Regeringen vil lave dobbelt straf i ghettoer
En del af regeringens ghetto-udspil bliver, at visse forbrydelser skal give dobbelt så hård straf, hvis de begås i definerede ghettoområder.
Fremover kan det blive helt afgørende for straffen, hvilket gadehjørne, man sælger stoffer på, eller hvilken bygning, man bryder ind i.
Regeringen ønsker nemlig at straffe kriminalitet i ghettoområder langt hårdere end alle andre steder. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller til Berlingske, at regeringen vil indføre dobbelt straf for visse forbrydelser, hvis de begås i et af de områder, der er defineret som en ghetto.
Det bliver en del af regeringens stort anlagte ghettoplan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede i sin nytårstale.
Vil være op til lokale politimestre
Præcis hvilke forbrydelser, der skal udløse dobbelt straf, er ikke fastlagt endnu.
- Det kan være hærværk, tyveri og trusler, som er årsagen. Det betyder så, at man ved, at hammeren falder ekstra hårdt i de områder, siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.
Helt lavpraktisk vil regeringen dog lade det være op til enkelte politimestre at beslutte, hvornår og hvor, de skærpede strafzoner skal oprettes.
Støttepartiet Dansk Folkeparti er begejstret for forslaget.
- Det er rigtig positivt og glædeligt, at regeringen vil gribe hårdt ind over for de ting, der foregår i de her ghettosamfund, siger partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til TV 2.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, siger til Berlingske, at ideen lyder fornuftig.
- Hører ikke til i et retssamfund
Men det er langt fra alle, der jubler over forslaget. Advokat Birgitte Eiriksson, der er projektleder i tænketanken Justitia, kalder det for udansk og ulighed for loven.
- Når de lokale i en ghetto begår den samme kriminalitet som en borger i Gentofte, får vedkommende en dobbelt så stor straf. Det er ikke lighed for loven, og det hører ingen steder hjemme i et retssamfund, siger hun til TV 2.
Hun er også meget bekymret for modellen med, at lokale politimestre bestemmer hvor og hvornår, de skærpede zoner findes. For de vil kunne ændre sig, og så ved borgerne måske ikke, om de er i en skærpet zone eller ej - og det bryder med et grundlæggende retsprincip.
- Det er meget betænkeligt, at man ikke ved, hvad en strafferamme er. Det er helt grundlæggende i et retsstat. Og det kan man ikke vide, når det bliver en administrativ beslutning, siger hun.