Politik

Regeringen vil skabe et Danmark helt uden ghettoer - se de 22 forslag her

Punkterne er netop blevet offentliggjort. Hele otte ministre er i dag med til præsentationen i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

 - Vi sætter et markant mål: Ingen ghettoer i 2030.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da regeringen i dag fremlagde sit udspil mod parallelsamfund i ghettoen Mjølnerparken på Nørrebro i København.

- På bare en generation er der nogle ting, der har ændret sig. Der var omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. På bare 10 år er det ændret, så der er en halv million, lød det fra statsministeren.

- Jeg vil godt understrege, at flere med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt.

Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Lars Løkke Rasmussen, Søren Pape Poulsen, Merete Riisager og Ole Birk Olesen i Møljnerparken til pressemøde torsdag den 1 marts 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

22 punkter

Der er 22 punkter i regeringens ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030', som netop er offentliggjort her. 

Særligt iøjefaldende er det, at regeringen nu vil skære i børnepengene, hvis børn udebliver fra skole eller eksamener.

- Forældrepålæg bliver næsten ikke brugt. Vi har også et ansvar. Nu siger vi helt håndfast, at hvis børnene pjækker og ikke møder op i skolen, så trækkes børnechecken, lød argumentationen fra statsministeren under fremlæggelsen.

Vi vil tage styring over, hvem der flytter ind, siger statsministeren. Video: Hans-Henrik Busk Stie

De 22 punkter er inddelt i fire temaer:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder.

Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed.

En god start på livet for alle børn og unge.

Samtidig indfører regeringen med sit ghettoudspil nye definitioner af, hvornår et område betegnes som en ghetto, et udsat boligområde eller en hård ghetto. Hvilken kategori et område placeres i, har betydning for, hvilke regler der kommer til at gælde.

Dansk Folkepartis formand frygter, at regeringen oversælger effekten af planen. Video: Hans-Henrik Busk Stie

TV 2 følger løbende op på de 22 punkter, som følger her:

1. Fysisk forandrede boligområder

2. Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder

3. Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder

4. Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere

5. Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder

6. Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder

7. Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse

8. Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen

9. Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder

10. Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)

11. Kriminelle ud af ghettoerne

12. Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart

13. Bedre fordeling i daginstitutioner

14. Målrettede sprogprøver i 0. klasse

15. Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler

16. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg

17. Bedre fordeling af elever på gymnasier

18. Kriminalisering af genopdragelsesrejser

19. Hårdere kurs over for vold i hjemmet

20. Tidlig opsporing af udsatte børn

21. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt

22. Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer

Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede udspillet sammen med syv andre ministre: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), boligminister Ole Birk Olesen (LA), børne- og socialminister Mai Mercado (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Regeringen bliver mødt af demonstranter før præsentation af ghettoudspil i Mjølnerparken. Video: Natali Braagaard

Løkke: Vi kan nå at vende udviklingen

- Vi kan nå at vende udviklingen. Vores velfærd, når penge går til kontanthjælp i stedet for skoler - det bekymrer mig dybt. Vi skal kunne genkende vores land. Jeg kan se huller i Danmarkskortet, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen under præsentationen af udspillet.

- De forhold, jeg har nævnt, handler hverken om hudfarve elle religion. Man har valgt Danmark. Det skal vi ikke acceptere, sagde Lars Løkke Rasmussen.

De fire b'er

Efterfølgende overtog økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) ordet:

- De sidste tre årtiers initiativer til integration har slået fejl. Boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og børn. Det er de fire b'er, regeringen har i sin plan mod parallelsamfund, sagde han.

Blandt andet nævnte han Gellerupplanen i Aarhus som et område, der ændres.

Både der og i Vollsmose i Odense møder man borgere, der ikke taler dansk, sagde ministeren.

På TV 2s spørgsmål om, hvorvidt planen går imod liberalisme med mere tvang, svarede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

- Er man ikke i stand til at tale dansk første gang, så får man noget hjælp. Det handler om at tage børnenes parti. Det liberale er at sørge for, at alle, der bor i samfundet, bidrager.

Hvor skal udsatte bo, når ghettoer lukkes?

Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Heraf ligger 20.000 i belastede områder, påpegede statsminister Lars Løkke Rasmussen.

På spørgsmålet om, hvor udsatte beboere skal bo, når ghettoer lukkes, eller familier udsættes, svarede statsministeren:

- Man kan bygge nogle andre, nye boliger. Vi kan ikke bare se på, at der år efter år sker ingenting.

Ghettoplanen fra 2010 er begyndt at virke med renoveringen af Gellerupplanen i Aarhus.

12 milliarder til renovering

Boligområder har indtil 2030 til at lave en udviklingsplan, forklarede transport og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Regeringen vil bruge 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af ghettoer, som bruges til alment byggeri.

