BLOG: Lær dit barn at tale dansk, før det starter i skole
BLOG: Når Ayse og Mohammed starter i skole, klarer de sig med al sandsynlighed dårligere end deres klassekammerater Sofie og Gustav. Og nøglen til det
Hvis man ikke mestrer dansk, er det mere end almindeligt svært at følge med i undervisningen og klare sig på lige fod med andre børn. Derfor har vi i regeringen fremsat et forslag om at indføre en sprogprøve i 0. klasse på de skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i et ghettoområde. Forslaget er en del af den parallelsamfundspakke, som vi forhandler med de øvrige partier netop nu.
Formålet med sådan en sprogprøve er at sikre, at børn med flygtninge- eller migrantbaggrund har et funktionelt dansk, inden de i 1. klasse for alvor skal i gang med at knække læsekoden og lære de fire regnearter og meget andet.
Når udenlandske elever forlader grundskolen, ligger de i gennemsnit 1,5 karakterpoint under danske elever. Det ER naturligvis et gennemsnit, for der er store, individuelle forskelle, og der er heldigvis også historier, der viser det modsatte. Men gennemsnittet vidner om, at der er et stort gab mellem de udenlandske og de etnisk danske børn. Og det vil give store problemer i fremtiden. Både for hele samfundet, men vigtigst: Også for hvert enkelt af disse børn, som ikke klarer sig godt i skolen.
Det er på tide, at vi gør noget nyt. En stor undersøgelse fra 2017 blandt 36 skoler viser, at modersmålsundervisningen desværre ikke var svaret – eller løsningen – på disse problemer. Derimod er der evidens for, at hvis der tales dansk i hjemmet, så klarer børnene sig også bedre, som Pisa Etnisk 2015 og PIRLS 2016 viser. Og her er den anden vigtige nøgle til at klare sig godt i skolen: Forældrene. Man behøver ikke have en akademisk uddannelse eller en høj indtægt og en villa med havudsigt for at give sit barn en god start på skolelivet. Det handler om at tale med sit barn. Synge med det, fjolle med rim og remser, læse bøger og lege sammen.
Forslaget om de målrettede sprogprøver indebærer blandt andet også et intensivt sprogstimuleringsforløb for de børn, der klarer den indledende prøve ved starten af 0. klasse dårligt. Sådan et forløb kan hjælpe barnet på vej til at få et bedre sprog, men hovedansvaret vil altid ligge hos forældrene. Det er og bliver forældrenes opgave at sørge for, at deres børn er parate til at starte i skole, med alt hvad det indebærer af skoletaske, madpakker, spidse blyanter – og et godt og alderssvarende sprog. Skolens opgave er at undervise børnene i skolefagene, mens det forudsættes, at det talte sprog læres i hjemmet.
Oppositionen tøver med at acceptere regeringens forslag. De er nervøse for den hårde bagkant, der også ligger i at indføre en sprogprøve. For hvis barnet klarer prøven dårligt, vil det betyde, at starten i 1. klasse må udskydes. Dette sker for at sikre, at børn med flygtninge- og migrantbaggrund har forudsætningerne for at tage hul på fagene. Et andet forslag i vores udspil går på at fratage forældre deres børne- og ungeydelse i et kvartal, hvis deres børn har mere end 15 procent fravær fra skolen uden gyldig grund.
Det er også hård kost, og det sætter stolen for forældrenes dør. Men når vi foreslår disse tiltag, er det fordi, der er akut behov for at gøre noget. Vi skal gøre noget ved det for samfundets skyld. Men vi skal i høj grad også gøre noget ved det for børnenes skyld. Det er deres liv og fremtid, der er på spil. Derfor skal vi have forældrene til at forstå alvoren og handle på det. Det gør de blandt andet ved at sørge for, at deres børn kan tale et godt og flydende dansk, inden de starter i skolen.
Vi kan ikke blive ved med at opbygge en ”integrationsregning”, der skal betales af de fremtidige generationer. Vi må lægge kursen om, så flygtninge- og migrantforældrene også løfter deres del af ansvaret, og så alle børn – uanset baggrund – får det bedste ud af deres skolegang.