Jysk borgmester: Angreb er 'fuldstændig et vildskud'
Sjællandske borgmestre er trætte af at sende penge til Jylland. Der driver ikke honning ned ad væggene, siger borgmester i Hørsholm.
Det er ærgerligt, at der er opstået en kamp mellem Jylland og Sjælland.
Sådan lyder det fra Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (A), efter en helsidesannonce i Berlingske, hvor en række sjællandske borgmestre danner fælles front.
De sjællandske borgmestre er nemlig trætte af at sende penge til Jylland som led i udligningsordningen. De føler, at det går ud over serviceniveauet og borgernes rådighedsbeløb på Sjælland.
Det er "fuldstændig et vildskud"
En borger i Frederikshavn har for eksempel 9495 kroner mere til rådighed om måneden end en borger i Lyngby-Taarbæk Kommune, lyder det fra de i alt 34 sjællandske borgmestre, som også tidligere har luftet samme kritik.
- Det er fuldstændig et vildskud at blande leveomkostninger og kommunaløkonomi sammen, siger Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen dog om den sammenligning.
Udregningen baserer sig på en pressemeddelelse, som Birgit S. Hansen tidligere på året sendte ud for at lokke nye borgere til kommunen.
- Det er under lavmålet. Det flytter fokus. Jeg vil gerne diskutere udligningsordningen med dem og prøve at forstå deres modsvar, men de skal bevare deres fokus, siger hun.
Hørsholms vægge er ikke smurt ind i honning
Kort fortalt går udligningsordningen ud på, at alle kommuner i landet skal have økonomisk råderum til at sikre, at man kan levere de kommunale opgaver, som for eksempel børnepasning, ældrepleje og kultur.
Det sker ved at samle penge fra alle kommunerne i en pulje, og så udligne forskellene i udgifter og indtægter på tværs af kommunerne. De fem største bidragydere i systemet er kommuner på Sjælland.
Argumentet imod ordningen fra de sjællandske borgmestre er blandt andet, at det kommunale serviceniveau i hovedstadsområdet ligger under landsgennemsnittet.
- Folk tror, at honning glider ned ad væggene i en kommune som Hørsholm, og at vi har mange penge. Men virkeligheden er, at det har vi ikke som kommune. I gennemsnit har vi et lavere serviceniveau end i Jylland. Derudover betaler vi mere i skat og har et lavere rådighedsbeløb, siger Hørsholm-borgmester Morten Slotved (K) til TV 2.
Lyn-analyse
Kommuner er ikke ens, og forestillingen om, at man kan lave en fuldstændig rimelig udligningsordning er en utopi. Man har forsøgt, men har bare lavet et system, som er så kompliceret, at der ikke rigtig er nogen, der kan gennemskue rimeligheden i det. Når man ikke kan det, ender det meget hurtigt i slagsmål.
Hovedstadskommunerne er bekymrede for, at den overordnede politiske bevægelse, der handler om at please de jyske kommuner, kan ende med at koste dem mere. Blandt de største partier i Danmark er der en analyse om, at hvis man vinder Jylland, så kan det afgøre det næste folketingsvalg.
Samme toner lyder fra Jesper Würtzen (A), som er borgmester i Ballerup:
- I forvejen har vi sendt masser af penge til Jylland, og vi har set, at beløbet har været stigende. Vi synes, at stigningen skal stoppe, og vi vil sådan set gerne have penge tilbage, for der er rigeligt at bruge pengene på i hovedstadsområdet, siger han til Berlingske.
Borgmester: Rimeligt, men vi betaler for meget
De sjællandske borgmestre glemmer bare at tænke på, at deres samlede indtægter fra skatter per borger er større, siger Birgit S. Hansen. Her henviser hun til beregninger, som viser, at landets rigeste kommuner har et markant højere såkaldt skatteprovenu end de fattige kommuner.
- Så kan man jo godt se, at der er væsentlig forskel på, hvordan kommuner kan drive den service, vi giver til borgerne, siger hun.
Det er Morten Slotved som sådan ikke uenig i:
- Det er rimeligt, at vi betaler, men når vi betaler så meget, at vores borgere selv har mindre til rådighed og får et lavere serviceniveau end resten af Danmark, så er det ikke rimeligt. Så er der et eller andet galt, siger han.
Udligningsordningen er en kompliceret størrelse. Blandt eksperter i dansk politik regnes den for at være blandt de mest komplicerede.
Lige nu er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i gang med at kigge på ordningen. Han har lagt op til, at den skal gøres mere enkel. Håbet fra ministerens side er, at en aftale kan lande i begyndelsen af 2019.