Politik

Det er ikke lykkedes fem gange før - så hvad gør dette forsøg anderledes?

Det svarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på, efter at regeringen i dag præsenterede en plan med 22 punkter for ghettoområder.

Både presse og politikere var mødt talstærkt op, da regeringen torsdag formiddag præsenterede sit længe ventede ghettoudspil. 

Ud over statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var hele syv ministre mødt op for at fortælle om planen, som består af 22 punkter, der skal resultere i et ghettofrit Danmark i 2030. 

Men det er langt fra første gang, at regeringen vil komme problemerne i ghettoerne til livs. 

Faktisk har skiftende regeringer fem gange tidligere - siden 1993 og frem til 2010 - fremlagt udspil for at gøre noget ved problematikken.

Første gang - men langt fra den sidste

- Dette er første gang, man har taget fat så konkret om at løse nogle af de problemer, som man i en lang række lande ellers har givet op overfor, sagde den daværende socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss i forbindelse med initiativet fra 1993. 

Der skulle ryddes op i de socialt belastede boligområder, ghettoerne skulle renoveres og beboerne aktiveres.

Makværk 

Syv år senere - i år 2000 - ville endnu en socialdemokratisk indenrigsminister, denne gang i skikkelse af Thorkild Simonsen, hjælpe indvandrere med at falde bedre til i Danmark. Det skete, da den daværende regering præsenterede en plan for at undgå ghettodannelse og for at begrænse familiesammenføringer. 

Men efterfølgende var Dansk Folkepartis daværende næstformand, Kristian Thulesen Dahl, kritisk. 

- Det generelle billede er, at det er noget makværk, som kun vil fortsætte indvandringen til Danmark, tilkendegav han over for TV 2. 

Politikere har manglet mod

Flere regeringer har altså de seneste årtier præsenteret såkaldte ghettoplaner. Alligevel er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) optimistisk i forhold til regeringens nye plan. 

- Nu tager vi fat om nældens rod, siger hun til TV 2 efter regeringens fremlæggelse af ghettoudspillet 'Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030', som blev fremlagt i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Samtidig understreger ministeren, at hun ikke kun mener, at røde regeringer tidligere har manglet mod. Det gælder også blå regeringer - med hendes eget parti Venstre i front.

- Det er et helt generelt svigt. At vi aldrig rigtig reelt har turdet at stille krav til de mennesker, der er kommet hertil. Det mener jeg, vi gør nu. Vi tager fat hele vejen rundt, siger hun.

Det største ansvar

Venstre-ministeren fremhæver blandt andet, at regeringen med de 22 punkter vil halvere ydelserne for specifikke områder, slå hårdt ned, hvis børn ikke kommer i skole eller i daginstitution, samt straffe forældre, hvis de sender deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser under påstand om, at de er blevet for danske.

Men også de enkelte personer, som udgør ghettobeboelserne i samfundet, har en forpligtelse, mener ministeren.

- Det største ansvar påhviler selvfølgelig det menneske, som er flyttet til Danmark. Ansvar om at tage landet til sig, sproget til sig og forsørge sig selv. Det er der for mange, der har forsømt, mener Inger Støjberg.

Meget går igen - men ikke alt

Mange ting i regeringens nye ghettoplan går igen fra de tidligere planer, mener TV 2s politiske redaktør Anders Langballe.

Blandt andet en øget politiindsats - og også i forbindelse med den sidste ghettoplan fra 2010 var der stop for kommunernes anvisning af boliger til folk med ikke-vestlig baggrund.

- Der, hvor man går videre, er punktet med tvungne daginstitutioner. Man lavede noget lignende i 2010, men det var på baggrund af sprogtest. Det bliver nu strammet yderligere, forklarer Anders Langballe.

Derudover bider han også mærke i punktet om, at folk på kontanthjælp kan trækkes i ydelser, hvis de flytter til nogle bestemte boligområder. Anders Langballe stiller dog spørgsmålstegn ved, hvor mange der reelt har mulighed for at flytte. 

- Det er nok ret begrænset. Men det er dog nye tiltag, siger han.

Thulesen Dahl er nervøs

Og ligesom for 18 år siden har Kristian Thulesen Dahl, som i mellemtiden er blevet formand for Dansk Folkeparti, noget at skulle have sagt:

- Det, jeg er lidt nervøs for, er i virkeligheden, om man oversælger effekten af den plan, vi har fået præsenteret i dag.

- Det er klart, at forudsætningen for at det lykkedes er, at man holder indvandringen – specielt fra de mellemøstlige lande, der har produceret ghettoområderne i Danmark – nede på et absolut minimum. Og det vil kræve en fasthed for at denne plan også om 10-20-30 år bliver set som planen, der lykkedes, siger han til TV 2.

Dansk Folkepartis formand frygter, at regeringen oversælger effekten af planen. Video: Hans-Henrik Busk Stie

Regeringens ghettoplan: Her er nogle af punkterne

  1. Dobbeltstraf i særlige områder

    Regeringen vil give dobbeltstraf til bestemte forbrydelser i udvalgte dele af landet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller, at regeringen endnu ikke har defineret de specifikke forbrydelser, men det kan eksempelvis være hærværk, tyveri og trusler.

    Det er heller ikke fastlagt, hvor dobbeltstraffen kommer til at gælde. Det er op til politiet at udpege de specifikke områder – også kaldet skærpede strafzoner.

    Justitsministeren forklarer til TV 2, at de skærpede strafzoner kan være i udsatte boligområder. Men teoretisk set kan det også være i eksempelvis Hellerup, hvis politiet finder det nødvendigt. Formålet er at nedbringe kriminaliteten i særligt belastede områder.

    Forslaget om dobbeltstraf kommer, selvom andelen af kriminelle i de særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste er kraftigt faldende. Forslaget er også blevet kritiseret for at gøre op med princippet om, at alle er lige for loven.

  2. Vil straffe kontanthjælpsmodtagere

    Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.

    Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i bestemte områder.

  3. Udsmidning fra boliger

    Et andet forslag fra regeringen går på, at det skal være lettere for boligselskaber i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.

    Hvis en person begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, skal både den kriminelle og familien kunne smides ud af boligen. Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.

    Regeringen vil også gøre det lettere for boligselskaberne at afvise kriminelle og deres familier i at flytte ind. Det gælder, hvis en person eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.

    Læs mere om, hvad regeringen opfatter som ”utryghedsskabende kriminalitet”, her.

  4. Stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder

    Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at børn i 0. klasse fra udvalgte områder fremover skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.

    Det drejer sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.

    Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.

    Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.

    Læs mere her.

  5. Udsatte børn i ghettoområderne

    Der skal også sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.

    Derfor vil regeringen give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.

    Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.

    Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.

  6. Vil presse børn i daginstitution

    Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution, fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses. Det skriver Kristeligt Dagblad.

    Derudover må daginstitutioner højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

  7. Belønning for karakterer i folkeskolen

    Det skal udløse en kontant belønning til kommunerne, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end gennemsnittet i den samme gruppe året før.

    Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. Kan den få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.

    Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får også en kontant belønning.

    Det skriver Politiken.

  8. Gymnasierne skal i højere grad kunne vælge deres elever

    Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.

    Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.

    Det skriver Berlingske.

  9. Staten skal kunne overtage ghettoer fra boligselskaber

    Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.

    Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.

    Det skriver Politiken.