BLOG: Ghetto, nej tak

16x9
Jakob Ellemann-Jensen Foto: Ă“lafur Steinar Gestsson / Scanpix

BLOG: I sidste uge præsenterede regeringen sin strategi mod parallelsamfund. Den har fået en lidt blandet modtagelse.

Det lader til, at de fleste er enige om, at der skal gøres noget, og så kan man så drøfte værktøjerne. Fint med mig. Men der er også en del, der mener, at vi ikke har problemer med parallelsamfund, og at vi skal tale ghettoområderne op i stedet for at skabe skel mellem “dem og os”. Jeg er helt enig i, at vi skal nedbryde de skel, der er, mellem “dem og os”, og at vi skal udvise respekt for hinanden. Det er vel i grunden en af hovedårsagerne til, at vi vil gøre op med ghettoerne, og her er det simpelthen ikke tilstrækkeligt at tale om tingene. Der skal ske noget. Det skylder vi hinanden og vores land.

For vi HAR desværre parallelsamfund i Danmark. Områder, hvor alt for mange er udenfor arbejdsfællesskabet, hvor der ikke tales dansk, hvor ligestilling og frisind reelt ikke eksisterer, men er erstattet af en modkultur, og hvor børnene ikke får en fair chance for at blive en del af det samfund, der omgiver dem. Det kan vi ikke være bekendt, hverken overfor de børn eller for deres forældre. De skal have en reel mulighed for at få Danmark ind under huden, og Danmark og de danske værdier skal ikke sættes under pres fra mennesker, vi har taget imod, da de havde brug for hjælp.

Derfor glæder det mig, at regeringen har fremlagt en parallelsamfundsstrategi, der en gang for alle skal gøre op med de parallelsamfund, som er i Danmark. Det er ikke første gang, at danskerne har hørt politikerne sige nej tak til ghettoer. Men med denne strategi tager regeringen skeen i den anden hånd og prøver noget helt nyt og meget mere målrettet. Det er der brug for!

Jeg glæder mig over, at der vil komme en mere hĂĄndfast styring af beboersammensætningen i de udsatte boligomrĂĄder, og en mulighed for at ændre de fysiske rammer. Samtidig er det godt, at politiindsatsen bliver styrket og højere straffe bliver indført. Der er brug for, at vi bekæmper kriminaliteten og øger trygheden – for samfundet generelt, men da særligt for de beboere i ghettoomrĂĄderne, der reelt bliver taget som gidsler i deres eget nabolag i en kombination af ringe integration, kriminalitet og nogle helt uacceptable værdisæt. De mennesker skal vi hjælpe.  

Jeg forstår godt bekymringen for “dem og os”-retorikken. For man risikerer nemt at komme ud ad en tangent, hvor alle bliver skåret over en kam, og udlændinge bliver gjort til et problem. Derfor er det vigtigt, at vi nuancerer debatten mest muligt. For det er et fåtal, der begår kriminalitet, og det er et stort flertal, der arbejder hårdt, betaler deres skat, og er et forbillede for deres børn. Vi kan bare ikke lukke øjnene for, at i områder som Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup er det kun 40 pct. af fædrene og 25 pct. af mødrene, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det går ikke. Derfor gør vi noget.