Overenskomst 2018

Toppolitiker om overenskomststrid: - De råber og skriger i stedet for at forhandle

Formand for De Radikale sender en opsang til arbejdsgiverne i overenskomststriden for de offentligt ansatte.

Endnu en partiformand fra Christiansborg tager nu bladet fra munden og blander sig i de højspændte overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte.

- De offentlige arbejdsgivere og chefforhandlere råber og skriger af de offentligt ansatte i medierne i stedet for at forhandle, siger den radikale leder Morten Østergaard til TV 2.

Han henviser til de nedbrudte forhandlinger, der i sidste uge førte til strejkevarsel fra fagforbundenes side og lockoutvarsel fra arbejdsgivernes side.

- Jeg synes, den konfliktvarsel var for voldsom. Det burde man have gjort anderledes, for det optrappede konflikten, siger han om arbejdsgivernes lockoutvarsel.

Jeg ønsker ikke politisk indblanding i forhandlingerne

Anders Bondo Christensen, formand i Lærerforeningen

Innovationsminister Sophie Løhde afviser kritikken.

- Vi er kommet med et modtræk til strejkevarslerne fra fagbevægelsen. Vi ønsker at fremme en løsning ved forhandlingsbordet, siger ministeren.

Politikere blander sig trods princip

Den radikale formand stemmer med sin kritik i koret af flere folketingspolitikere, der på det seneste har luftet deres holdning til forhandlingerne om en ny overenskomst for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne.

Det er ellers kutyme, at man i den såkaldte danske model forhandler overenskomst uden indblanding fra Christiansborg.

Men på Facebook har Rasmus Jarlov (K) for eksempel ytret, at en regering ”totalt ville svigte sit ansvar, hvis ikke den kæmpede kraftigt imod et generelt lønløft til hele den offentlige sektor”.

På Twitter har Henrik Dahl (LA) og Pelle Dragsted (Ø) åbent debatteret knasterne i forhandlingerne.

Og i sidste uge opfordrede formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, arbejdsgiversiden til at ”gøre deres yderste for at nå en aftale med lønmodtagerne”.

- Der er en eller anden bodsgang, man må gå over for lærerne i forhold til det forløb, de var udsat for tilbage i 2012 og ’13, sagde han til TV 2 med henvisning til den såkaldte lærerlockout, der i 25 dage afholdte 67.000 overenskomstansatte lærere fra at passe deres arbejde.

Det arbejde, vi gjorde, var ikke godt nok

Morten Østergaard (RV) om lovindgrebet i lærernes arbejdstid i 2012

Overenskomstforhandlingerne 2018

OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne, der skal have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år.

I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten. 

Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.

Parterne er ikke blevet enige og sagen er nu endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal formulere et mæglingsforslag.

Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.

Lærerformand: - Jeg ønsker ikke politisk indblanding

Opfordringen fik en varm modtagelse i Lærerforeningen, ligesom Morten Østergaards udmelding i dag blev taget godt imod.

Men, lader formand Anders Bondo Christensen forstå:

- Nu er jeg jo stor tilhænger af den danske model. Og jeg ønsker ikke politisk indblanding i forhandlingerne.

Der har Morten Østergaard blandet sig før. Og det fortryder han i dag, fortæller han.

Østergaard fortryder lovindgreb

Ved de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i 2012 var Morten Østergaard en central medspiller i at gennemføre det lovindgreb, som betød, at lærernes arbejdstid ved lov skulle styres af skolelederne. 

- Det blev et for ubalanceret indgreb, som ikke skabte nogle rammer, man kunne bruge i virkelighedens verden, siger han til TV 2.

Indgrebet spøger i dag som en af de helt store knaster i de aktuelle forhandlinger, men Morten Østergaard mener ikke, at hans udmelding denne gang er politisk indblanding. Han ser det snarere som en opfordring til at komme i mål med forhandlingerne.

- Det arbejde, vi gjorde, var ikke godt nok. Og derfor har man lokalt måtte lave efterfølgende forhandlinger, som har skabt et virvar af forskellige arbejdsmodeller. Så derfor er der behov for, at man nu får en overenskomstaftale, siger han.

Men når du nu kommer ud og siger, at du fortryder noget, I gjorde dengang, tror du så ikke, at det vil påvirke konflikten nu?

- Hvis det får en påvirkning, så bliver det i retning af, at man finder en aftale, og så vil det være positivt.