S: Privatskoler skal betale for en del af ghettoplan
Bedre vilkår for privatskolerne har længe været en mærkesag for regeringen og især Liberal Alliance. DF afviser ikke forslaget fra Socialdemokratiet.
For at få penge til en stor indsats mod parallelsamfund skal statsstøtten til privatskoler fremover sættes ned.
Det foreslår Socialdemokratiet, der dermed vil gøre det dyrere for forældre at sende deres børn i de frie grundskoler.
Med forslaget forsøger Socialdemokratiet at spænde ben for den oprindelige finansieringsplan, regeringen har lagt for det såkaldte ghettoudspil, der blev præsenteret i marts. Og meget tyder nu på, at regeringen bliver nødt til at gå andre veje.
Regeringen har spillet ud med, at en del af pengene til indsatsen mod parallelsamfund skal findes i Landsbyggefonden, som er hele den almene boligsektors opsparing til eksempelvis nybyggeri og renoveringer.
Men det vil Socialdemokratiet ikke være med til. Partiformand Mette Frederiksen frygter, at det vil gå ud over alle dem, der bor i almene boliger.
- Det er simpelthen ikke rimeligt, at landets pensionister og almene lejere skal betale hele regningen, siger Mette Frederiksen til TV 2.
Regeringen har hævet tilskud til privatskoler
Spørgsmålet om statstilskud til de frie grundskoler har været vigtigt for regeringen.
Den såkaldte koblingsprocent – hvor stor en procentdel de frie grundskoler modtager i statstilskud per elev – er blevet hævet fra 71 procent i 2015 til 76 procent i dag.
Især Liberal Alliance har kæmpet for, at det skal være billigere for forældre at sende deres børn i privatskole. Og partiet fejrede det i 2015 med champagne, da koblingsprocenten første gang blev hævet.
Socialdemokratiet har længe været imod og foreslår som en del af den samlede finansiering af indsatsen mod parallelsamfund, at koblingsprocenten sættes ned til 71 procent.
Det vil ifølge oppositionspartiets egne beregninger give staten en årlig besparelse på 350 millioner kroner, men idéen skydes med det samme ned af finansminister Kristian Jensen (V).
Regeringen lytter gerne til alternative finansieringsforslag, men vil ikke lade det gå ud over de frie grundskoler, lyder det.
- Det er en utroligt dårlig idé. Vi har fået skabt gode vilkår for landets rigtig mange friskoler, og dem synes jeg, vi skal holde fast i, siger Kristian Jensen til TV 2.
Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, er enig med finansministeren. Hun mener, Mette Frederiksens forslag er "helt på månen".
- Konsekvensen af forslaget er jo, at når koblingsprocenten falder, stiger egenbetalingen. Og så er det de mest velstillede forældre, der fremover har har råd til at sende deres børn i friskole, siger Christina Egelund til TV 2.
Begge mener, at det øgede tilskud til de frie grundskoler især hjælper skoler i mindre bysamfund, som ellers ville have det svært.
DF afviser ikke
Hos Dansk Folkeparti mener formand Kristian Thulesen Dahl, at den almene boligsektor bliver ramt for hårdt i regeringens udspil.
Han afviser ikke Socialdemokratiets forslag, men tvivler på, at regeringen vil være med til at sænke koblingsprocenten.
DF-formanden håber på, at der i forhandlingerne om en ny indsats mod parallelsamfund kan findes en tredje finansieringsvej.
- Det afgørende for os er, at den almene boligsektor ikke kommer til at holde så hårdt for, som regeringen har foreslået, siger Kristian Thulesen Dahl til TV 2.
Beskyldes for at bruge pengene to gange
Det er ikke første gang, Socialdemokratiet foreslår at sænke koblingsprocenten og bruge pengene på noget andet.
I januar sagde uddannelsesordfører Annette Lind til Altinget, at pengene skulle bruges på at forbedre læsefærdighederne i folkeskolen.
Det har fået flere Venstre-folk til at stille spørgsmålstegn ved, om pengene kan bruges to gange. Blandt andet Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.