Politik

Par med børn skal vente længere på at blive skilt

I aftalen lægges der også op til, at sagsbehandlingen af skilsmissesager skal gøres lettere.

Ægtepar med børn skal fremover vente tre måneder, før de kan blive skilt.

Det er et af hovedpunkterne i en ny skilsmisseaftale, som samtlige af Folketingets partier har indgået tirsdag.

Det nye skilsmissesystem skal behandle 100.000 familieretlige sager om året og har som formål at sætte barnets tarv i fokus.

I dag har vi et system, som næsten er designet til at sende forældre i konflikt med hinanden

Børne- og socialminister Mai Mercado (K)

Her kan du i overbliksform se nogle af hovedpunkterne i aftalen:

Separationsperiode genindføres

I dag: Siden 2013 har det været muligt for ægtepar med børn at blive skilt på nettet ved hjælp af et NemID og 420 kroner. Inden 2013 var der en såkaldt separationsperiode på seks måneder, hvor parret havde obligatorisk betænkningstid.

Fremover: Der bliver genindført en separationsperiode, som fremover kommer til at være på tre måneder. I separationsperioden tilbydes både børn og forældre rådgivning. Forældrene kan få rådgivning i, hvad bruddet betyder for børnene. Det er især Dansk Folkeparti, der har talt for at genindføre separationsperioden. Liberal Alliance har tidligere været imod, at staten skal blande sig.

Én indgang til skilsmissesystemet

I dagSkilsmissesager, hvor forældrene ikke kan blive enige om, hvem der skal have børnene, kan blive trukket i langdrag. De kan både blive behandlet i byretten og i Statsforvaltningen, og det er ikke altid, at afgørelserne er ens. Derfor kan børnene komme i klemme.

Fremover: Statsforvaltningen afskaffes og erstattes af en ny myndighed kaldet Familieretshuset. Der skal være én indgang til skilsmissesystemet, modsat i dag hvor der både kan køres sager ved byretten og i Statsforvaltningen.

I Familieretshuset foretages der en screening, hvor sagerne inddeles i tre spor. Grøn er de enkle sager, gul er de mindre enkle sager, og rød er de komplekse sager. Aftaleparterne forventer cirka 60.000 grønne, cirka 30.000 gule og cirka 7000 røde sager om året. Formålet med ændringen er en mere smidig og hurtig sagsbehandling.

I komplekse og konfliktfyldte sager med eksempelvis vold (de røde) overgår sagen til Familieretten, som skal ligge under byretten. Her skal der blandt andet behandles sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighedernes afgørelse om eksempelvis samvær.

Familieretshuset vil fremover være den eneste indgang til skilsmissesystemet. Her inddeles sagerne i grøn, gul og rød.

Delt børnecheck og bopæl

I dag: Med de nuværende regler er det som udgangspunktet moderen, der har fået børnechecken, når par med fælles børn bliver skilt. Den ordning er dog blevet kritiseret for at være levn fra en tid, hvor kvinden ikke kunne forsørge sig selv.

Fremover: Det nye system skal sikre, at forældrene kan være forældre på lige fod. Derfor skal forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt modtage halvdelen af børnechecken hver. Derudover skal forældrene - hvis de er enige om det - have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig.

Børneenhed skal hjælpe børnene

I dag: Det offentlige tilbyder rådgivning til skilsmissefamilier, hvor børnene kommer i klemme. Men der har været kritik af, at fokus først og fremmest er på at få forældrene til at enes.

Fremover: Der skal mere fokus på børnene via en børneenhed. Her skal fagpersoner hjælpe børn i skilsmissesager og sikre, at der i højere grad bliver taget hånd om dem og deres interesser.

I 2017 var der 15.265 skilsmisser. Det er 11 procent færre end i 2016 og det laveste siden 2012.

Det nye skilsmissesystem træder i kraft den 1. april 2019.

Det siger politikerne

Børne- og socialminister Mai Mercado fremhæver, at det er barnets tarv, der bliver sat fokus på i det nye system.

- Det kan have rigtig store konsekvenser for børnene, når forældrene går fra hinanden. I dag har vi et system, som næsten er designet til at sende forældre i konflikt med hinanden. Derfor er vi blevet enige om et nyt familieretligt system, der i langt højere grad tager udgangspunkt i det behov, familien har, siger Mai Mercado.

Socialdemokratiets børneordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, at den nye skilsmisseaftale bliver bedre til at håndtere familier, der er i stor konflikt. Men også familier, hvor skilsmissen foregår i enighed.

- Vi deler det op i rød, gul og grøn. Så familier i grøn, som er meget enige, kan få flere rettigheder. Det gamle system var baseret på 'one size fits all', men kunne hverken håndtere de grønne eller røde. Det bliver bedre for alle parter nu, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Liberal Alliance har tidligere været lodret imod en tvungen separationsperiode. Partiets børneordfører, Laura Lindahl, erkender, at de har måttet give sig.

- Vi har rakt hånden ud for at finde et kompromis, men der er ikke nogen tvivl om, at det ikke er vores kop te, siger Laura Lindahl.

Dansk Folkeparti har ønsket en separationsperiode på mindst seks måneder. Partiets socialordfører, Karin Nødgaard, siger, at hendes parti - ligesom Liberal Alliance - har bøjet sig for at nå et kompromis.

- Det her område fortjener en bred aftale, fordi det skal holde i rigtig mange år fremover, siger Karin Nødgaard.