Regeringen klar med burkaforbud – men fængselsstraf er fjernet
Regeringen er nået til enighed internt om, hvordan det såkaldte burkaforbud skal se ud. Man vil ikke kunne ryge i fængsel for at overtræde det.
Regeringen er nu klar til at sende det endelige forslag til et tildækningsforbud - også kaldet burkaforbud - i høring.
Spørgsmålet om et forbud mod at dække ansigtet til i det offentlige rum har de seneste måneder skabt stor debat på Christiansborg. Siden oktober har regeringen internt forsøgt at skrue et lovforslag sammen, som alle regeringspartierne kunne se sig selv i. Det er nu lykkedes.
Personer, der overtræder forbuddet, vil ikke kunne idømmes fængselsstraf. Det havde regeringen ellers lagt op til i et tidligere udkast til lovforslaget, der blev lækket til pressen i januar. Men især Liberal Alliance har været kritiske overfor at sende folk i fængsel for at overtræde forbuddet, og derfor er den sanktionsmulighed fjernet i det endelig lovforslag.
Nu bliver maksimumstraffen i stedet på 10.000 kroner. Forbuddet kommer til at gælde på alle offentlige steder.
Visse undtagelser: Du må stadig være julemand til jul
I lovforslaget slår regeringen fast, at det såkaldte tildækningsforbud ikke kommer til at gælde tildækning af ansigtet, der ”efter en konkret vurdering tjener et anerkendelsesværdigt formål.”
Altså vil det stadig være tilladt eksempelvis at tildække ansigtet med et halstørklæde, når det er koldt. Og stadig tilladt at tage et kunstigt skæg på i forbindelse med en fastelavnsfest.
Pape: Vi skal kunne se hinanden i øjnene
Et tildækket ansigt er et udtryk for, at man ikke vil være en del af det danske samfund, men er med til at skabe parallelsamfund, lyder det fra justitsministeriet.
- Jeg vil gerne have et samfund, hvor vi kan se hinanden i øjnene. Så det handler om, at man ikke skal gå med burka og niqab. Og heller ikke elefanthue, siger justitsminister Søren Pape.
Hvorfor er det, I ikke kalder det, hvad det er? Det er jo et forbud, der skal ramme folk med niqab og burka.
- Nu er det bare engang sådan, at man ifølge grundloven ikke må lave sådan et lovforslag. Derfor laver vi nu et lovforslag, der ikke bare dækker dét - men det gælder da også burka og niqab, siger Søren Pape.
Ifølge justitsministeren er de nuværende bødestraffe blot et udgangspunkt. Han vil afvente og se, hvor mange sager, det overhovedet vil blive til, lyder det.
- Nu starter vi her og ser så, hvad det får af betydning, siger han.
DF: En god dag i dag
Dansk Folkeparti stillede første gang et forslag om forbud mod burka og niqab tilbage i 2009. Det er dog tidligere blevet vurderet i strid med grundloven. Og selvom Dansk Folkeparti med dagens tildækningsforbud ikke har fået et decideret burka- og niqabforbud, er partiets udlændingeordfører Martin Henriksen godt tilfreds.
- Det er en god dag for Dansk Folkeparti, siger Martin Henriksen, der ikke mener, at det får nogen særlig betydning, at forbuddet ikke alene retter sig mod burka og niqab.
- Nu får man noget, der rammer mere generelt, men jeg tror godt, at folk ved, hvad det handler om. Det ved vores politifolk også godt, siger han.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører begræder heller ikke, at fængselstraffen er frafaldet som sanktionsmulighed. Der kan altid rettes ind senere, lyder det.
- Nu er vi i gang. Og så kan vi altid se på senere hen, om ikke vi skal diskutere strafniveauet. Det kunne godt være, at Dansk Folkeparti vil foreslå det, siger Martin Henriksen.
Meget sandsynligt med et flertal
Mens Dansk Folkeparti længe har presset på for et forbud, tog det imidlertid Venstre en del længere tid at nå frem til enighed internt i partiet. Også Liberal Alliance har været imod et såkaldt burkaforbud.
Efter regeringen i oktober tog endeligt stilling til spørgsmålet, meldte også Socialdemokratiet ud, at partiet var klar til at støtte et tildækningsforbud.
Det betyder, at regeringen med stor sandsynlighed vil kunne samle et flertal bag det lovforslag, som den tirsdag vil sende i høring ved Folketinget.