BLOG: Vi skal råddenskaben i sporten til livs
Der er grund til bekymring, når man ser på de de generelle tilstande i den globale sportsverden. For bag de mange skåltaler om den rene sport, sportsm
Der er grund til bekymring, når man ser på de de generelle tilstande i den globale sportsverden. For bag de mange skåltaler om den rene sport, sportsmanship og fair play er sandheden, at sportens verden flere steder er bundrådden. Bestikkelse og korruption i den olympiske verden, statsstøttet doping blandt de russiske atleter, match-fixing og ulovlige væddemål i en række mindre kendte sportsgrene er bare nogle af de værste eksempler.
Play the Game, der er et initiativ under Idrættens Analyseinstitut, viste for et par år siden i en rapport netop, at alt for mange af de internationale idrætsforbund i den olympiske familie har problemer med åbenhed og demokratisk gennemskuelighed. Hemmelige regnskaber, ugennemskuelige processer for valg af repræsentanter og manglende interne etiske retningslinjer er mere reglen end undtagelsen.
Hvordan kommer vi problemerne til livs?
Ja – vi kan bl.a bruge vores samarbejde i Europarådet med dets 47 medlemslande. Europarådet står bl.a. bag en række konventioner, herunder den seneste om matchfixing. I de seneste 2 år har jeg selv, som medlem af og rapportør i Europarådets parlament, arbejdet grundigt med spørgsmålet om, hvordan vi bekæmper korruption i sportens verden. Arbejdet har udmøntet sig i en rapport med en række konkrete handlepunkter, som parlamentet, under dansk formandskab, for nylig har vedtaget.
I rapporten foreslår jeg 5 hovedindsatser:
Der for det første behov for en konvention i Europarådet om god ledelse af sportsorganisationer, som kan skabe rammer om medlemslandenes lovgivning og regler på området.
For det andet skal der udarbejdes fælles internationale standarder for god ledelse i sporten startende i den olympiske familie. I den forbindelse indføres en ISO-standard for god ledelse.
For det tredje skal sportslige aktører indarbejde principperne om god ledelse i deres organisationer og vedtægter, for eksempel i form af adfærdskodeks, etiske organer, disciplinære udvalg og mulighed for sanktioner. Offentlig støtte skal samtidig kunne fratages organisationerne, hvis de ikke lever op til reglerne.
For det fjerde skal der være en uafhængig instans der monitorerer at sportsorganisationerne lever op til regler og standarder.
Og for det femte skal sponsorer spille en mere aktiv rolle end i dag. Det er helt oplagt – om ikke andet for sponsorernes egen skyld – at der med de mange millionkontrakter følger krav om, at der leves op til etiske standarder.
Det er nødvendigt at der bliver ryddet op i råddenskaben og at der skabes tillid til de internationale organisationer i idrættens verden. Lad os komme i gang.