BLOG: I Danmark taler vi dansk
BLOG: Hvis man kan leve et helt liv her i landet uden at kunne dansk, lever man ikke i Danmark - så lever man i et parallelsamfund.
Søndag kunne vi alle igen få endnu et trist indblik i de parallelsamfund, der desværre er blevet en del af virkeligheden i Danmark. Denne gang skulle vi til Vollsmose i Odense, hvor TV 2 kunne fortælle en historie om 11 kvinder fra den somaliske kvindeforening Sahan. Én af kvinderne havde angiveligt opholdt sig i landet i 19 år. Alligevel skulle kvinden have en tolk til at oversætte spørgsmålet ”hvorfor kan du ikke dansk” fra journalisten. Hun havde ifølge indslaget kun haft sammenlagt ét års lønnet arbejde gennem sine 19 år i Danmark. Ingen af de andre kvinder kunne ifølge indslaget dansk.
Jeg skal ikke dømme enkelte personer. Men historien viser noget om, hvor slemt det står til med integrationen i visse dele af Danmark. Og hvorfor det er så vigtigt, at vi får taget et endeligt opgør med parallelsamfundene. Der er ingen undskyldning. Vores normer og værdier skal gælde i HELE landet.
Vi skal stille krav
Det er der flere årsager til. Først og fremmest er der selvfølgelig det økonomiske aspekt – det er dyrt at udbetale kontanthjælp til en borger i så mange år. Men for mig er det økonomiske det mindste problem. Langt værre er det, at der findes så mange mennesker i det her land, der hver dag knokler på et arbejde for at få enderne til at nå sammen. Blandt andet fordi de skal betale så meget i skat. Samtidig kan man se mennesker, der kommer til landet og lever stort set hele deres liv på offentlig forsørgelse og ikke engang lærer sproget. Det svækker tilliden til vores gode samfundsorden.
Vi har nemlig en aftale med hinanden her i landet. Det er et spørgsmål om tillid. Vi vil hjertens gerne hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp. Men så stoler vi også på, at du gør, hvad du kan for at klare dig selv. Hvis ikke vi kan have den tillid til hinanden, smuldrer vores fællesskab. Og sådan et indslag, sætter den tillid under pres. Derfor skal være bedre til at stille krav og sikre, at man reelt er til rådighed for det danske arbejdsmarked.
Uden dansk bliver det ”dem” og ”os”
Det er for mig ubegribeligt, at man ikke kan dansk efter så mange år i landet. Hvis man kan leve et liv i Danmark, hvor det ikke er nødvendigt at lære dansk, ja så lever man i et parallelsamfund. Et liv uden nævneværdig kontakt til den omverden, der danner ramme for ens liv og i sidste ende forsørger én.
Manglende danskkundskaber bliver meget nemt også børnenes problem. For hvordan kan man vejlede og opdrage sine børn tilstrækkeligt, hvis man ikke kender det samfund, de lever i? Man har ingen forudsætninger for at følge med i deres undervisning og i deres sociale liv, hvis ikke man taler sproget. Hvordan skal man engagere sig i sit barns liv, hvis man ikke har kontakt til deres verden?
Danmark er det eneste sted i verden, man taler dansk. Derfor er det vigtigt, at vi bevarer vores sprog. Man skal lære dansk, når man kommer hertil. Det bør ikke være muligt at leve et helt liv i landet uden at have brug for danskkundskaber. For så lever man nemlig ikke i Danmark - så lever man i et samfund parallelt med Danmark.