Seks nye krav på plads: Nu kan familiesammenføringen blive sværere

Det omdiskuterede tilknytningskrav erstattes af seks nye krav. Mindst fire af dem skal bestås for at få familiesammenføring.

Familiesammenføring skal være sværere for udlændinge, men lettere for udenlandsdanskere, der vil have en ægtefælle hertil.

Det er hovedpunkterne i en ny aftale om familiesammenføring, som regeringen onsdag har indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Omdiskuteret krav afskaffes

Hjørnestenen i den nye aftale er, at det såkaldte tilknytningskrav fjernes. Tilknytningskravet har længe været et centralt princip i udlændingepolitikken, hvor reglerne i dag siger, at et ægtepars tilknytning ikke må være større til et andet land end Danmark.

Tilknytningskravet er dog blevet kritiseret for at forhindre udenlandsdanskere i at få udenlandske ægtefæller med til Danmark.

Det omdiskuterede krav erstattes af et såkaldt integrationskrav med seks underpunkter, hvor mindst fire skal være opfyldt, før en person kan få familiesammenføring. Tanken er, at kravene i højere grad skal ramme personer, der ikke er integrerede.

Fakta: Så mange fik familiesammenføring sidste år

  • Udlændinge med nær familie i Danmark kan få opholdstilladelse i Danmark. Det gives primært til ægtefæller over 24 år og børn under 15 år.
  • Nordiske statsborgere kan uden tilladelse indrejse og opholde sig i Danmark.
  • For statsborgere fra andre EU-lande og Schweiz gælder de særlige EU-regler.
  • Statsborgere fra andre lande skal søge efter udlændingelovens regler.
  • I 2017 blev der givet 7017 tilladelser til familiesammenføring.
  • Heraf var de 4129 til ægtefæller og faste samlevere.
  • I 2016 blev der givet 7679 tilladelser til familiesammenføring. 

De nye krav

De nye regler skal ikke gælde flygtninge, da de har et retskrav på familiesammenføring, eller EU-borgere, da de er omfattet af EU-reglerne.

Se kravene her:

Nyt integrationskrav: Her er de seks punkter

Ufravigeligt krav

Den danske statsborger, der søger om familiesammenføring, skal kunne bestå en prøve i Dansk 3. Dette krav er ufravigeligt.
 

Arbejde - dansker

Den danske statsborger, der søger om familiesammenføring, skal have haft arbejde i Danmark i mindst fem år.

Uddannelse - dansker

Den danske statsborger, der søger om familiesammenføring, skal have mindst seks års uddannelse i Danmark - heraf mindst et års uddannelse ud over grundskolen.
 
Uddannelse ud over grundskolen omfatter et års fuldtidsuddannelse på en kompetencegivende uddannelse. 10. klasse eller efterskoleophold kan ikke indgå i opgørelse af uddannelse ud over grundskolen.

Sprog - udlænding

Den udenlandske ægtefælle skal kunne engelsk på B1-niveau eller bestå en prøve i Dansk 1.

Arbejde - udlænding

Den udenlandske ægtefælle skal have haft fuldtidsarbejde eller egen virksomhed i de seneste tre af fem år.

Uddannelse - udlænding

Den udenlandske ægtefælle skal have været i gang med en uddannelse i mindst et år på et niveau, der svarer til en dansk videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse.

Ingen familiesammenføring i belastede boligområder

Foruden indførelsen af integrationskravet skærpes også nogle af de betingelser, der allerede i dag gælder. Der drejer sig om:

  • Udsatte boligområder: I dag skal den herboende råde over en bolig med mindst to værelser eller på 40 kvadratmeter. Dette krav udvides, så boligen ikke må ligge i et socialt belastet område.
  • Økonomisk sikkerhed: I dag skal den herboende stille en økonomisk sikkerhed på 50.000 kroner. Det krav fordobles til 100.000 kroner.
  • Sprogprøver: I dag skal ansøgeren bestå danskprøve på A1-niveau efter seks måneder. Fremover skal danskprøven på A2-niveau også være bestået efter ni måneder.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der med den nye aftale vil komme færre familiesammenføringer.