Der må fremover højst være 40 procent almene boliger i Mjølnerparken, hvor planen præsenteres, påpegede Ole Birk Olesen (LA. 

- Mjølnerparken og 15 andre boligområder skal lave en plan, så man højst har 40 procent almene boliger, sagde han.

Støjberg: Vi tager fat om nældens rod

Forældre bør kunne straffes med fire års fængsel, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejser, ifølge integrationsminister Inger Støjberg.

- Det er også en bred social indsats. Vi tager fat om nældens rod, sagde Inger Støjberg under fremlæggelsen af regeringens plan mod ghettoer.

- Vi står i et beboerhus midt i København, hvor man skilter på arabisk.

Regeringen med Lars Løkke Rasmusssen ankommer. Regeringen præsenterer sit ghetto-udspil Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030 i Mjølnerparken i København, torsdag den 1. marts 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Mødt af utilfredse demonstranter

Forud for præsentationen blev ministrene modtaget af Lejerbos formand, Jan Hyttel, som viste ministrene rundt i Mjølnerparken.

Beboere i Mjølnerparken er torsdag formiddag mødt op for at demonstrere og vise deres utilfredshed over for regeringens ghettoudspil.

I alt omkring 70 er mødt op. Næstformand i afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken Janni Milsted er medarrangør af demonstrationen.

- Jeg tror ikke, det hjælper, det dér med at rive nogle bygninger ned. Jeg tror, det hjælper, hvis man gør noget positivt og ikke hele tiden er efter nogle befolkningsgrupper, siger hun.

Sjette udspil siden 1994

Udspillet er blevet til på baggrund af, at tre ministre tilbage i oktober sidste år satte sig sammen for at smide "nogle ret vilde idéer" på bordet, som en kilde nær forhandlingerne formulerer det over for Ritzau.

De tre ministre var økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Flere af de i alt otte ministre ved dagens fremmøde har også været forbi de tre ministres bord for at komme med idéer til ghettoudspillet.

For mange ikke-vestlige indvandrere lever ifølge regeringen isoleret i bestemte boligområder, hvor for få går på arbejde, og hvor der ikke tales dansk.

Det har fem tidligere udspil siden 1994 tilsyneladende ikke ændret på, og derfor har regeringen tænkt nyt.

Regeringens ghettoplan: Her er nogle af punkterne

  1. Dobbeltstraf i særlige områder

    Regeringen vil give dobbeltstraf til bestemte forbrydelser i udvalgte dele af landet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller, at regeringen endnu ikke har defineret de specifikke forbrydelser, men det kan eksempelvis være hærværk, tyveri og trusler.

    Det er heller ikke fastlagt, hvor dobbeltstraffen kommer til at gælde. Det er op til politiet at udpege de specifikke områder – også kaldet skærpede strafzoner.

    Justitsministeren forklarer til TV 2, at de skærpede strafzoner kan være i udsatte boligområder. Men teoretisk set kan det også være i eksempelvis Hellerup, hvis politiet finder det nødvendigt. Formålet er at nedbringe kriminaliteten i særligt belastede områder.

    Forslaget om dobbeltstraf kommer, selvom andelen af kriminelle i de særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste er kraftigt faldende. Forslaget er også blevet kritiseret for at gøre op med princippet om, at alle er lige for loven.

  2. Vil straffe kontanthjælpsmodtagere

    Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.

    Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i bestemte områder.

  3. Udsmidning fra boliger

    Et andet forslag fra regeringen går på, at det skal være lettere for boligselskaber i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.

    Hvis en person begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, skal både den kriminelle og familien kunne smides ud af boligen. Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.

    Regeringen vil også gøre det lettere for boligselskaberne at afvise kriminelle og deres familier i at flytte ind. Det gælder, hvis en person eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.

    Læs mere om, hvad regeringen opfatter som ”utryghedsskabende kriminalitet”, her.

  4. Stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder

    Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at børn i 0. klasse fra udvalgte områder fremover skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.

    Det drejer sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.

    Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.

    Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.

    Læs mere her.

  5. Udsatte børn i ghettoområderne

    Der skal også sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.

    Derfor vil regeringen give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.

    Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.

    Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.

  6. Vil presse børn i daginstitution

    Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution, fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses. Det skriver Kristeligt Dagblad.

    Derudover må daginstitutioner højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

  7. Belønning for karakterer i folkeskolen

    Det skal udløse en kontant belønning til kommunerne, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end gennemsnittet i den samme gruppe året før.

    Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. Kan den få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.

    Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får også en kontant belønning.

    Det skriver Politiken.

  8. Gymnasierne skal i højere grad kunne vælge deres elever

    Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.

    Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.

    Det skriver Berlingske.

  9. Staten skal kunne overtage ghettoer fra boligselskaber

    Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.

    Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.

    Det skriver Politiken.