Udligningsordning mellem kommuner har skabt debat i ĂĄrevis - nu har regeringen modtaget fem nye modeller

Regeringen har modtaget et udvalgs forslag til fem modeller for en omfordeling af de mange milliarder mellem landets kommuner.

Den såkaldte udligningsordning har i årevis været genstand for heftig debat, og særligt en række københavnske kommuner mener, at det nuværende system er uretfærdigt.

Ordningen sender hvert ĂĄr omkring 17 milliarder kroner fra landets rigeste kommuner, der primært ligger i hovedstadsomrĂĄdet, til de fattigste.

Et bredt flertal i Folketinget har ønsket at se på, hvordan man fremover kan ændre ordningen, og onsdag har Finansieringsudvalget offentliggjort sin rapport med anbefalinger til et nyt system.

I den knap 300 sider lange rapport præsenterer udvalget fem modeller med forskellige bud på, hvilke parametre, man kan ændre på, og hvor stor udligningen skal være.

Dermed er forhandlingerne skudt i gang, og de ventes at løbe over de næste uger. Men ifølge TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe, kan det meget vel blive et langt forløb.

- Jeg tror ikke, at man uden videre kan sige, at politikerne vælger én af de her modeller, der kommer fra embedsmændene. Det bliver op til den politiske forhandling, hvordan man lægger snittet, siger han.

Du kan se udvalgets rapport med de fem modeller her. På side 242-257 kan du se udvalgets bud på, hvad modellerne hver især vil betyde for den enkelte kommune.

Rapporten blev bestilt i 2015 pĂĄ baggrund af en bred politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

13,9 millioner fra hovedstaden

Den kommunale udligningsordning er kort fortalt en pengestrøm af skattekroner, der baseret pĂĄ et slags Robin Hood-princip gĂĄr fra kommuner med plus pĂĄ bundlinjen til kommuner med minus.

Det skal sikre, at alle 98 kommuner kan løfte opgaven med eksempelvis børnepasning, ældrepleje og kultur uafhængigt af den enkelte kommunes indtægter og udgifter.

Har en kommune – eksempelvis Gentofte – store indtægter fra personskatter og grundværdier, men relativt få udgifter til eksempelvis arbejdsløse og socialt udsatte, vil den typisk skulle af med penge.

Forholder det sig omvendt, vil kommunen typisk modtage penge.

Kommuner, som betaler, har et lavere serviceniveau end kommuner, der modtager. Det er gĂĄet over gevind

Rasmus Jarlov, finansordfører (K)

De største bidragydere i systemet er kommuner i hovedstadsområdet, der alene i år betaler 13,9 milliarder kroner til puljen.

Det mener flere af de storkøbenhavnske borgmestre er urimeligt. De indrykkede tidligere på måneden helsidesannoncer i Berlingske for at få vendt udviklingen.

Argumentet lyder, at ordningen skævvrider mere end den udligner, da serviceniveauet i hovedstadsområdet i dag ligger under landsgennemsnittet.

I kortet herunder kan du se, om ordningen i dag fører penge til eller fra netop din kommune.

Udligning: SĂĄdan ser det ud i din kommune

Den gennemsnitlige kommune får 13.697 kroner per indbygger. Beløbet ud for hver kommune angiver, hvor meget den får mere eller mindre end gennemsnittet per indbygger.

Det går godt i København. Man kan faktisk ikke nå at bruge de penge, man har

René Christensen, finansordfører (DF)

Politisk uenighed omkring forhandlingsbordet

Når partierne den kommende tid skal mødes hos økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), vil særligt Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti krydse klinger.

Står det til de konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, skal de storkøbenhavnske kommuner fremover slippe billigere.

- Vi er ved at være der, hvor nogle af de ganske få kommuner, som betaler meget store beløb, faktisk har et lavere serviceniveau end nogle af de kommuner, som modtager penge. Dér synes jeg, det er gået over gevind, siger han til TV 2.

I Dansk Folkeparti ønsker de derimod mere udligning.

- Det går godt i København. Man kan faktisk ikke nå at bruge de penge, man har, så nu synes vi, at vi skal bruge de penge nogle andre steder, så vi kan få et mere samlet Danmark, og få noget vækst andre steder, siger finansordfører René Christensen til TV 2.

Partierne er dog enige om, at udligning er en god ide, og at den skal bevares.

- Vi skal være solidariske. Selvfølgelig skal der være en udligning. Det er klart, at der er nogle kommuner, der vil have vanskeligt ved at opretholde en god service, hvis de ikke får tilskud. Så det er helt fair, siger Rasmus Jarlov.