Ny skatteaftale indfører nye fradrag på løn og indbetalinger til pension

16x9
Finansminister Kristian Jensen (V) har længe forsøgt at få en skatteaftale på plads med Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Regeringen stillede danskerne "historisk store" skattelettelser i udsigt. Men ny skatteaftale er mindre end S-regeringens fra 2012.

Regeringen og Dansk Folkeparti er tirsdag eftermiddag nået til enighed om en aftale, der sænker skatten på arbejde og indbetalinger til pension. 

Men en aftale, som er langt mindre end regeringen havde håbet på.

Samlet set indeholder skatteaftalen lettelser for fem milliarder kroner årligt. Langt fra de 23 milliarder, som regeringen spillede ud med i august sidste år, og som var ”historisk store”, som regeringen selv har formuleret det. Men som Dansk Folkeparti afviste at lægge stemmer til.

Dramatisk forløb

Efteråret i dansk politik var præget af et dramatisk forhandlingsforløb, hvor Liberal Alliance truede med at stemme imod finansloven og dermed udløse et sammenbrud i blå blok, hvis ikke de også samtidig fik vedtaget de historisk store lettelser.

Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen trak dog senere den trussel tilbage, og i januar meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så, at regeringen helt opgav at komme igennem med de ambitiøse lettelser, man havde spillet ud med. 

Fremover ville man alene arbejde på at lave en aftale med Dansk Folkeparti om en mindre skattereform, hvor penge, der er blevet skaffet via aftaler tidligere i valgperioden, bliver brugt.

Mindre end Thornings

Det er den aftale, der i dag er faldet på plads.

Og tal fra tænketanken CEPOS viser, at de fleste af den seneste tids skatteaftaler har været markant større, end den regeringen og Dansk Folkeparti nu har præsenteret. Skattereformen fra 2012, da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister, var eksempelvis på 8,8 milliarder kroner. Også skatteaftalerne i 2003 og 2007 var større.

Jobfradrag og pensionsfradrag

Med dagens skatteaftale indføres der et nyt skattefradrag for at spare op til pension. Dermed forsøger regeringen og Dansk Folkeparti at løse det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det i dag for nogle personer nær pensionsalderen ikke kan betale sig at spare op, fordi den opsparede pension modregnes i offentlige ydelser som for eksempel folkepensionen.

Derudover indfører regeringen og Dansk Folkeparti et såkaldt jobfradrag på 4,5 procent af den årlige arbejdsindkomst over 187.500 kroner. Fradraget har en maksimumværdi på 2.500 kroner.

Finansministeriet har offentliggjort denne beregning for at illustrere, hvor stor en gevinst forskellige grupper får som følge af aftalen:

Så meget får danskere ud af den nye aftale, ifølge Finansministeriet.
Så meget får danskere ud af den nye aftale, ifølge Finansministeriet. Foto: FM.dk

Ikke mange flere i arbejde

Et af regeringens hovedformål med en skattereform har været at øge arbejdsudbuddet – altså sikre, at danskerne samlet set arbejder mere. Dermed kunne man sikre det opsving, dansk økonomi er inde i, ”flyvelængde og flyvehøjde”, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har formuleret det.

Regeringens udspil fra august ville have betydet et øget arbejdsudbud på 7600 personer. Men dette tal er også blevet markant mindre i den endelige aftale. Den præsenterede aftale sikrer blot et øget arbejdsudbud på cirka 1350 personer ifølge Finansministeriet. Og målt på dette parameter er den netop præsenterede skatteaftale snarere historisk lille end historisk stor. Alle skattereformer siden 2003 har således haft en langt større beskæftigelseseffekt end denne, viser tal fra CEPOS.