal i Folketinget, at alle partier skal have 52 millioner kroner ekstra til at fordele mellem sig årligt.
I begrundelsen lød det blandt andet, at pengene skulle gå til at ansætte flere fageksperter til at klæde politikerne på. Men selvom partierne altså har fået flere penge til at ansætte fagfolk, fastholder Christine Antorini, at det er en god idé også at kunne trække på embedsværket.
- Det her handler om noget andet. Det handler om, at der er en meget dygtig, specialiseret ekspertise i ministerierne, siger Christine Antorini og tilføjer:
- Det er ikke en partipolitisk viden, det er en lovgivningsmæssig viden, der er inde for de forskellige områder i embedsværket. Og det er det, vi gerne vil give adgang til.
Pia Kjærsgaard mener heller ikke, at partierne kan ansætte fagfolk som erstatning for embedsværket.
- Det er to helt forskellige ting. Embedsmænd i ministerierne er jo dem, der sidder tæt på ministeren i forhold til de enkelte lovforslag. Fagfolk i partierne har slet ikke adgang til samme apparat og notater, siger Pia Kjærsgaard.
Kontrol med ministrene
Et andet forslag går på, at der skal føres skarp kontrol med antallet af de såkaldte ministerbemyndigelser, fordi de bruges i stigende grad.
En bemyndigelse giver ministeren adgang til selv at fastsætte regler eller igangsætte forsøg uden et politisk flertal.
Det giver ifølge Christine Antorini blandt andet mening på undervisningsområdet, hvis der eksempelvis skal laves småjusteringer i folkeskolens afgangsprøve. Bemyndigelserne skal dog ikke bruges til at dreje et politisk område i en helt anden retning, mener hun.
- Det, synes jeg, er betænkeligt, så det er en af de ting, hvor vi nu går ind og kigger på, hvordan lovgivningen kan komme tilbage til de folkevalgte, siger Christine Antorini.
Til kamp mod politikerleden
Foruden den bedre kontrol med ministrene og lettere adgang til embedsværket vil arbejdsgruppen også gøre noget ved politikerleden.
Det skal blandt andet ske ved, at Folketinget holder flere udvalgsmøder ude i landet blandt borgerne. Og derudover skal politikerne bliver bedre til at møde op, når borgere og interesseorganisationer får foretræde for Folketingets udvalg, hvor de eksempelvis kan fortælle om deres bekymringer og ønsker.
Christine Antorini betegner det som en opsang til politikerne.
- Folk rejser langt for at komme i deputation (foretræde for et udvalgt, red.), men nogle gange sidder der kun tre-fire folketingsmedlemmer. Det giver ikke respekt for det politiske arbejde, siger Christine Antorini.
Pia Kjærsgaard er enig.
- Når borgerne kommer i deputation, duer det altså ikke, at der sidder så få. Det er en ærgerlig og trist udvikling, siger Pia Kjærsgaard.
Anbefalingerne skal vedtages i Udvalget for Forretningsorden i Folketinget inden sommerferien. Mange af dem kan effektueres fra næste folketingsår, men forslaget om brugen af regeringens embedsmænd skal godkendes af statsministeren, og her har Lars Løkke Rasmussen ikke udtrykt sig positivt.