BLOG: Det skal ikke lykkes Moderniseringsstyrelsen at knuse de offentligt ansatte
BLOG: Løhde siger, det er usagligt at angribe Moderniseringsstyrelsen. Jeg er helt uenig.
Regeringen har varslet en stor og omfattende lockout af alle de statslige ansatte. Og nu gør kommunerne og regionerne det samme. Det vil lamme det danske velfærdssamfund. Det vil betyde, at de mange offentligt ansatte, som hver dag går på arbejde for at skabe et bedre samfund for os alle sammen, bliver tvunget til at blive hjemme.
Og vigtigst af alt, men også mest alvorligt. Det vil betyde, at børn ikke kan komme i børnehave. At skolerne lukker for deres undervisning. At elever bliver sendt hjem fra erhvervsuddannelser og gymnasier. At studerende ikke kan gå til eksamen på de videregående uddannelser. At udsatte borgere ikke kan få den samme hjælp. At ældre borgere ikke kan få den samme omsorg. Lockouten er alvorlig. Det er ikke noget nyt at bruge en lockout, og det er også en del af den danske model. Arbejderne kan strejke. Arbejdsgiverne kan lockoute. Begge dele handler om at presse modparten i en konflikt om løn og arbejdsvilkår. Det er fair. Men kun hvis forhandlingerne er frie og fair. Og det er mit klare indtryk, at det ikke er tilfældet. Tværtimod så ligner denne lockout kulminationen på mange års angreb fra Moderniseringsstyrelsen (som er styret af Finansministeriet) mod de offentligt ansatte. Hvorfor siger jeg det? Sophie Løhde siger jo, at det er usagligt at angribe Moderniseringsstyrelsen sådan.
Lad mig give i hvert fald tre korte argumenter.
For det første
Allerede tilbage i 2012/2013 blev planen for at effektivisere på de offentligt ansatte offentliggjort. I udspillet til den daværende regerings vækstplan, som var udarbejdet af finansministeriet og som skulle føres ud i livet af Moderniseringsstyrelsen, stod der, at regeringen ved bl.a. at se på arbejdstidsregler og arbejdsforhold skulle effektivisere den offentlige sektor, så den kan give et bidrag på 12 mia. kr. til den offentlige økonomi frem mod 2020. Det vil sige, at man allerede i 2013 besluttede at spare 12 mia. på de offentligt ansatte. Det kan kun ske, hvis overenskomstforhandlingerne ender på én bestemt måde.
For det andet
De første til at betale for planen var lærerne. Moderniseringsstyrelsen spillede en aktiv rolle i at sikre, at lærernes arbejdstidsaftale blev destrueret og erstattet af en lov, der i praksis betød besparelser på lærernes arbejdstid for to milliarder kroner. Da lærerne skulle forhandle i 2015, kunne der ikke blive rykket ved et komma i lov 409. KL endte med at gå sammen med lærerne om nogle hensigtserklæringer om forberedelse. Det betød, at en højtstående KL-embedsmand, der havde forsøgt at fremme en aftale, måtte forlade KL. Hvorfor mon?
Og for det tredje
Senere udgav Moderniseringsstyrelsen en skrivelse til sine ansatte om at rette op på statens ”low performers”. Altså de ansatte som ikke gør deres arbejde godt nok og effektivt nok. Skrivelsen blev ledsaget af et fiktivt billede af nogle mennesker, der lå med hovedet ned i et bord og sov. En hån mod de ansatte. Kort efter kom så meldingen om, at de ansattes frokostpause nu ikke længere var en del af overenskomsten.
Og nu kommer så kulminationen
Et omfattende lockoutvarsel af mere end 400.000 offentligt ansatte. Et dansk velfærdssamfund, der bliver sat på pause. Det her er efter min bedste overbevisning blot endnu et trin i forsøget på at spare på de offentligt ansatte. Og hvad er truslen for regeringen og Moderniseringsstyrelsen? For hver dag de lockouter de ansatte, tjener staten jo penge. Men det skal ikke lykkes for Finansministeriet og regeringen at kue de offentligt ansatte.
De offentligt ansatte skaber både økonomisk og menneskelig værdi. Vi har brug for et stærkt velfærdssamfund med ildsjæle, der går på arbejde hver dag og yder omsorg. Så nu må vi stå fast og passe på det, der har været med til at gøre Danmark stærkt. Vores fællesskab.