Forlig booster Forsvaret med 12,8 milliarder kroner
Forliget betyder blandt andet 500 flere værnepligtige og en pulje på 500 millioner kroner til øget cybersikkerhed.
Det nye forsvarsforlig tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.
Forliget betyder, at der blandt andet bliver 500 flere værnepligtige i landet, mens der er afsat 1,4 milliarder kroner til cyberområdet - blandt andet 500 millioner kroner i en pulje til cybersikkerhed.
- Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation. Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar – med flere soldater og mere materiel – hvor også beredskabet styrkes, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Løkke: Truslen fra Rusland er reel
Med forliget er der samtidig afsat midler til at oprette en brigade på 4000 soldater. Brigaden skal først og fremmest bruges til at ruste Danmark mod truslen fra Rusland, lyder det.
Nato har længe haft blikket rettet mod Rusland, hvis aggressive sikkerhedspolitik vækker bekymring. Det gælder både besættelsen af Krim-halvøen, krigen i det østlige Ukraine og det formodede, russiske hackerangreb under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Derfor har det internationale forsvarssamarbejde gennem længere tid efterspurgt en oprustning fra blandt andre Danmark.
Og truslen fra Rusland er både "reel og tiltagende", lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen:
- Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv. Det gælder i forhold til konventionelle trusler, men i lige så høj grad mod cybertrusler, der kan underminere vores demokrati og sætte essentielle samfundsfunktioner ud af kraft.
Også hos Forsvaret er de godt tilfredse med aftalen - og i særdeleshed brigaden, der kommer til at fungere som en selvstændig enhed.
- Forliget er et rigtig godt svar på det, Nato militært set efterspørger fra Danmark. Samtidig udstikkes der en linje for, hvordan Forsvaret på længere sigt kan udvikle sig. Og her er et af de centrale elementer opstillingen af brigaden til alliancens samlede forsvar, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.
Værnepligtige skal indsættes i bevogtningsopgaver
Forsvarschefen fortæller samtidig, at der med de 500 ekstra værnepligtige vil ske en ændring i måden, Forsvaret opererer indenfor landets grænser.
- Fremadrettet målretter vi værnepligten til at kunne gennemføre bevogtningsopgaver i Danmark i en krise eller krigssituation. I dag bliver de værnepligtige uddannet, og så bliver de bare hjemsendt. Nu målretter vi dem og organiserer dem i enheder til helt konkrete, militære opgaver, siger han og forklarer, at det derfor kan blive aktuelt at efteruddanne tidligere værnepligtige, så de kan indgå i opgaverne.
Hverken De Radikale eller Liberal Alliance har dog haft en ønske om flere værnepligtige.
Forsvarsordfører Carsten Bach (LA) hæfter sig derfor ved, at de ekstra værnepligtige først og fremmest skal rekrutteres blandt frivillige:
- Jeg er derfor glad for, at frivillighed i højere grad nu bliver et bærende element i forsvarets fremtidige rekruttering til den nye og mere tidssvarende værnepligtsuddannelse, siger han.
Med forliget ønsker Forsvaret også at skabe flere arbejdspladser. Derfor oprettes der 700 nye stillinger, der især skal styrke de jyske garnisonsbyer som Oksbøl, Haderslev og Holstebro.
Forsvarsforliget er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.