BLOG: Lad os bevare og elske vores sprog
BLOG: Hvad vil det egentlig sige at være et menneske? Hvad vil det sige at føle et tilhørsforhold til et særligt område, til et særligt folk?
Hvad er identitet i grunden? Og har vi overhovedet brug for den?
Ofte er det svært at sætte ord på, og mange bliver nærmest lidt forlegne, hvis de får spørgsmålet om, hvad ”danskhed” er for en størrelse. I nyere tid har det nemlig været en dyd at pille danskheden fra hinanden i små bestanddele for at påvise, at det hele bare er en ”konstruktion” på linje med andre konstruktioner. Juletræet er slet ikke dansk, hører vi – og vores sprog er fyldt med låneord og blot et tilfældigt skud på den germanske del af den indoeuropæiske sprogstamme. Så hvorfor ikke bare erstatte det med engelsk, som alligevel også er et germansk sprog?
Men sproget er en helt central del af danskheden. Det er derfor ikke tilfældigt, at vi også bruger ordet ”modersmål”. Det er nemlig det sprog, som ”mor taler”, de første ord, som et lille barn hører. Derfor handler sprog i høj grad om følelser – og på den mere rationelle side også om den optimale måde at kommunikere. Og i Danmark er sproget dansk. Det er på det sprog, vi udtrykker os bedst og mest ubesværet, hvilket er grunden til, at dansk som noget helt naturligt også skal være det primære undervisningssprog i vores uddannelsessystem. Det gælder såvel for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de højere læreanstalter, hvortil også Handelshøjskolen hører. Nå nej, den har skriftet navn til ”Copenhagen Business School” – eller i daglig tale ”CBS”, fordi det lyder smart og internationalt. I øvrigt uden nogen foregående debat.
Nu kunne man så mene, at det er ret ligegyldigt, hvad institutioner vælger at kalde sig selv. Men det er det ikke – og da slet ikke store uddannelsesinstitutioner. Sproget er med til at skabe vores identitet og forståelse af os selv. Det gælder både for det enkelte menneske og samfundet som helhed. Alle store danske institutioner bør naturligvis bære et dansk navn, og undervisningssproget skal være dansk, med mindre der er tale om sammenhænge med en international dimension i skikkelse af konferencedeltagere eller forskere med udenlandsk baggrund. Det er komplet latterligt, at danskere sidder og kæmper med engelsk, hvis de lige så godt kan tale dansk – og det er en ulempe, når der er tale om formidlingen af videnskabelige sammenhænge, som i forvejen er rigeligt komplicerede.
Ligeså tåbeligt er det, når danske ansøgere til et job i en dansk virksomhed skal sidde og forfatte en ansøgning på engelsk til danske modtagere. Hvis engelsk er påkrævet i forbindelse med løsning af arbejdsopgaver, kan disse evner jo udmærket dokumenteres på anden vis – eksempelvis gennem eksamenspapirer. Hvorfor i alverden skal vi som små Erasmus Montanus’er sidde og spille en opstyltet komedie for hinanden på den måde?
Det danske sprog er under pres. De engelske udtryk vinder indpas overalt. Det betyder, at den sproglige mangfoldighed går tabt. Efterhånden behersker færre og færre andre store kultursprog som tysk og fransk, og mange kan ikke skrive dansk uden at ty til engelske låneord og mærkelige engelske orddelinger. Engelsk skaber ikke mangfoldighed, men tværtimod sproglig fattigdom. Det er på tide med en særlig indsats for at bevare det danske sprog. Tag et land som Island, hvor det islandske sprogs renhed vogtes som en dyrebar skat – uden at islændingene af den grund savner engelskkundskaber. Eller tag Norge, hvor man også drager langt større omsorg for det norske sprog. Hvorfor skal vi ikke gøre det samme i Danmark? Hvorfor skal vi skamme os over vores sprog? Det danske sprog handler ikke kun om identitet – men faktisk også om mangfoldighed. Tænk blot på de mange skønne danske dialekter. Lad os bevare og elske vores sprog. Det er en del af os selv.