Regeringen vil skabe et Danmark helt uden ghettoer - se de 22 forslag her
Punkterne er netop blevet offentliggjort. Hele otte ministre er i dag med til præsentationen i Mjølnerparken på Nørrebro i København.
- Vi sætter et markant mål: Ingen ghettoer i 2030.
Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da regeringen i dag fremlagde sit udspil mod parallelsamfund i ghettoen Mjølnerparken på Nørrebro i København.
- På bare en generation er der nogle ting, der har ændret sig. Der var omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. På bare 10 år er det ændret, så der er en halv million, lød det fra statsministeren.
- Jeg vil godt understrege, at flere med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt.
22 punkter
Der er 22 punkter i regeringens ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030', som netop er offentliggjort her.
Særligt iøjefaldende er det, at regeringen nu vil skære i børnepengene, hvis børn udebliver fra skole eller eksamener.
- Forældrepålæg bliver næsten ikke brugt. Vi har også et ansvar. Nu siger vi helt håndfast, at hvis børnene pjækker og ikke møder op i skolen, så trækkes børnechecken, lød argumentationen fra statsministeren under fremlæggelsen.
De 22 punkter er inddelt i fire temaer:
Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder.
Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder.
Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed.
En god start på livet for alle børn og unge.
Samtidig indfører regeringen med sit ghettoudspil nye definitioner af, hvornår et område betegnes som en ghetto, et udsat boligområde eller en hård ghetto. Hvilken kategori et område placeres i, har betydning for, hvilke regler der kommer til at gælde.
TV 2 følger løbende op på de 22 punkter, som følger her:
1. Fysisk forandrede boligområder
2. Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
3. Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder
4. Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
5. Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
6. Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
7. Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
8. Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen
9. Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
10. Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)
11. Kriminelle ud af ghettoerne
12. Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart
13. Bedre fordeling i daginstitutioner
14. Målrettede sprogprøver i 0. klasse
15. Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
16. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg
17. Bedre fordeling af elever på gymnasier
18. Kriminalisering af genopdragelsesrejser
19. Hårdere kurs over for vold i hjemmet
20. Tidlig opsporing af udsatte børn
21. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt
22. Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer
Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede udspillet sammen med syv andre ministre: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), boligminister Ole Birk Olesen (LA), børne- og socialminister Mai Mercado (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Løkke: Vi kan nå at vende udviklingen
- Vi kan nå at vende udviklingen. Vores velfærd, når penge går til kontanthjælp i stedet for skoler - det bekymrer mig dybt. Vi skal kunne genkende vores land. Jeg kan se huller i Danmarkskortet, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af udspillet.
- De forhold, jeg har nævnt, handler hverken om hudfarve elle religion. Man har valgt Danmark. Det skal vi ikke acceptere, sagde Lars Løkke Rasmussen.
De fire b'er
Efterfølgende overtog økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) ordet:
- De sidste tre årtiers initiativer til integration har slået fejl. Boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og børn. Det er de fire b'er, regeringen har i sin plan mod parallelsamfund, sagde han.
Blandt andet nævnte han Gellerupplanen i Aarhus som et område, der ændres.
Både der og i Vollsmose i Odense møder man borgere, der ikke taler dansk, sagde ministeren.
På TV 2s spørgsmål om, hvorvidt planen går imod liberalisme med mere tvang, svarede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:
- Er man ikke i stand til at tale dansk første gang, så får man noget hjælp. Det handler om at tage børnenes parti. Det liberale er at sørge for, at alle, der bor i samfundet, bidrager.
Hvor skal udsatte bo, når ghettoer lukkes?
Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Heraf ligger 20.000 i belastede områder, påpegede statsminister Lars Løkke Rasmussen.
På spørgsmålet om, hvor udsatte beboere skal bo, når ghettoer lukkes, eller familier udsættes, svarede statsministeren:
- Man kan bygge nogle andre, nye boliger. Vi kan ikke bare se på, at der år efter år sker ingenting.
Ghettoplanen fra 2010 er begyndt at virke med renoveringen af Gellerupplanen i Aarhus.
12 milliarder til renovering
Boligområder har indtil 2030 til at lave en udviklingsplan, forklarede transport og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Regeringen vil bruge 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af ghettoer, som bruges til alment byggeri.
Der må fremover højst være 40 procent almene boliger i Mjølnerparken, hvor planen præsenteres, påpegede Ole Birk Olesen (LA.
- Mjølnerparken og 15 andre boligområder skal lave en plan, så man højst har 40 procent almene boliger, sagde han.
Støjberg: Vi tager fat om nældens rod
Forældre bør kunne straffes med fire års fængsel, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejser, ifølge integrationsminister Inger Støjberg.
- Det er også en bred social indsats. Vi tager fat om nældens rod, sagde Inger Støjberg under fremlæggelsen af regeringens plan mod ghettoer.
- Vi står i et beboerhus midt i København, hvor man skilter på arabisk.
Mødt af utilfredse demonstranter
Forud for præsentationen blev ministrene modtaget af Lejerbos formand, Jan Hyttel, som viste ministrene rundt i Mjølnerparken.
Beboere i Mjølnerparken er torsdag formiddag mødt op for at demonstrere og vise deres utilfredshed over for regeringens ghettoudspil.
I alt omkring 70 er mødt op. Næstformand i afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken Janni Milsted er medarrangør af demonstrationen.
- Jeg tror ikke, det hjælper, det dér med at rive nogle bygninger ned. Jeg tror, det hjælper, hvis man gør noget positivt og ikke hele tiden er efter nogle befolkningsgrupper, siger hun.
Sjette udspil siden 1994
Udspillet er blevet til på baggrund af, at tre ministre tilbage i oktober sidste år satte sig sammen for at smide "nogle ret vilde idéer" på bordet, som en kilde nær forhandlingerne formulerer det over for Ritzau.
De tre ministre var økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Flere af de i alt otte ministre ved dagens fremmøde har også været forbi de tre ministres bord for at komme med idéer til ghettoudspillet.
For mange ikke-vestlige indvandrere lever ifølge regeringen isoleret i bestemte boligområder, hvor for få går på arbejde, og hvor der ikke tales dansk.
Det har fem tidligere udspil siden 1994 tilsyneladende ikke ændret på, og derfor har regeringen tænkt nyt.