Hovedstaden vil ikke mere betale til Jylland – se hvordan det ser ud i din kommune

16x9
Udligningsordningen er igen til stor debat. Foto: Scanpix

Kommunerne er dybt uenige om, hvad der er rimeligt. Her kan du se, om din kommune skal af med eller får penge fra udligningsordningen.

Der bliver sendt alt for mange milliarder fra hovedstadsområdet til Jylland.

Sådan lyder det fra 34 østsjællandske borgmestre, der i fredagens udgave af Berlingske kræver, at der bliver ændret i det nuværende udligningssystem mellem kommunerne.

Borgmestrene mener, at der de seneste ti år er blevet flyttet flere og flere penge fra øst til vest, og det vil de nu have sat en stopper for. De hæfter sig ved, at der fra hovedstadsområdet samlet bliver overført 13,9 milliarder kroner til resten af landet i år.

Men hvordan ser det egentlig ud i landets 98 kommuner? Hvem skal af med penge og hvem får? Det kan du se på dette kort.

Nedenunder kan du blive klogere på, hvad udligningsordningen går ud på.

Udligning: Sådan ser det ud i din kommune

Den gennemsnitlige kommune får 13.697 kroner per indbygger. Beløbet ud for hver kommune angiver, hvor meget den får mere eller mindre end gennemsnittet per indbygger.

Sådan fungerer ordningen

Kort fortalt går udligningsordningen ud på, at alle kommuner i landet skal have økonomisk råderum til at sikre, at de kan levere kommunale opgaver som eksempelvis børnepasning, ældrepleje og kultur.

Det sker - lidt forenklet sagt - ved at samle penge fra alle kommunerne i en pulje, og så udligne forskellene i udgifter og indtægter på tværs af kommunerne. De største bidragydere i systemet er kommuner i hovedstadsområdet.

Hvor meget kommunerne får eller skal af med beregnes ud fra to faktorer. Det handler om indtægter versus udgifter.

Har en kommune – det kunne være Gentofte – store indtægter fra personskatter og grundværdier, men relativt få udgifter til eksempelvis arbejdsløse og socialt udsatte, vil den typisk skulle af med penge.

Forholder det sig omvendt, vil kommunen typisk modtage penge.

Store skatteforskelle uden udligning

Projektchef hos kommunernes forsknings- og analysecentertinstitut, VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen er ekspert på området.

Han vil ikke gå ind i diskussionen om, hvorvidt fordelingen er rimelig eller ej. Men hvis ikke der var en udligningsordning, ville Danmark se en hel del anderledes ud.

- Hvis kommunerne vil opretholde de samme serviceniveauer, som de har i dag, ville vi få nogle meget, meget store forskelle i skatteprocenterne. Gentofte kunne formentlig reducere deres skat til under halvdelen, og Lolland eller Ishøj skulle sikkert sætte den op til noget mere end det dobbelte, siger Niels Jørgen Mau Pedersen til TV 2.

Uenighed mellem øst og vest

Udligningsordningen har igennem flere år været et omdiskuteret emne.

Argumentet imod ordningen fra de sjællandske borgmestre er blandt andet, at det kommunale serviceniveau i hovedstadsområdet ligger under landsgennemsnittet.

En borger i Frederikshavn har for eksempel 9495 kroner mere til rådighed om måneden end en borger i Lyngby-Taarbæk Kommune, lyder det fra de i alt 34 sjællandske borgmestre.

Men i Frederikshavn mener borgmesteren, Birgit S. Hansen (S), ikke, at den sammenligning giver mening.

- Det er fuldstændig et vildskud at blande leveomkostninger og kommunaløkonomi sammen, siger hun.

Kommuner er ikke ens, og forestillingen om, at man kan lave en fuldstændig rimelig udligningsordning er en utopi. Man har forsøgt, men har bare lavet et system, som er så kompliceret, at der ikke rigtig er nogen, der kan gennemskue rimeligheden i det. Når man ikke kan det, ender det meget hurtigt i slagsmål.
Hovedstadskommunerne er bekymrede for, at den overordnede politiske bevægelse, der handler om at please de jyske kommuner, kan ende med at koste dem mere. Blandt de største partier i Danmark er der en analyse om, at hvis man vinder Jylland, så kan det afgøre det næste folketingsvalg. 

Umuligt at gøre alle tilfredse

Lige nu er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i gang med at kigge på eventuelle ændringer af ordningen.

Det er derfor uvist, hvad der præcist kommer til at ske. Men Niels Jørgen Mau Pedersen tror ikke, det er muligt at lave en model, hvor alle er tilfredse.

Kommuner i Jylland eller i det sydlige Danmark har nemlig også luftet utilfredshed med den nuværende fordeling.

- Uanset hvordan ordningen er, vil der ikke være nogen kommuner, der vil sige, at de er tilfredse. For de vil være bekymrede for, at det bliver opfattet som om, at de afleverer for lidt eller modtager for meget, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil fredag ikke udtale sig til TV 2, men økonomi- og indenrigsministeren håber, at der kan landes en aftale om en mere enkel udligningsordning i 2019.