Derfor kommer aftalen nu

Reglerne for at få en ægtefælle hertil har voldt regeringen problemer siden maj sidste år. Her fastslog menneskerettighedsdomstolen, at det var diskrimination, at Danmark dispenserede tilknytningskravet for folk, der havde boet i Danmark i mere end 26 år (26-års-reglen).

Det fik myndighederne til helt at se bort fra 26-års-reglen. Og dermed skulle alle leve op til kravet om, at et ægtepars samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land, hvis de ville familiesammenføres.

Også selv om den ene ægtefælle var dansk statsborger, født og opvokset i Danmark, men for eksempel havde giftet sig med en udlænding.

Siden lempede Støjberg reglerne, så højtlønnede og højtkvalificerede udlandsdanskere fik mulighed for at vende hjem med en udenlandsk ægtefælle. Det tiltag blev dog kritiseret for at være en urimelig forskelsbehandling over for eksempelvis håndværkere, og derfor er det i den nye aftale mere generelle integrationsevner end indtjening, der skeles til.

Det siger partierne

Det er forskelligt hvad aftaleparterne fremhæver ved aftalen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fremhæver flere elementer:

- Vi vil have folk til Danmark, der kan bidrage, når de skal familiesammenføres. Vi ønsker ikke, at der kommer en kone til en somalier herop, som aldrig nogensinde kommer til at bidrage til det danske samfund. Så der skal stilles nogle strikse krav, siger Inger Støjerg til TV 2 og tilføjer:

- Omvendt må man sige, at vi har haft et problem i forhold til de udenlandsdanskere, der har stiftet familie, og som kunne komme hjem og bidrage meget positivt. De har i en periode haft svært ved at komme hjem, og det får vi løst.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, siger, at Dansk Folkeparti har fået flere stramninger med, end regeringen oprindeligt havde spillet ud med. Han fremhæver blandt andet skærpede sprogkrav og mere økonomisk sikkerhed.

- Når det her bliver gennemført, vil der være færre, der bliver familiesammenført til Danmark, siger Martin Henriksen til TV 2.

Det omdiskuterede tilknytningskrav erstattes af seks nye krav. Mindst fire af dem skal bestås for at få familiesammenføring. Video: Ida Brodtkorb

Liberal Alliances udlændingeordfører, Laura Lindahl, fokuserer på udlandsdanskernes muligheder for familiesammenføring.

- Det er en god aftale, der sikrer, at udlandsdanskere nemmere kan komme hjem igen med deres familie. Det er vi glade for i Liberal Alliance, skriver Laura Lindahl på Twitter.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener, at aftalen gør op med forskelsbehandling.

- Lige nu favoriserer vi folk, der tjener mange penge, og som har en akademisk uddannelse. Det bliver ligestillet med håndværkere og ufaglærte, og det har været vigtigt for os, siger Mattias Tesfaye til TV 2.

Enhedslisten er ikke med i aftalen. Partiets udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, bryder sig ikke om, at beboere i socialt belastede boligområder ikke skal kunne få familiesammenføring.

- Helt principielt synes jeg, det er noget mærkeligt noget, at vi som borgere i Danmark ikke har de samme rettigheder og muligheder, uanset hvor i landet man bor, siger Johanne Schmidt-Nielsen til TV 2.

Det her er en aftale, hvor man åbner for bestemte grupper. Så der er sådan set 'afstramninger'. Men på den anden side er der også noget til dem, der gerne vil fokusere på stramninger
Hvis man er Martin Henriksen eller Inger Støjberg er det vigtigst at sige, at der er stramninger, og at det her er benhårdt. Men der er andre i for eksempel Liberal Alliance, som fokuserer på udlandsdanskernes muligheder. Så på den måde er der lidt til alle i det her.

Læs mere om aftalen her.