Vred Dennis Kristensen før afgørende forhandlinger: - Det her er afgjort på forhånd
Ifølge KL er hele den danske model i fare, og FOA-formanden føler sig på dagen, hvor overenskomstforhandlinger genoptages, i den grad trådt på.
- Jeg blev simpelthen så vred.
Sådan lyder det fra formanden for Fagforbundet FOA, Dennis Kristensten, efter en udtalelse fra direktøren for Kommunernes Landsforening (KL), Kristian Wendelboe.
KL-direktøren mener nemlig ifølge Politiken, at hele den danske model – med for eksempel muligheden for at strejke og lockoute, hvor arbejdsgiverne udelukker lønmodtagerne fra at arbejde – er i fare, hvis overenskomstforhandlingerne ender i en storkonflikt.
- Det her er afgjort på forhånd
Det sker på dagen, hvor overenskomstforhandlingerne bliver genoptaget i forligsinstitutionen.
- (Og så) kommer vi ud til et budskab om, at der ikke er nogen grund til at møde op. Det her er afgjort på forhånd – de vil ingenting. Det her handler om at få politikerne på Christiansborg på banen. Jeg er simpelthen rasende, siger Dennis Kristensen til TV 2.
Han mener, at KL – med meldingen om, at politikerne kan ende med at afskaffe den danske model – i virkeligheden siger, at man vil begrænse eller afskaffe muligheden for en strejke eller en lockout.
Hvad er det fornuftige alternativ?
Til TV 2 siger Kristian Wendelboe, at det danske arbejdsmarked siden 2008 har været i "krigslignende tilstande".
- Vi siger ikke, at hele modellen skal laves om. Og vi arbejder benhårdt på at få en forhandlet løsning. Men nu må den snak om den danske model simpelthen stoppe, for den er farlig for modellen, siger Kristian Wendelboe.
Han fremhæver, at han ikke har hørt "et fornuftigt alternativ" for de mange fagforeningsmænd, som ifølge ham har kritiseret modellen.
- Denne her gang har vi set en retorik fra de faglige organisationers side, hvor de har kaldt på Folketinget, og som hele tiden har rejst tvivl om den danske model (…) Det er en meget farlig diskussion at tage, når man ikke har noget svar.
- Jeg er våd op og ned ad ryggen
Dennis Kristensen fremhæver, at der ikke er nogen statistisk grund til at påstå, at den danske model bryder sammen, hvis man ikke kan nå til enighed. For hvis man ser bort fra lærernes konflikt i 2013 – der ifølge Dennis Kristensen ikke havde noget med en reel overenskomstforhandling at gøre – var der en konflikt i 2008. Og før det i 1999.
Ifølge Dennis Kristensen har arbejdsgiverne i kommunerne, regionerne og i staten med deres lockoutvarsel, der kom som reaktion på arbejdstagernes varsel om strejke blandt 10 procent af de ansatte, spekuleret i at få forhandlingerne afbrudt af et lovindgreb.
- Og nu kommer de guddødeme fra KL oveni og siger, at det også vil betyde, at vi vil få fjernet vores mulighed for at slås – vi vil komme til at opleve, at vi ikke har noget kampvåben eller et meget begrænset kampvåben. Det er simpelthen, at... ja, op og ned ad ryggen. Og så skal man ikke sige mere. Jeg er våd op og ned ad ryggen, siger Dennis Kristensen.
- Nogen er blevet beruset af brandtalerne
Den udlægning kalder Kristian Wendelboe forkert.
Han mener, at arbejdsgiverne i stedet som en slags solidaritet har nedskaleret den varslede konflikt fra arbejdstagerne og bredt den ud til hele landet. Han henviser til dét, som innovationsminister Sophie Løhde (V) – der er chefforhandler på statens vegne – tidligere har kaldt en bevidst spekulation fra lønmodtagernes side i, hvor en strejke vil gøre mest ondt.
- Retorikken og trusselsniveauet er denne gang kørt alt for højt op. Og jeg tror, at nogen er blevet lidt beruset af opbakningen og brandtalerne. Jeg siger bare grundlæggende: Pas nu på. Der sidder nogle folketingspolitikere og følger med, tror jeg, siger Kristian Wendelboe.
Den danske model er under pres
Ifølge Henny Christensen, der er journalist på avisen.dk, er Danmark lige nu vidne til en ”højdramatisk slutspil i nogle meget langvarige og komplekse overenskomstforhandlinger".
Når Kristian Wendelboe på dagen, hvor forhandlingerne genoptages i forligsinstitutionen, kommer med denne udmelding, er det ifølge Henny Christensen for at lægge et pres på fagbevægelsen.
Hun fremhæver blandt andet Kristian Wendelboes argumentation, i forhold til at arbejdsgivernes varslede lockout er en nedtrapning af lønmodtagernes strejkevarsel.
- Jeg tror nu nok, at danskerne vil mærke, hvis der er 200.000 lockoutede kommunalt ansatte, som ikke møder op på deres job.
Henny Christensen understreger dog samtidig, at der er en pointe i, at den danske model er under pres på det offentlige område – en pointe, der også er blevet rejst af faglige ledere, forklarer hun.
Argumenterne
Baggrunden for det omfattende strejkevarsel er blandt andet påstanden, at økonomien har det godt i Danmark, men at arbejdsgiverne alligevel afviser at forbedre offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår ved overenskomstforhandlingerne.
Et argument, som arbejdsgiverne er lodret uenige i.
Her hedder modargumentet, at de offentligt ansatte i en årrække har fået for meget i løn i forhold til de privatansatte.
Samtidig er der uenig om lærernes arbejdstidsregler og retten til betalt frokost.
Overenskomstforhandlingerne for de 750.000 ansatte i stat, regioner og kommuner er endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal se, om det er muligt at finde frem til en løsning.
Arbejdsgivernes varsel om lockout skulle oprindeligt være trådt i kraft tirsdag den 10. april, men forligsmanden udskød konflikten – og dermed strejken og lockouten – til henholdsvis den 22. og 28. april.
Forligsinstitutionen kan vælge at udskyde en konflikt en sidste gang.